Efter 7 skoene og spaendende uger i Africa var det blevet tid til at sige farvel. Det har vaeret en super oplevelse. Sydafrica som vi primaert har set har et look af alt er smukt og godt, har ogsaa set mange dejlige steder som minder en om hvad man er vant til hjemme. Men man skal ikke tage fejl, det er stadig Africa med alt hvad det indebaerer. Mange byer har naermest haft to forskellige liv, et om dagen og et andet i de moerke timer. Selvom vi har boet sikre og "paene" steder er der masser af fattige mennesker og man hoerer meget om kriminalitet. Det kan dog varmt anbefales som et spaendende tur.
Lejebilen var afleveret og der skulle tjekkes ind. Men foerst lige et hurdigt stop paa toilettet! Havde fra morgenstunden naegtet at tage lange bukser og bluse paa, saa maatte lige fiske noget skiftetoej op, inden rygsaekkene blev afleveret paa deres lange rejse.
Med tre timer til afgang var det svaert at se hvad tiden skulle gaa med, men en ting blev vi hurtigt enige om, vi var sultne. Gik lidt rundt og blev ikke rigtig fristet af de forskellige muligheder, saa James foreslaar frisk at vi kunne proeve at komme ind i British airways lounge omraade? Man skulle ikke tro det ville lykkes, men med James ved sin side, kan alt lade sig goere. En rolig henvendelse til damen om kort der foerst var ved at blive tilsendt og vupti velkommen til gratis frokost, sofaer og internet:-)
Endelig var det tid til at boarde flyet mod sydney, men ombord blev glaeden kort for der sad vi i over en time paagrund af nogle stroem problemer, hvilket bl.a. gik ud over air con' en i flyet. Yes der blev varmt. Heldigvis lykkes det hele og flyet kom i luften med sine ca. 400 passager. (Det var mega).
En Masse film, mad, slikposer (ja det faar man naar man flyver med Quatans :-) og 13 timer senere ankom vi godt traette til Sydney. Der kunne vi saa glaede os over der kun var en 3.5 timers flyvetur tilbage inden vi ankom til Auckland/Nez zealand.
Med en tidsforskel paa 11 timer, ankom vi kl. 22.30 lokal tid, uden at ane hvor vi skulle tilbringe natten. Heldigvis tog det ikke lang foer sted var fundet og vi var paa vej i en shuttle bus fra lufthavnen. Troede ikke jeg skulle skrive dette igen efter, men vi fik verdens mindste dobbelt vaerelse. Med seng og miniklaedeskab kan vi dog begge lige staa paa gulvet samtidig! Hi hi men det er jo bare et sted vi skal sove.
Selvom vi gennem de sidste 26 timer ikke havde sovet mere end et par timer paa flyvet, mente vi det var paa sin plads at slutte dagen af med en oel eller to i den naermest liggende bar. Og hvor heldige kan man have lov at vaere? Der var kareoke night, saa der sad vi og lyttede til de forskellige skoenne og mindre skoenne stemmer med vores lokale fadoel i haanden:-)
kl.03.00 gav oejnene op. klokken var i "vores verden" 14.00, og vi havde naermest ikke sovet endnu. Godnat.
23 februar 2007
20.02-21.02 Sun City
Puha! Vaekkeuret ringede klokken kl.07! Jeg troede vi var paa ferie!
Vi fik os lidt morgenmad med de mange beboere, som alle skulle paa arbejde eller i skole, og derefter sagt farvel. Tom blev hentet kl.08 og der valgte vi ogsaa at stikke af idet huset nu var menneske tomt.
Pretoria er meget nemt bygget op. Som et stort skakbredt (grid), saa koere man ligeud laenge nok skal man nok finde vej ud af byen. Men vejkort autisten James havde jo ogsaa helt styr paa det, saa motorvejen fandt vi hurtigt og saa kun vi ellers bare koere bilen op i femtegear og nyde omgivelserne.
Sun City ligger lige ved siden af en National park, Pilansberg, hvor det ogsaa skulle vaere muligt at se The Big Five. Saa vi besluttede os for at koere direkte hertil inden Sun City for at se hvad indgang kostede inden vi fandt os et hotel i byen. Men ved ankomst til omraadet var byen ikke hvad vi havde forventet. Overhovedet! Det vidste sig at vaere inde i et aflukket omraade, med mega henge omkring, hvor man skulle betal for overhovedet at komme ind i byen. Lidt ligesom i en Disneyworld. Det skulle vi lige undersoeg inden vi kom tilbage, om vi overhoved gad tilbage.
Videre derfor til Pilansburg. Her var vi tilbage paa jorden. Indgangen her kostede kun kr.60 for bil og 2 personer. Og saa kunne man frit koere ind og ud resten af dagen.
Parken var et stort natur omraade, som var blevet forvandlet til national park for cirka 30 aar siden. Og sidenhen har man importet dyr dertil som nu levet og avlet frit, i bedste velfaerd. Der var altsaa stadig tale om MEGET vilde dyr og mange af dem.
Da klokken nu var blevet eleve, var der ikke mange dyr at se. Ligesom mennesker, kan de bedst lide at ligge i skygge midt paa dagen. Saa vores godt 40km rundt i parken bar ikke meget frugt. Lidt naesehorn her, Zebraer allesteder, osv... Men man kunne godt fornemme at her var der tale om kanon omgivelser for alle dyrafter. Godt med bjerge, skove, aabne sletter og vand huller. Vi valgte derfor, efter anbefaling af personalet, at komme tilbage kl.16 og se om de 'mange dyr' skulle vaere blevet toerstig og sultne endnu.
Imellemtiden skulle vi finde et sted at bo. Vores sidste nat i afrika, for denne omgang. Vi koerte derfor tilbage til Sun City og oppe til de skraemende porte som foerte en bort fra Afrika, ind til dette ukendte casino paradis. Indgangen kostede kr.55 pr.person. Men saa fik man en Jeton paa kr.25 hver som man kunne bruge hvorsomhelst i parken. Det her lugter mere og mere af Disney, taenkte vi! Vejen efter porten foerte en langs en Monorail, op til flere hoteller og en Entertainment Centre. Og saa var der ikke andet! Hmmm...
Men disse hoteller var ikke helt efter almindelig Afrikansk standard. Det billigste dobbeltvaerelse i byen kostede (hold vejret!) kr.1350 pr.nat !!! Det dyreste, som hed King Suite, kostede godt kr.40.000 pr.nat !!!
Godt nok var alle hoteller bygget i specielt tema, havde meget store pools, golf baner, casinoer, natklubber, 24 timer room-service osv osv. Men det her, var lidt over vores bugdet. Saa vi matte proeve at finde noget andet udenfor 'byen'.
Med lidt hjaelp fra informationsskraenken, fandt vi et hotel som havde hytter til udlejning til blot kr.250 pr.nat kun 10min fra Sun City indgangen. Det var bedre. Men hvis et hotel vaerlse koster saa meget, hvad faar man mon for kr.250? Vi frygtede det vaerste. Dog total uden grund. For det viste sig at vaere et helt sommerhus paa 50kvm, med koekken, stue, soverum og badevaerlse. Super!
Vi fik placeret vores bagage, stillet vores sidst mad paa koel inden turen skulle gaa tilbage til Pilansburg og de slutne dyr. Og det var et meget godt raad. For nu var der dyr over det hele! Vi saa rhinoer over det hele, elefanter fra kun 1 meter som vi var bange skulle slaa bilen med deres snabel, aber, bavianer, flere slags anteloper, flodheste, skilpadder. Ja alt, undtagen katte (laes loever leoparder cheetah).
Vi havde saa travlt med at spotte dyr at vi naesten ikke naaede at komme ud da de lukkede kl.1900. Men ud skulle vi. Men det var skoent med et gensyn med de mange spaendende og smukke dyr afrika byder paa.
Efter endt safari, var det nu tid til at koere tilbage til Sun City og se hvad det havde at byde paa. Vi parkerede bilen og gik op til en kaempe bygning med store neon bogstaver paa facaden. "Entertainment Centre" stod der. Men der var ikke meget entertainment som interesserede os. Der var en Casino med diverse en armet og roulette, der var en spille afdeling til boern med arcade games og kast bold spil. Men ellers var det som en tur i tivoli en dag hvor alle de koerende forlystelser var til service. Masser af sjov men ingen spas! Hvad skulle vi dog bruge vores to kr.25 jetoner til?
Vi tog den nemme loesning. Endnu en tur i biffen. De havde sjovt nok 1/2 pris den dag, saa vi endte med at betale kr.25 for to billetter. Fundet for pengene, isaer da det viste sig at filmen slet ikke var noget for James. A night at the Museum. Plat humor er meget en smag sag, aabenbart. De sidset jetonpenge brugte vi paa en gang indisk mad som vi havde valgt skulle vaere mild, for Therese' skyld. Men det havde kokken aabenbart ikke fattet. For hun fik sig lidt farve i kinderne og aldrig er hendes glas blevet toemt saa hurtigt!
Vi var lidt skuffet med hele Sun City oplevelsen. Alt kostede penge, mange penge. Og saa var alle de sjove ting lukket idet vi kun havde valgt at vaere der om aften. Saa der blev ingen jet skiing, vand sports, krokodilefarm, eller golf under vores meget korte besoeg. Kun et par loeb i cyberbiler og paa cybermotorcykler. Noget maatte vi jo proeve!
Da klokken naermede sig midnat, valgte vi at vende hjem til vores 'lejlighed' og faa lidt soevn. Hvis det overhovedet var muligt? Vi var nemlig blevet godt spaendt over at vi skulle videre til New Zealand dagen efter.
Sidste dag i Afrika valgte vi at bruge i selskab med landets aegte konge. Loeven!
Hotellet havde en ekstra lille overraskelse. Nemlig en Loeve Ranch. Der havde de et kaempe omraade hvor de passede loever i alle stoerelser og farver (de havde nemlig ogsaa en hvid loeve). Her kunne man fodre de helt smaa loever maelk, komme ind i buret og klappe de mellemstore loever med foelgende kommentar fra dyrpasseren; "No sudden movements please! They are still lions!". Men de helt store loever fik fred. De laa jo i skyggen!
En skoen maade at at afslutte afrika paa. Saa med stort smil paa laeberne, koerte vi den lange tur ind til Jo'burg. Vi havde et fly til New Zealand som skulle naas!
Vi fik os lidt morgenmad med de mange beboere, som alle skulle paa arbejde eller i skole, og derefter sagt farvel. Tom blev hentet kl.08 og der valgte vi ogsaa at stikke af idet huset nu var menneske tomt.
Pretoria er meget nemt bygget op. Som et stort skakbredt (grid), saa koere man ligeud laenge nok skal man nok finde vej ud af byen. Men vejkort autisten James havde jo ogsaa helt styr paa det, saa motorvejen fandt vi hurtigt og saa kun vi ellers bare koere bilen op i femtegear og nyde omgivelserne.
Sun City ligger lige ved siden af en National park, Pilansberg, hvor det ogsaa skulle vaere muligt at se The Big Five. Saa vi besluttede os for at koere direkte hertil inden Sun City for at se hvad indgang kostede inden vi fandt os et hotel i byen. Men ved ankomst til omraadet var byen ikke hvad vi havde forventet. Overhovedet! Det vidste sig at vaere inde i et aflukket omraade, med mega henge omkring, hvor man skulle betal for overhovedet at komme ind i byen. Lidt ligesom i en Disneyworld. Det skulle vi lige undersoeg inden vi kom tilbage, om vi overhoved gad tilbage.
Videre derfor til Pilansburg. Her var vi tilbage paa jorden. Indgangen her kostede kun kr.60 for bil og 2 personer. Og saa kunne man frit koere ind og ud resten af dagen.
Parken var et stort natur omraade, som var blevet forvandlet til national park for cirka 30 aar siden. Og sidenhen har man importet dyr dertil som nu levet og avlet frit, i bedste velfaerd. Der var altsaa stadig tale om MEGET vilde dyr og mange af dem.
Da klokken nu var blevet eleve, var der ikke mange dyr at se. Ligesom mennesker, kan de bedst lide at ligge i skygge midt paa dagen. Saa vores godt 40km rundt i parken bar ikke meget frugt. Lidt naesehorn her, Zebraer allesteder, osv... Men man kunne godt fornemme at her var der tale om kanon omgivelser for alle dyrafter. Godt med bjerge, skove, aabne sletter og vand huller. Vi valgte derfor, efter anbefaling af personalet, at komme tilbage kl.16 og se om de 'mange dyr' skulle vaere blevet toerstig og sultne endnu.
Imellemtiden skulle vi finde et sted at bo. Vores sidste nat i afrika, for denne omgang. Vi koerte derfor tilbage til Sun City og oppe til de skraemende porte som foerte en bort fra Afrika, ind til dette ukendte casino paradis. Indgangen kostede kr.55 pr.person. Men saa fik man en Jeton paa kr.25 hver som man kunne bruge hvorsomhelst i parken. Det her lugter mere og mere af Disney, taenkte vi! Vejen efter porten foerte en langs en Monorail, op til flere hoteller og en Entertainment Centre. Og saa var der ikke andet! Hmmm...
Men disse hoteller var ikke helt efter almindelig Afrikansk standard. Det billigste dobbeltvaerelse i byen kostede (hold vejret!) kr.1350 pr.nat !!! Det dyreste, som hed King Suite, kostede godt kr.40.000 pr.nat !!!
Godt nok var alle hoteller bygget i specielt tema, havde meget store pools, golf baner, casinoer, natklubber, 24 timer room-service osv osv. Men det her, var lidt over vores bugdet. Saa vi matte proeve at finde noget andet udenfor 'byen'.
Med lidt hjaelp fra informationsskraenken, fandt vi et hotel som havde hytter til udlejning til blot kr.250 pr.nat kun 10min fra Sun City indgangen. Det var bedre. Men hvis et hotel vaerlse koster saa meget, hvad faar man mon for kr.250? Vi frygtede det vaerste. Dog total uden grund. For det viste sig at vaere et helt sommerhus paa 50kvm, med koekken, stue, soverum og badevaerlse. Super!
Vi fik placeret vores bagage, stillet vores sidst mad paa koel inden turen skulle gaa tilbage til Pilansburg og de slutne dyr. Og det var et meget godt raad. For nu var der dyr over det hele! Vi saa rhinoer over det hele, elefanter fra kun 1 meter som vi var bange skulle slaa bilen med deres snabel, aber, bavianer, flere slags anteloper, flodheste, skilpadder. Ja alt, undtagen katte (laes loever leoparder cheetah).
Vi havde saa travlt med at spotte dyr at vi naesten ikke naaede at komme ud da de lukkede kl.1900. Men ud skulle vi. Men det var skoent med et gensyn med de mange spaendende og smukke dyr afrika byder paa.
Efter endt safari, var det nu tid til at koere tilbage til Sun City og se hvad det havde at byde paa. Vi parkerede bilen og gik op til en kaempe bygning med store neon bogstaver paa facaden. "Entertainment Centre" stod der. Men der var ikke meget entertainment som interesserede os. Der var en Casino med diverse en armet og roulette, der var en spille afdeling til boern med arcade games og kast bold spil. Men ellers var det som en tur i tivoli en dag hvor alle de koerende forlystelser var til service. Masser af sjov men ingen spas! Hvad skulle vi dog bruge vores to kr.25 jetoner til?
Vi tog den nemme loesning. Endnu en tur i biffen. De havde sjovt nok 1/2 pris den dag, saa vi endte med at betale kr.25 for to billetter. Fundet for pengene, isaer da det viste sig at filmen slet ikke var noget for James. A night at the Museum. Plat humor er meget en smag sag, aabenbart. De sidset jetonpenge brugte vi paa en gang indisk mad som vi havde valgt skulle vaere mild, for Therese' skyld. Men det havde kokken aabenbart ikke fattet. For hun fik sig lidt farve i kinderne og aldrig er hendes glas blevet toemt saa hurtigt!
Vi var lidt skuffet med hele Sun City oplevelsen. Alt kostede penge, mange penge. Og saa var alle de sjove ting lukket idet vi kun havde valgt at vaere der om aften. Saa der blev ingen jet skiing, vand sports, krokodilefarm, eller golf under vores meget korte besoeg. Kun et par loeb i cyberbiler og paa cybermotorcykler. Noget maatte vi jo proeve!
Da klokken naermede sig midnat, valgte vi at vende hjem til vores 'lejlighed' og faa lidt soevn. Hvis det overhovedet var muligt? Vi var nemlig blevet godt spaendt over at vi skulle videre til New Zealand dagen efter.
Sidste dag i Afrika valgte vi at bruge i selskab med landets aegte konge. Loeven!
Hotellet havde en ekstra lille overraskelse. Nemlig en Loeve Ranch. Der havde de et kaempe omraade hvor de passede loever i alle stoerelser og farver (de havde nemlig ogsaa en hvid loeve). Her kunne man fodre de helt smaa loever maelk, komme ind i buret og klappe de mellemstore loever med foelgende kommentar fra dyrpasseren; "No sudden movements please! They are still lions!". Men de helt store loever fik fred. De laa jo i skyggen!
En skoen maade at at afslutte afrika paa. Saa med stort smil paa laeberne, koerte vi den lange tur ind til Jo'burg. Vi havde et fly til New Zealand som skulle naas!
16.02-18.02.06 Drakensberg
Fredag 16.02
Godt 5 timer i baz bussen, var hvad det skulle blive til idag.
Ankom lidt efter middag til et rigtig smukt sted. Omringet af bjerge til alle sider laa vores naeste hjem. Nogle ville vaelge at beskrive det som midt ude i ingenting, hvilket heller ikke ville vaere forkert. Naemeste indkoebsmulighed laa 25 km vaek, saa noget mere end en rask gaatur der udaf!
Var dog ude og se omraade paa to af stedet cykler som kunne lejes, James toeffede stille og roligt afsted, mens Therese kaempede sin efter med sved paa panden! Ikke sjovt at indroemme sin daarlige kondi. Moedte hele 3 mennesker paa vores 2 1/2 times cykeltur, det siger lidt om hvor mange der var omkring os.
Blev anbragt i stedet bryllups suite, ja ja det lyder fint, men husk vi er paa backpacker og midt ude i bjergene. Men det var dog skoent, for vi have vores egent badevaerelse og mini koekken. Isaer badevaerelset var en dejlig ting efter 14 dage med dele toilet og bad.... Havde dog ikke saa meget, bortset fra lidt pasta og vand at laegge i koeleskabet, for vi valgte at tro paa man kunne handle naar vi kom frem, men der tog vi tydeligvis fejl! Altsaa blev det afgjort at vi skulle meldes til stedets middag om aftenen:-) Var heldigvis herlig mad, puh ha, var noget naervoese efter vores skuffelse i Mosselbaai.
Naeste dag, altsaa d. 17.02 havde vi tilmeldt os en tur til Lesotho, et land i Sydafrica. Underligt at et land kan vaere omringet af et og det samme andet land!
KL. 08.00 var der afgang og 1.5 time senere var vi fremme ved graensen ud af Syd Africa, herefter koerte vi ca. et kvarter i no mans land, som guiden sagde det er her man kan vaere kriminel! Graensen ind til Lesotho var markeret med en knaekket vejbum og en TOTALT smadret campingvogn.
Foerste stop efter en godt bumpet vej (faktisk som at vaere tilbage i Oest Africa) blev den lokale by' s skole. Desvaerre maatte vores lokale guide "Power" afvise os adgang, paagrund af noget valg i landet. Power underviser selv i matematik i hverdagen paa skolen. Der er 7 klassetrin fordelt i to bygninger. De fleste elever bestod af piger, da drengene i byen ofte blev holdt hjemme for at hjemme med arbejdet i markerne.
Efter skole besoeget gik turen opad og mere opad af bjergene. Med madpakker paa nakken var maalet nogle ca. 10-50.000 aar ganle klippe tegninger fra det helt oprindelige folk i landet. Det var ikke en saerlig stor tegning vi kom frem til, men det var der og det var da sjovt og spaendende at hoere om hvordan disse blev brugt af de forskellige stammer.
Nede forenden af bjerget var der Ananas Oel paa menuen, alle paanaer James smagte kun en gang paa den mystiske oel, men oel elsker James maatte lige have en ekstra taar... Det hverken lugtede, smagte eller ligte oel.
Naeste stop blev efter en lille koeretur omraadets healer. Denne aeldre kvinde var blevet udvalgt til at hjaelpe andre og kun goere gode ting. Hun menes at vaere foedt med en saerlig evne. (I hvert fald naar hun har roeget "sjov" tobak)!
Sidste stop inden turen gik tilbage, skulle naa det inden graensen lukkede, blev Powers hjem, hvor vi fik lov at komme lidt indenfor og smage lidt majs(kartoffelmos). Overraskende flot hjem, selvom ingen elektricitet, og derfor intet koeleskab.
Havde det vildelste tordenvejr om aftenen. Lynene var naermest lige over os, hvis ikke det var lige over os! Det var fantastisk smuk, men nu ogsaa en smule uhyggeligt, hvis man spoerger Therese.
D. 18.02 skulle turen gaa videre, saa hang ud i den skoenne natur med vores boeger. Tiden gik hurdigt og inden vi fik set os om blev der kaldt fra receptionen " The baz bus is here".
Godt 5 timer i baz bussen, var hvad det skulle blive til idag.
Ankom lidt efter middag til et rigtig smukt sted. Omringet af bjerge til alle sider laa vores naeste hjem. Nogle ville vaelge at beskrive det som midt ude i ingenting, hvilket heller ikke ville vaere forkert. Naemeste indkoebsmulighed laa 25 km vaek, saa noget mere end en rask gaatur der udaf!
Var dog ude og se omraade paa to af stedet cykler som kunne lejes, James toeffede stille og roligt afsted, mens Therese kaempede sin efter med sved paa panden! Ikke sjovt at indroemme sin daarlige kondi. Moedte hele 3 mennesker paa vores 2 1/2 times cykeltur, det siger lidt om hvor mange der var omkring os.
Blev anbragt i stedet bryllups suite, ja ja det lyder fint, men husk vi er paa backpacker og midt ude i bjergene. Men det var dog skoent, for vi have vores egent badevaerelse og mini koekken. Isaer badevaerelset var en dejlig ting efter 14 dage med dele toilet og bad.... Havde dog ikke saa meget, bortset fra lidt pasta og vand at laegge i koeleskabet, for vi valgte at tro paa man kunne handle naar vi kom frem, men der tog vi tydeligvis fejl! Altsaa blev det afgjort at vi skulle meldes til stedets middag om aftenen:-) Var heldigvis herlig mad, puh ha, var noget naervoese efter vores skuffelse i Mosselbaai.
Naeste dag, altsaa d. 17.02 havde vi tilmeldt os en tur til Lesotho, et land i Sydafrica. Underligt at et land kan vaere omringet af et og det samme andet land!
KL. 08.00 var der afgang og 1.5 time senere var vi fremme ved graensen ud af Syd Africa, herefter koerte vi ca. et kvarter i no mans land, som guiden sagde det er her man kan vaere kriminel! Graensen ind til Lesotho var markeret med en knaekket vejbum og en TOTALT smadret campingvogn.
Foerste stop efter en godt bumpet vej (faktisk som at vaere tilbage i Oest Africa) blev den lokale by' s skole. Desvaerre maatte vores lokale guide "Power" afvise os adgang, paagrund af noget valg i landet. Power underviser selv i matematik i hverdagen paa skolen. Der er 7 klassetrin fordelt i to bygninger. De fleste elever bestod af piger, da drengene i byen ofte blev holdt hjemme for at hjemme med arbejdet i markerne.
Efter skole besoeget gik turen opad og mere opad af bjergene. Med madpakker paa nakken var maalet nogle ca. 10-50.000 aar ganle klippe tegninger fra det helt oprindelige folk i landet. Det var ikke en saerlig stor tegning vi kom frem til, men det var der og det var da sjovt og spaendende at hoere om hvordan disse blev brugt af de forskellige stammer.
Nede forenden af bjerget var der Ananas Oel paa menuen, alle paanaer James smagte kun en gang paa den mystiske oel, men oel elsker James maatte lige have en ekstra taar... Det hverken lugtede, smagte eller ligte oel.
Naeste stop blev efter en lille koeretur omraadets healer. Denne aeldre kvinde var blevet udvalgt til at hjaelpe andre og kun goere gode ting. Hun menes at vaere foedt med en saerlig evne. (I hvert fald naar hun har roeget "sjov" tobak)!
Sidste stop inden turen gik tilbage, skulle naa det inden graensen lukkede, blev Powers hjem, hvor vi fik lov at komme lidt indenfor og smage lidt majs(kartoffelmos). Overraskende flot hjem, selvom ingen elektricitet, og derfor intet koeleskab.
Havde det vildelste tordenvejr om aftenen. Lynene var naermest lige over os, hvis ikke det var lige over os! Det var fantastisk smuk, men nu ogsaa en smule uhyggeligt, hvis man spoerger Therese.
D. 18.02 skulle turen gaa videre, saa hang ud i den skoenne natur med vores boeger. Tiden gik hurdigt og inden vi fik set os om blev der kaldt fra receptionen " The baz bus is here".
18.02-19.02 Pretoria
Vores sidste tur med BazBus. Denne gang skulle vi til landets hovedstad, Pretoria. Vi havde faaet at vide af saa mange at, vi skulle holde os langt fra Jo'burg saa derfor valgte vi at koere lige igennem denne voldelig by uden at stoppe.
Tidligere paa vores BazBus tur hvad vi lavet en aftale med Tysker Tom om at vi blot skulle ringe ved ankomst til Pretoria, saa skulle han nok soerge for bolig til os. Og det holdt sku stik. Tom, som har boet i Pretoria i 6 mdr paa enginoer skole, havde et stort bofaelles hus midt i Pretoria lige over for presidentens privat bolig, for at det ikke skal vaere helt loegn. Og her havde han et akstra vaerelse til os. Man kunne godt se paa stedet at det var studerende som boede der, men saa laenge der var vamt vand i hanerne og rent sengetoej, var vi ligeglad med om der rodet lidt (meget) i resten af huset.
Tom havde selv kun to dage tilbage inden han skulle hjem og idet hans skolegang var overstaaet, havde han masser af tid til at vise os rundt i byen. Saa vi satte os ind i deres 'firma-bil', som mindede meget om en glasmester varevogn uden de store stykker glas bagpaa, og afsted toeffede vi igennem Pretoria.
Man kunne sagtens se at det var en meget mere rolig by. Der var mest villaer, ambassader og hoejhuse i bybilledet. Kun ude i de moerke forstader var der fattigdom og kriminalitet. Saa her i centrum kunne man sagtens gaa ud om aften og drikke en ol, bare man var fornuftig.
Naeste dag valgt vi at faa lidt praktiske ting af vejen. Vi skulle have vores visum til Australien idet ambassaden alligevel laa lige ved siden af huset og vi ville leje en bil som vi kunne bruge vores sidste dage i Afrika og paa samme tid bruge som transport til lufthavnen.
Efter en lille gaa tur fandt vi ambassaden. Men for at faa visum, blev man henvist til deres visum kontor 30min laegere ned af gaden. Og her fik man saa at vide at vi blot skulle gaa paa nettet selv og lave en elektronisk visum. FEDT! Men gaa turen havde ikke vaeret spildt, for i det mellemliggende tid have James faaet bestilt en Avis bil og den var klar til afhentning. Det skulle dog vise sig heller ikke vaere saa nemt. For de havde nemlig flyttet kontor. Saa endnu en gang maatte vi trave 45 min laengere inden der var gevinst! Men saa var vi ogsaa koerende.
Tom havde en date samme aften, saa ham smid vi af hjemme i huset inden vi tog bilen videre ned til byen for at snuppe en bif tur. Billetterne kostede kun kr.12 og vi frygtede at vi vil faa film af samme daarlig kvalitet som i Dar es salaam. Spaendningen trak vi ud, ved at tag paa restaurant inden. James havde hele dagen haft pizza paa hjernen og vi fandt hurtigt et sted. De havde endda tilbud. 2 store familie pizzaer for kr.55. Billigt! Vi kunne dog kun spise en af dem, saa resten fik vi med i en doggy pizzakasse.
Filmen vi havde valgt hedder Blood Diamond og handler om Diamand handlen i Afrika. En rigtig god film, som satte et rigtig godt punktum for vores Afrika oplevelse. Det var meget underligt at se en film som ramte saa mange af de elementer som vi havde set og oplevet paa egen krop over den sidste tid.
Dagen sluttede med endnu en overnatning hos Tom. Vi skulle allesammen tidligt op naeste dag. Tom skulle i lutfhavnen og vi havde valgt at tag et smut til 'Sun-city' 200km vest for Pretoria. En by som, efter sigende, skulle ligne Las Vegas meget. Hmmm lyder spaendende!
Tidligere paa vores BazBus tur hvad vi lavet en aftale med Tysker Tom om at vi blot skulle ringe ved ankomst til Pretoria, saa skulle han nok soerge for bolig til os. Og det holdt sku stik. Tom, som har boet i Pretoria i 6 mdr paa enginoer skole, havde et stort bofaelles hus midt i Pretoria lige over for presidentens privat bolig, for at det ikke skal vaere helt loegn. Og her havde han et akstra vaerelse til os. Man kunne godt se paa stedet at det var studerende som boede der, men saa laenge der var vamt vand i hanerne og rent sengetoej, var vi ligeglad med om der rodet lidt (meget) i resten af huset.
Tom havde selv kun to dage tilbage inden han skulle hjem og idet hans skolegang var overstaaet, havde han masser af tid til at vise os rundt i byen. Saa vi satte os ind i deres 'firma-bil', som mindede meget om en glasmester varevogn uden de store stykker glas bagpaa, og afsted toeffede vi igennem Pretoria.
Man kunne sagtens se at det var en meget mere rolig by. Der var mest villaer, ambassader og hoejhuse i bybilledet. Kun ude i de moerke forstader var der fattigdom og kriminalitet. Saa her i centrum kunne man sagtens gaa ud om aften og drikke en ol, bare man var fornuftig.
Naeste dag valgt vi at faa lidt praktiske ting af vejen. Vi skulle have vores visum til Australien idet ambassaden alligevel laa lige ved siden af huset og vi ville leje en bil som vi kunne bruge vores sidste dage i Afrika og paa samme tid bruge som transport til lufthavnen.
Efter en lille gaa tur fandt vi ambassaden. Men for at faa visum, blev man henvist til deres visum kontor 30min laegere ned af gaden. Og her fik man saa at vide at vi blot skulle gaa paa nettet selv og lave en elektronisk visum. FEDT! Men gaa turen havde ikke vaeret spildt, for i det mellemliggende tid have James faaet bestilt en Avis bil og den var klar til afhentning. Det skulle dog vise sig heller ikke vaere saa nemt. For de havde nemlig flyttet kontor. Saa endnu en gang maatte vi trave 45 min laengere inden der var gevinst! Men saa var vi ogsaa koerende.
Tom havde en date samme aften, saa ham smid vi af hjemme i huset inden vi tog bilen videre ned til byen for at snuppe en bif tur. Billetterne kostede kun kr.12 og vi frygtede at vi vil faa film af samme daarlig kvalitet som i Dar es salaam. Spaendningen trak vi ud, ved at tag paa restaurant inden. James havde hele dagen haft pizza paa hjernen og vi fandt hurtigt et sted. De havde endda tilbud. 2 store familie pizzaer for kr.55. Billigt! Vi kunne dog kun spise en af dem, saa resten fik vi med i en doggy pizzakasse.
Filmen vi havde valgt hedder Blood Diamond og handler om Diamand handlen i Afrika. En rigtig god film, som satte et rigtig godt punktum for vores Afrika oplevelse. Det var meget underligt at se en film som ramte saa mange af de elementer som vi havde set og oplevet paa egen krop over den sidste tid.
Dagen sluttede med endnu en overnatning hos Tom. Vi skulle allesammen tidligt op naeste dag. Tom skulle i lutfhavnen og vi havde valgt at tag et smut til 'Sun-city' 200km vest for Pretoria. En by som, efter sigende, skulle ligne Las Vegas meget. Hmmm lyder spaendende!
19 februar 2007
14.02-16.02 Durban
1.dag - Valentines day:-)
Efter en god nattesoevn paa vores rolige packpackers lidt uden for centrum var vi klar til endnu en dags vandring.
Havde ikke faaet handlet ind til morgenmad, saa vores foerste maal var at finde et sted vi kunne faa en god bid morgenmad.
Tror ikke at de fleste Africanere er vant til at gaa, for det to os ca. 15-20 min at gaa hvad fyren i receptionen mente ville tage ca. 5 min! Om ikke andet kom vi frem til endnu et stort indkoebs center, hvor vi fandt en cafe som kunne hjaelpe os til noget morgenmad. Hurra.
Brugte hele dagen paa at gaa rundt og se byen. Vi boede i et omraade kaldet Berea, godt 7 km (i fugleperspektiv) fra havnen, hvor vi besluttede det var paatide at vende naesen den anden vej.
Paa vores vej besoegte alt fra en smuk botanisk have, til det lokale Noerrebro kvarter. Her var vi pludselig igen de eneste hvide mennesker og man foelte sig tilbage i oestAfrica.
Standen i Durban var ret velbesoegt, og man havde langs stranden bygget en masse gratis pools, som saa ret laekkert ud.
Vores vendepunkt var ud fra noget der hedder Ushaka som ligger ved havne spidsen. Dette er et af de 10 stoerste aqariums i verden, ikke nok med det er der ogsaa et stort badeland tilknyttet. Saa det blev hurtigt besluttet at det skulle besoeges i morgen:-)
Da det nu var Valentines day mente vi det gav anledning til at spise ude, og derfor blev dette aftenen hvor vi besoegte en Africansk version af jensens boefhus. Havde ellers snakket om det kunne vaere sjovt at fejre med vores gode flaske roedvin og en daase Ravioli! Kunne bare ikke finde noget Ravioli!
Skoen dag, men puh ha vi var traette efter de mange timers gaatur i byen.
2.dag i Durban
Efter en dejlig omgang yogurt og musli i det faelles koekken gik turen afsted mod Ushaka. Glaedede os begge to til at skulle lege paa de mange vandrytchebaner.
Denne gang besluttede vi os dog for at finde vej med de lokale minibusser - ogsaa kaldet sorte taxis! Taenk det blev endnu billigere end i P.E. her koster en tur R2 pr. person altsaa 1.60 krone! Vi maatte dog skrifte bus undervejs saa det kostede os 6.40 kroner at komme med busser derned!!! Puh ha haaber oekonomien kan klare det :-)
Der er ingen skilte paa busserne, saa det er ikke rigtig til at gennemskue hvor de koerer hen, saa man maa proeve at spoerge og haabe de foerster hvad man siger! Denne gang gik det godt:-)
Startede dagen i aqarie delen, hvor der var alt fra smaa Nemo-fisk (klovne) til store hajer, som vi saa blive fodret. Ikke nok med det var der delfiner. Deres kaempe pool var under forbedring, saa ingen store shows, men de havde da en praesentation. Dette tog kun et kvarter, men isaer Therese gik derfra med et stort smil over hele hovedet. Der skulle bruges en frivillig og det blev hende, Yahhhhhhh.
Fik et lynkursus paa sidelinien om hvordan man gav tegn til plask og til sang, hvorefter hun fik lov at kravle op i basinet:-) Det foerste tegn der skulle gives var plask, og man blev hurdigt i tvivl om hvem der plaskede paa hvem, da Therese stod totalt vaad efter denne oevelse! Efter en lille smule sang fik hun lov at roere. Tror tydeligt det kunne ses at hun noed det, totalt barbie smil! Som tak for besoeget fik delfinen et kys farvel, haaber ikke James blev jaloux.
Efter frokost hoppede vi glade i badelands afdelingen, hvor der rigtig skulle leges:-) Der var ca. 10 forskellige rytchebaner som alle skulle proeves, nogle flere gange end andre. Der var baade stejle, snoede og tunnel baner. Ja et alletideres sted for to barnlige sjaele.
Blev der helt til lukketid, hvor vi desvaerre blev noedt til at stikke af. Det kan godt anbefales dette sted.
Tog hjemad igen i en minibus, desvaerre endte denne tur ikke helt saa lykkeligt som de mange tidligere.
Charfoeren spillede enormt hoej musik og ignorede alles oensker om at faa skuret ned! Han koerte meget vildt og provokerende, saa man sad med overvejelsen om at stige af! Pludselig ser vi en mand staa to vejbaner laengere inde til hoejre. Om han ventede paa bussen eller hvad vides ikke, men i samme sekund svinger bussen skarpt til hoejre og koerer naermest direkte ind ham. Det naeste man ser er en totalt smadret rude! Man kunne tydeligt see charfoer og "doermand" Taenke pis! Ved ikke hvordan det endte den stakkels fyr, da alle passagerer blev hurdigt skubbet over til en anden bus videre. Virkede saa underligt og forkert at forlade stedet, men der var baade vagter og andre mennesker som saa ulykken og havde ringet efter hjaelp. Vi kunne ikke goere noget?
Sindsyg sultning paa en super dag.
Spiste paa BP, havde koebt ind til spagetti. Drak vores roedvin og snakkede om hele vores dags oplevelser gode som daarlige. Mystisk dag.
3. dag- afgang
kl. 07.30 var der afgang fra Durban mod Drakensberg, sidste stop inden J.berg/Pretoria.
Efter en god nattesoevn paa vores rolige packpackers lidt uden for centrum var vi klar til endnu en dags vandring.
Havde ikke faaet handlet ind til morgenmad, saa vores foerste maal var at finde et sted vi kunne faa en god bid morgenmad.
Tror ikke at de fleste Africanere er vant til at gaa, for det to os ca. 15-20 min at gaa hvad fyren i receptionen mente ville tage ca. 5 min! Om ikke andet kom vi frem til endnu et stort indkoebs center, hvor vi fandt en cafe som kunne hjaelpe os til noget morgenmad. Hurra.
Brugte hele dagen paa at gaa rundt og se byen. Vi boede i et omraade kaldet Berea, godt 7 km (i fugleperspektiv) fra havnen, hvor vi besluttede det var paatide at vende naesen den anden vej.
Paa vores vej besoegte alt fra en smuk botanisk have, til det lokale Noerrebro kvarter. Her var vi pludselig igen de eneste hvide mennesker og man foelte sig tilbage i oestAfrica.
Standen i Durban var ret velbesoegt, og man havde langs stranden bygget en masse gratis pools, som saa ret laekkert ud.
Vores vendepunkt var ud fra noget der hedder Ushaka som ligger ved havne spidsen. Dette er et af de 10 stoerste aqariums i verden, ikke nok med det er der ogsaa et stort badeland tilknyttet. Saa det blev hurtigt besluttet at det skulle besoeges i morgen:-)
Da det nu var Valentines day mente vi det gav anledning til at spise ude, og derfor blev dette aftenen hvor vi besoegte en Africansk version af jensens boefhus. Havde ellers snakket om det kunne vaere sjovt at fejre med vores gode flaske roedvin og en daase Ravioli! Kunne bare ikke finde noget Ravioli!
Skoen dag, men puh ha vi var traette efter de mange timers gaatur i byen.
2.dag i Durban
Efter en dejlig omgang yogurt og musli i det faelles koekken gik turen afsted mod Ushaka. Glaedede os begge to til at skulle lege paa de mange vandrytchebaner.
Denne gang besluttede vi os dog for at finde vej med de lokale minibusser - ogsaa kaldet sorte taxis! Taenk det blev endnu billigere end i P.E. her koster en tur R2 pr. person altsaa 1.60 krone! Vi maatte dog skrifte bus undervejs saa det kostede os 6.40 kroner at komme med busser derned!!! Puh ha haaber oekonomien kan klare det :-)
Der er ingen skilte paa busserne, saa det er ikke rigtig til at gennemskue hvor de koerer hen, saa man maa proeve at spoerge og haabe de foerster hvad man siger! Denne gang gik det godt:-)
Startede dagen i aqarie delen, hvor der var alt fra smaa Nemo-fisk (klovne) til store hajer, som vi saa blive fodret. Ikke nok med det var der delfiner. Deres kaempe pool var under forbedring, saa ingen store shows, men de havde da en praesentation. Dette tog kun et kvarter, men isaer Therese gik derfra med et stort smil over hele hovedet. Der skulle bruges en frivillig og det blev hende, Yahhhhhhh.
Fik et lynkursus paa sidelinien om hvordan man gav tegn til plask og til sang, hvorefter hun fik lov at kravle op i basinet:-) Det foerste tegn der skulle gives var plask, og man blev hurdigt i tvivl om hvem der plaskede paa hvem, da Therese stod totalt vaad efter denne oevelse! Efter en lille smule sang fik hun lov at roere. Tror tydeligt det kunne ses at hun noed det, totalt barbie smil! Som tak for besoeget fik delfinen et kys farvel, haaber ikke James blev jaloux.
Efter frokost hoppede vi glade i badelands afdelingen, hvor der rigtig skulle leges:-) Der var ca. 10 forskellige rytchebaner som alle skulle proeves, nogle flere gange end andre. Der var baade stejle, snoede og tunnel baner. Ja et alletideres sted for to barnlige sjaele.
Blev der helt til lukketid, hvor vi desvaerre blev noedt til at stikke af. Det kan godt anbefales dette sted.
Tog hjemad igen i en minibus, desvaerre endte denne tur ikke helt saa lykkeligt som de mange tidligere.
Charfoeren spillede enormt hoej musik og ignorede alles oensker om at faa skuret ned! Han koerte meget vildt og provokerende, saa man sad med overvejelsen om at stige af! Pludselig ser vi en mand staa to vejbaner laengere inde til hoejre. Om han ventede paa bussen eller hvad vides ikke, men i samme sekund svinger bussen skarpt til hoejre og koerer naermest direkte ind ham. Det naeste man ser er en totalt smadret rude! Man kunne tydeligt see charfoer og "doermand" Taenke pis! Ved ikke hvordan det endte den stakkels fyr, da alle passagerer blev hurdigt skubbet over til en anden bus videre. Virkede saa underligt og forkert at forlade stedet, men der var baade vagter og andre mennesker som saa ulykken og havde ringet efter hjaelp. Vi kunne ikke goere noget?
Sindsyg sultning paa en super dag.
Spiste paa BP, havde koebt ind til spagetti. Drak vores roedvin og snakkede om hele vores dags oplevelser gode som daarlige. Mystisk dag.
3. dag- afgang
kl. 07.30 var der afgang fra Durban mod Drakensberg, sidste stop inden J.berg/Pretoria.
15 februar 2007
13.02 Umzumbe
Ankom sent paa aftenen d. 12 til vores naeste doegn hjem. Vi skulle igen overnatte i en lille by, hvor der kun var et sted at vaelge i mellem. Igen var vi heldige. :-) Dette backpackers laa i en lille junge oase imellem alle traerne. Meget smukt og hyggeligt. Palmer, pool, jacuzzi m. m.
Her var byen endnu mindre end Cintsa, ja man skulle ikke tro det muligt, men der var en lille bitte butik i gaaaftstand og det var det. Ville man se mere by end, stod menuen paa en min. 5 km. gaatur op og ned af bakkerne. I stedet gik vi en tur ned paa stranden og legede i de vilde boelger. Selvom man stod ca. 10 meter fra vandet var det intet problem for boelgerne at komme langt nok ind af kystet til at dine ben var daekket min. op til knaene. Det var helt vildt. :-)
For to forholdsvis aktive mennesker var det svaert at skulle tilbringe endnu en dag et sted hvor der faktisk ikke var meget andet at lave end at ligge i solen og laese boeger. Havde fra formiddagen faaet at vide at vores bus videre ville vaere 3 timer forsinket, saa dagen ville blive lang. Godt vi havde vores Yatsi spil, hi hi.
Kl. 17.00 var der heldigvis underholdning i baren eller rettere der var vinsmagning. Mums en herre fra et af de lokale vinfabrikanter (Nederburg), fortalte om sine vine og lod alle i selvskabet smage. 7 smagninger senere stod menuen paa pizza. Alligevel ikke helt tosset aften:-) Blev dog lidt lange i naeserne, da han fortalte at en af deres DYRE vine kostede R 50, (Den vi tidligere havde koebt kostede ca.90).! Den har bare at smage rigtig rigtig godt, naar tiden til at drikke den kommer.
Resten af aftenen hang vi ud i baren til bussen endelig kom og tog os med videre til Durben.
Hyggede resten
Her var byen endnu mindre end Cintsa, ja man skulle ikke tro det muligt, men der var en lille bitte butik i gaaaftstand og det var det. Ville man se mere by end, stod menuen paa en min. 5 km. gaatur op og ned af bakkerne. I stedet gik vi en tur ned paa stranden og legede i de vilde boelger. Selvom man stod ca. 10 meter fra vandet var det intet problem for boelgerne at komme langt nok ind af kystet til at dine ben var daekket min. op til knaene. Det var helt vildt. :-)
For to forholdsvis aktive mennesker var det svaert at skulle tilbringe endnu en dag et sted hvor der faktisk ikke var meget andet at lave end at ligge i solen og laese boeger. Havde fra formiddagen faaet at vide at vores bus videre ville vaere 3 timer forsinket, saa dagen ville blive lang. Godt vi havde vores Yatsi spil, hi hi.
Kl. 17.00 var der heldigvis underholdning i baren eller rettere der var vinsmagning. Mums en herre fra et af de lokale vinfabrikanter (Nederburg), fortalte om sine vine og lod alle i selvskabet smage. 7 smagninger senere stod menuen paa pizza. Alligevel ikke helt tosset aften:-) Blev dog lidt lange i naeserne, da han fortalte at en af deres DYRE vine kostede R 50, (Den vi tidligere havde koebt kostede ca.90).! Den har bare at smage rigtig rigtig godt, naar tiden til at drikke den kommer.
Resten af aftenen hang vi ud i baren til bussen endelig kom og tog os med videre til Durben.
Hyggede resten
11-12.02 Cintsa
kl. 07.15 var der afgang fra PE mod naeste stop. det bliver mere tydeligt nu, at Africa stadig er Africa som vi har set i Kenya og Tanzania. De steder vi har boet og stadug bor er meget leakre og der mangler ikke noget. Men nogle af de boer vi koerer igennem undervejs er en anden historie. Der er mange steder hvor man ser mindre townships og nogle steder ser man ogsaa en masse mennesker bo i smaa skure. Dette kunne ogsaa ses blot 15 minutters koersel uden for Cape town. Det er blot ikke hvad man oplever i byerne.
Naeste stop havde kun et backpacker sted hvor vi kunne overnatte saa det var meget nemt at vaelge:-) Heldigvis vidste det sig at vaere et alletideres sted. Byen her var mini, hvis man altsaa overhovedet kunne beskrive det som en by! For da vi trofast gik vores tur for at se paa byen, var det meget hurtigt oerstaaet. Byen bestod af en sprit butik og en mini koebmand, der mere mindede om en lille kiosk.
Stranden her var smuk, men boelgerne bliver stoerre og stoerre og man bliver pisket af sandet i vinden. i stedet matte vi begge dage holde os til det heldigvis dejlige poolomraade.
Cintsa er ellers et meget dyrevenligt sted. Therese's arm fik da i hvertfald et lille besoeg af en groen slange paa en lille meter, som besluttede af den bedste vej forbi hende var over hendes arm. Heldigvis opdagede hun den foerst, da kropskontakten var forbi! :-/
Naeste stop havde kun et backpacker sted hvor vi kunne overnatte saa det var meget nemt at vaelge:-) Heldigvis vidste det sig at vaere et alletideres sted. Byen her var mini, hvis man altsaa overhovedet kunne beskrive det som en by! For da vi trofast gik vores tur for at se paa byen, var det meget hurtigt oerstaaet. Byen bestod af en sprit butik og en mini koebmand, der mere mindede om en lille kiosk.
Stranden her var smuk, men boelgerne bliver stoerre og stoerre og man bliver pisket af sandet i vinden. i stedet matte vi begge dage holde os til det heldigvis dejlige poolomraade.
Cintsa er ellers et meget dyrevenligt sted. Therese's arm fik da i hvertfald et lille besoeg af en groen slange paa en lille meter, som besluttede af den bedste vej forbi hende var over hendes arm. Heldigvis opdagede hun den foerst, da kropskontakten var forbi! :-/
09-10.02 Port Elisabeth (P.E)
Ankom sent paa aftenen fra Jefferys bay til PE. Her Skulle vi bo paa dorm vaerelse for foerste gang under vores tur. Stedet drives af en aeldre dame, som snakker mere en et medlem af familien Ishoej. (Ja tro det eller ej, men det kan godt lade sig goere)!
Havde ikke det store planlagt for vores tid i byen, men fik anbefalet at tage ned til havnen og besoege der aqariun, snakepark og muserum- alt i et, saa det gjorde vi. Det var faktisk et ret sjovt sted med bl.a. et delfin show som vi begge noed at se. Ihh Therese ville saa gerne vaere frivilling til at lege med delfinerne!
> Vidste du at Pingviner finder partnere for livet? Og at de kan spise op til 8 sardiner paa en dag? naa ikke, det laerte vi ellers denne dag. Der faktisk ret vildt ud naar en saadan lille pingvin sluger en kaempe fisk!
Da vi mente vi havde set nok slager, fisk og muserums genstande hoppede vi i en af de mange smaa faelles taxi busser op til byens kaempe storeshopping centre. Her fik vi en dejlig stor frokost. Tullede lidt rundt og kiggede paa vinduer og gik saa den lange tur hjemad. (Det er vildt saa mange kilometer man for gaaet paa en saadan tur her).
Holdt et enkelt pitstop paa vejen. Skulle lige see om vi kunne komme op to date paa denne dagbogs hjemmeside. 3 timer senere paa to computere var det endnu ikke lykkes og vi gav op med krampe i fingerne, lukkede computerne og takkede af.
Turen gik hjem til vores snaksagelige veninde, hvor vi efter en hjemmelavet toust kravlede under dynen i goejesengen en sidste gang. I morgen gaar turen til Cintza.
Havde ikke det store planlagt for vores tid i byen, men fik anbefalet at tage ned til havnen og besoege der aqariun, snakepark og muserum- alt i et, saa det gjorde vi. Det var faktisk et ret sjovt sted med bl.a. et delfin show som vi begge noed at se. Ihh Therese ville saa gerne vaere frivilling til at lege med delfinerne!
> Vidste du at Pingviner finder partnere for livet? Og at de kan spise op til 8 sardiner paa en dag? naa ikke, det laerte vi ellers denne dag. Der faktisk ret vildt ud naar en saadan lille pingvin sluger en kaempe fisk!
Da vi mente vi havde set nok slager, fisk og muserums genstande hoppede vi i en af de mange smaa faelles taxi busser op til byens kaempe storeshopping centre. Her fik vi en dejlig stor frokost. Tullede lidt rundt og kiggede paa vinduer og gik saa den lange tur hjemad. (Det er vildt saa mange kilometer man for gaaet paa en saadan tur her).
Holdt et enkelt pitstop paa vejen. Skulle lige see om vi kunne komme op to date paa denne dagbogs hjemmeside. 3 timer senere paa to computere var det endnu ikke lykkes og vi gav op med krampe i fingerne, lukkede computerne og takkede af.
Turen gik hjem til vores snaksagelige veninde, hvor vi efter en hjemmelavet toust kravlede under dynen i goejesengen en sidste gang. I morgen gaar turen til Cintza.
10 februar 2007
08.02-09.02 Jeffreys Bay
Ankom sent til vores naeste stop. Der var godt forvirring i receptionen som bestod af en surfer chick og en ung fyr paa anden vagt. Foerst kunne de ikke finde vores booking, saa gav de os det forkerte (desvaerre for det var laekkert) vaerelse, for til sidst at anbringe os i et skur! Yes den er god nok, i det ene hjoerne af der deres faelles arealer om man vil laa et Silvan ligende byg selv skur. Det havde en seng og en lille bord lampe, ikke andet, men hvad mere skulle vi bruge? Ja man faar proevet lidt af hvert paa en saadan tur her. Men som vi ligesom kom frem til skulle vi jo blot sove der, i det vi alligevel skulle tjekke ud igen 12 timer senere.
Jeffreys Bay er en totalt surfer by, det er det folk kommer dertil for, ja altsaa bortset fra James og jeg! Stedet vi boede paa var proppet med grupper af meget unge mennesker som virkede til at have vaeret der laenge og kende hindenden rigtig godt. Heldigvis var vores to nye venner samme sted saa vi hyggede da bare lidt med dem inden sengetid. Det var jo nemt at finde paa noget at snakke op efter vores faelles oplevelse tidligere paa dagen.
Dagen d. 9 gik med en god morgenmad, en laaang tur op af den skoenne strand. Desvaerre blev det godt overskuet og regnvejr, hvilket oedelagde planerne om at drive den af paa stranden. Heldigvis er Jeffreys bay fyldt med en masse surfer butikker, mange med rigtig fordelagtige priser, saa det fik vi eftermiddagen til at gaa med. Therese holdt sig i skindet og koebte kun en t- shirt, hvilket hun til forsvar gerne vil sige at james ogsaa gjorde:-)
Fik en god middag paa en meksicaner restaurant inden i gik tilbage til vores surfers backpackers efter godt 8 timer paa tur.
Hyggede stille og roligt med et par spil Yatsi til bussen og og hentede os igen. Der blev denne aften slaaet en ny point rekord... yahhhh.
Jeffreys Bay er en totalt surfer by, det er det folk kommer dertil for, ja altsaa bortset fra James og jeg! Stedet vi boede paa var proppet med grupper af meget unge mennesker som virkede til at have vaeret der laenge og kende hindenden rigtig godt. Heldigvis var vores to nye venner samme sted saa vi hyggede da bare lidt med dem inden sengetid. Det var jo nemt at finde paa noget at snakke op efter vores faelles oplevelse tidligere paa dagen.
Dagen d. 9 gik med en god morgenmad, en laaang tur op af den skoenne strand. Desvaerre blev det godt overskuet og regnvejr, hvilket oedelagde planerne om at drive den af paa stranden. Heldigvis er Jeffreys bay fyldt med en masse surfer butikker, mange med rigtig fordelagtige priser, saa det fik vi eftermiddagen til at gaa med. Therese holdt sig i skindet og koebte kun en t- shirt, hvilket hun til forsvar gerne vil sige at james ogsaa gjorde:-)
Fik en god middag paa en meksicaner restaurant inden i gik tilbage til vores surfers backpackers efter godt 8 timer paa tur.
Hyggede stille og roligt med et par spil Yatsi til bussen og og hentede os igen. Der blev denne aften slaaet en ny point rekord... yahhhh.
02.02-04.02 Cape Town i bil
Ud og koere med de skoere. Ja, det maa de vaere naar nu de koerer paa den forkerte side af gaden. Men det er ikke noget problem for James, som heldigvis er vant til at koere i London.
Vi hentede vores Avis bil lige ned af gaden fra vores hotel og saa gik det ellers der ud af. Aften forinden havde James naer studeret et kort over byen og dens omgivelser og havde forsoegt at laegge en rute for de naeste par dage i bilen.
1.dag en tur til vin omraaderne 50km oest for byen.
2.dag Cape of Good Hope. 50km syd for centrum.
3.dag Table moutain inden bilen igen skulle afleveres hos Avis kl.1130.
Det startede fint. Gaderne er store og der er ingen cykler! Bilen var en lille VW Golf af de helt gamle typer men helt ny bygget. Naesten alle koerer i dem hernede.
Efter oplevelsen med Robben baaden, besluttede vi os for at koere forbi Table Mountain turist info paa vej ud af byen for at se om det var noedvendigt at koebe billet til udsigtsposten til om soendagen. I tilfaelde det var udsolgt. Vejen til Table snoede sig fint op af bjerget til en Cabineliftstation, som dem paa skiferier. Vejret var helt fantastisk og udsigten alene fra 'bunden' af bjerget var super. Men det var der andre som ogsaa mente, for den naermeste p-plads til liften var 500meter vaek. Vi gik hen til billet kontoret og spurgte til billet bestilling til om soendagen. Billetdamen sagde at soendag ikke skulle vaere noget problem, men hvorfor ikke tag op nu? Vejret var jo super og sigtbarheden kunne ikke blive bedre, mente hun.
OK, saa pyt. Op i liften med os.
Nu har det med hoejder ikke altid vaeret sagen for James, saa en tur i kabine 1200meter lige op var absolut ikke fedt. Men det skulle blive meget bedre. For James har jo laert fra de mange ski ferier at man bare skal stille sig forrest, for saa kan man kig paa bjerget hele vejen uden at skulle kigge ned. Saa vi stiller os forrest og venter. Kabine manden byder os velkommen og slutter "gaa venligst lidt tilbage fra vinduet, da vores kabine har roterende gulve saa man kan se 360 grader paa vej op"! Ov! Der roeg den ide!
Med lidt sved paa panden kom vi levende til toppen og noed en kanon udsigt over hele Cape Town bugten, Robben Island og der ud af. Efter 1,5 time paa toppen uden solcrem mente vi, det nok var bedst for vores Michael Jackson naeser at komme videre i programmet. Aergeligt, idet man sagtens kunne bruge en hel dag paa toppen med saa flot en udsigt.
Turen skulle jo gaa videre til Vin omraadet/Stellingboch som omringer det meste af CT. Der har det perfekte klima og beliggenhed til vin produktion. Vi besoegte 2 gaarde. Den foerste var en meget moderne estate med alle de nyeste turist attraktioner. Gepard indhegning, oerne, hesteture, golfbane, andedam og vinsmagning. Her spiste vi frokost med udsigt over andedamen, hvor de hvide aender gik omkring benene paa os mens vi spiste. Hyggelig sted men lugtede lidt at kommercialitet.
Naeste sted var et af de aeldste gaarde i omraadet, fra cirka aar 1650. Her kunne man maerke sjaelden saa snart man traadte ud af bilen. Vi gik direkte til vin smagningen idet de var ved at lukke og den unge mand skulle have fri til weekenden. Efter endt smagning, valgte vi en flaske til omkring kr.90. En af de helt gode. Hurtig overstaaet handel. Ind og ud.
Resten af dagen gik blot med en koere tur rundt i centrum, for at udnytte at vi havde en bil. Dog havde vi en aftale med Annabel senere samme aften, som gerne vil vise os nattelivet i CT.
Vi aftalte at moedes paa Radisson Hotel, helt nede ved vandet. Et sted vi kendte og nemt kunne finde. Men ogsaa et meget turistet sted. Drinksne kostede ogsaa derefter!
Men i aften var det Annabel som foerte an og aften var ung. Vi fik et par drinks paa Radisson og koerte videre paa vores crawl igennem CT. Det skulle dog vise sig at vaere en crawl paa hotel barer og ligende, idet Annabel desvaere ikke kendte til meget andet. Hun er selv meget bange for at tag ind til centrum og derfor kender hun intet til de 'lokale' barer i omraadet.
Saa med dyre drinks i maven, valgte vi at slutte aften ret tidligt. Hotel barer kunne vi jo se hvorsomhelst. Og vi havde en tidlig start planlagt til naeste dag.
Naeste dag kom saa. Turen skulle nu gaa i bil til den sydligste spids af Afrika. Cape Point eller Cape of good hope. Der er godt 60km ned til spidsen i bil fra centrum. Og denne tur gaar af fantastisk kyst og igennem smukke nationale parker. Naturen var helt fantastisk. Og dyrlivet ligesaa. Med lidt pitstops undervejs i diverse havne og strande kom vi saa endelig til Capen.
Men her raader naturen jo ogsaa. Biler kan jo ikke komme helt ud til spidsen, saa de sidste 2-3 km op af bakke skulle forgaa til fods. Dagens motion var redet.
Det siges at Cape ikke er afrikas mest sydlige punt, men der var et meget flot udsigt som moedte os. Man kunne ikke se andet end hav i det meste af 360 grader fra Fyret for enden af Capen. Og i saesonen er der masser af hvaler som passerer. (daesvaerre var det i saeson). Men Moedte dog en del struse som slentrede rundt nede omkring cape:-)
Paa vejen hjem fra Capen stoppede vi ogsaa af vi diverse strande og turist steder. Bl.a. en strand som er blevet lukket af for publikum idet pingviner boer der. Lidt underligt at se Pingviner i saa varme omgivelser. Maa dog tilstaa at vi blev naaede fornaerede og sprang indgangen til pingvin stranden over. Havde set Pingviner paa Robbin island, saa der sparede vi et par kroner!
Bil turen sluttede med en tur ned til en strandbar for at se solnedgangen over CT med en fadbamse i haanden. Skoen slutning til en haard dag bag rettet.
Sidste dag med bilen. Vi havde kun til kl.1130 foer bilen skulle afleveres og vi havde allerede set alt det som vi havde planlagt. Saa det blev ikke til meget koersel om soendagen. Istedet fik vi afleveret bilen og indhentet lidt Blog paa en netcafe. Ikke en saerlig begivenhedsrig dag, men saadanne dage har vi nu brug for en gang imellem. Fik da om ikke andet kaempet os til Waterfront og fik braendt en cd med billeder som er sendt hjem og ved at vaere klar til at blive vist frem.
Saa hjem til hotellet, de mange kakelakker og en film kanal med meget sne!
Vi hentede vores Avis bil lige ned af gaden fra vores hotel og saa gik det ellers der ud af. Aften forinden havde James naer studeret et kort over byen og dens omgivelser og havde forsoegt at laegge en rute for de naeste par dage i bilen.
1.dag en tur til vin omraaderne 50km oest for byen.
2.dag Cape of Good Hope. 50km syd for centrum.
3.dag Table moutain inden bilen igen skulle afleveres hos Avis kl.1130.
Det startede fint. Gaderne er store og der er ingen cykler! Bilen var en lille VW Golf af de helt gamle typer men helt ny bygget. Naesten alle koerer i dem hernede.
Efter oplevelsen med Robben baaden, besluttede vi os for at koere forbi Table Mountain turist info paa vej ud af byen for at se om det var noedvendigt at koebe billet til udsigtsposten til om soendagen. I tilfaelde det var udsolgt. Vejen til Table snoede sig fint op af bjerget til en Cabineliftstation, som dem paa skiferier. Vejret var helt fantastisk og udsigten alene fra 'bunden' af bjerget var super. Men det var der andre som ogsaa mente, for den naermeste p-plads til liften var 500meter vaek. Vi gik hen til billet kontoret og spurgte til billet bestilling til om soendagen. Billetdamen sagde at soendag ikke skulle vaere noget problem, men hvorfor ikke tag op nu? Vejret var jo super og sigtbarheden kunne ikke blive bedre, mente hun.
OK, saa pyt. Op i liften med os.
Nu har det med hoejder ikke altid vaeret sagen for James, saa en tur i kabine 1200meter lige op var absolut ikke fedt. Men det skulle blive meget bedre. For James har jo laert fra de mange ski ferier at man bare skal stille sig forrest, for saa kan man kig paa bjerget hele vejen uden at skulle kigge ned. Saa vi stiller os forrest og venter. Kabine manden byder os velkommen og slutter "gaa venligst lidt tilbage fra vinduet, da vores kabine har roterende gulve saa man kan se 360 grader paa vej op"! Ov! Der roeg den ide!
Med lidt sved paa panden kom vi levende til toppen og noed en kanon udsigt over hele Cape Town bugten, Robben Island og der ud af. Efter 1,5 time paa toppen uden solcrem mente vi, det nok var bedst for vores Michael Jackson naeser at komme videre i programmet. Aergeligt, idet man sagtens kunne bruge en hel dag paa toppen med saa flot en udsigt.
Turen skulle jo gaa videre til Vin omraadet/Stellingboch som omringer det meste af CT. Der har det perfekte klima og beliggenhed til vin produktion. Vi besoegte 2 gaarde. Den foerste var en meget moderne estate med alle de nyeste turist attraktioner. Gepard indhegning, oerne, hesteture, golfbane, andedam og vinsmagning. Her spiste vi frokost med udsigt over andedamen, hvor de hvide aender gik omkring benene paa os mens vi spiste. Hyggelig sted men lugtede lidt at kommercialitet.
Naeste sted var et af de aeldste gaarde i omraadet, fra cirka aar 1650. Her kunne man maerke sjaelden saa snart man traadte ud af bilen. Vi gik direkte til vin smagningen idet de var ved at lukke og den unge mand skulle have fri til weekenden. Efter endt smagning, valgte vi en flaske til omkring kr.90. En af de helt gode. Hurtig overstaaet handel. Ind og ud.
Resten af dagen gik blot med en koere tur rundt i centrum, for at udnytte at vi havde en bil. Dog havde vi en aftale med Annabel senere samme aften, som gerne vil vise os nattelivet i CT.
Vi aftalte at moedes paa Radisson Hotel, helt nede ved vandet. Et sted vi kendte og nemt kunne finde. Men ogsaa et meget turistet sted. Drinksne kostede ogsaa derefter!
Men i aften var det Annabel som foerte an og aften var ung. Vi fik et par drinks paa Radisson og koerte videre paa vores crawl igennem CT. Det skulle dog vise sig at vaere en crawl paa hotel barer og ligende, idet Annabel desvaere ikke kendte til meget andet. Hun er selv meget bange for at tag ind til centrum og derfor kender hun intet til de 'lokale' barer i omraadet.
Saa med dyre drinks i maven, valgte vi at slutte aften ret tidligt. Hotel barer kunne vi jo se hvorsomhelst. Og vi havde en tidlig start planlagt til naeste dag.
Naeste dag kom saa. Turen skulle nu gaa i bil til den sydligste spids af Afrika. Cape Point eller Cape of good hope. Der er godt 60km ned til spidsen i bil fra centrum. Og denne tur gaar af fantastisk kyst og igennem smukke nationale parker. Naturen var helt fantastisk. Og dyrlivet ligesaa. Med lidt pitstops undervejs i diverse havne og strande kom vi saa endelig til Capen.
Men her raader naturen jo ogsaa. Biler kan jo ikke komme helt ud til spidsen, saa de sidste 2-3 km op af bakke skulle forgaa til fods. Dagens motion var redet.
Det siges at Cape ikke er afrikas mest sydlige punt, men der var et meget flot udsigt som moedte os. Man kunne ikke se andet end hav i det meste af 360 grader fra Fyret for enden af Capen. Og i saesonen er der masser af hvaler som passerer. (daesvaerre var det i saeson). Men Moedte dog en del struse som slentrede rundt nede omkring cape:-)
Paa vejen hjem fra Capen stoppede vi ogsaa af vi diverse strande og turist steder. Bl.a. en strand som er blevet lukket af for publikum idet pingviner boer der. Lidt underligt at se Pingviner i saa varme omgivelser. Maa dog tilstaa at vi blev naaede fornaerede og sprang indgangen til pingvin stranden over. Havde set Pingviner paa Robbin island, saa der sparede vi et par kroner!
Bil turen sluttede med en tur ned til en strandbar for at se solnedgangen over CT med en fadbamse i haanden. Skoen slutning til en haard dag bag rettet.
Sidste dag med bilen. Vi havde kun til kl.1130 foer bilen skulle afleveres og vi havde allerede set alt det som vi havde planlagt. Saa det blev ikke til meget koersel om soendagen. Istedet fik vi afleveret bilen og indhentet lidt Blog paa en netcafe. Ikke en saerlig begivenhedsrig dag, men saadanne dage har vi nu brug for en gang imellem. Fik da om ikke andet kaempet os til Waterfront og fik braendt en cd med billeder som er sendt hjem og ved at vaere klar til at blive vist frem.
Saa hjem til hotellet, de mange kakelakker og en film kanal med meget sne!
07.02-08.02 Plettensberg
Ankom omkring kl. 18.00 til et allesiders hyggeligt Backpackers sted. Med Poolbord, baal i haven, og god musik var stemningen i top. Nick og Tom moedte os og meddelte at alt var klar til i morgen vi var alle fire tilmeldt plus en mere. Nu kunne nervene rigtig begynde at formere sig..... Sad og hyggede i haven med de andre bebeboere til det blev tid til at kravle under dynerne. Havde et udmaerket vaerelse, men isaer Therese havde svaert ved at finde draemmeland af ren spaending over i morgens aktivitet.
kl. 08.00 torsdag d. 8 var der afgang i faelles bus. Vi var 8 personer i bilen. 1 charfoer, 2 som skulle saettes af i monkey land (Altsaa for at se det, ikke bo der) og saa os 5 tosser.
Da vi ankom moedte et helt sindsygt syn os. Udsigten fra tilmeldingsposten var den stoerste bro i sydafrica, og denne skulle vi til at springe ud fra. 216 meter ned, godt der var et toilet paa stedet! Vi blev alle vejet og bare for der ikke var nogen tvivl blev vores vaegt noteret med en strittus paa haanden. Kort tid efter var der ingen vej tilbage. Bedst som man troede man ikke kunne blive mere nervoes saa vi gitterbroen under den aktuelle koerebane. Denne skulle foere ud ud til udspringningsstedet under broen. Paa denne gitterbro kunne man se hele vejen neg til bunden af dalen under ens foedder!
Ude paa midten blev imoede kommet af en masse venlige guides som skulle hjaelpe os igennem det hele. Uden diskutioner blev raekkefoelgen lagt fra deres side. James skulle foerst, og blev sat ned saa hans ben kunne blive snoret sammen. Taktikken var ikke at kigge ned paa noget tidspunkt. For sejt af en mand med hoejdestraek satte han af i foerste go! En meget meget spaendt Therese ventede, hvilket udtryk ville der vaere i hans ansigt naar han kom op igen? Heldigvis; Et STORT smil og kommentaren "det var for fedt, men jeg goer det aldrig igen!". Therese stod for tur, og aldrig har hun siddet saa stille og ikke sagt en lyd. Med ingen vej tilbage blev hun guidet hoppende til kanten og der blev raabt " 5,4,3,2,1 Bungyyyy. AHHHHHHHH. Tror aldrig saa meget lyd er kommet ud af hendes lunger. Totalt "hoej" kom hun op "jeg vil proeve igen".
Det er det vildelse vi begge nogensinde har oplevet 216 meter bungy - verdens hoejeste. Kan stadig faa helt sommerfugle i maven blot af at sidde her og skrive om det. Demonen i tivoli kan godt pakke sammen, dette slaar alt. Vi har begge faaet oplevelsen med paa Dvd, saa i skal nok faa lov at tage del i denne vilde oplevelse.
Med sommerfugle i maven resten af dagen, hyggede vi paa stranden. drengene legede i de store boelger med Body board, men Therese var noget mere kedelig og holdt sig i det lave vand og oppe paa stranden i solen.
Kl. 20.00 gik turen videre til Jefferys bay, men vi vil altid taenke tilbage paa Plettenberg med et smil, for det er stedet var vi lavede VERDENS HOEJESTE bungyjump.
(Se mere paa www.faceadrenalin.com )
kl. 08.00 torsdag d. 8 var der afgang i faelles bus. Vi var 8 personer i bilen. 1 charfoer, 2 som skulle saettes af i monkey land (Altsaa for at se det, ikke bo der) og saa os 5 tosser.
Da vi ankom moedte et helt sindsygt syn os. Udsigten fra tilmeldingsposten var den stoerste bro i sydafrica, og denne skulle vi til at springe ud fra. 216 meter ned, godt der var et toilet paa stedet! Vi blev alle vejet og bare for der ikke var nogen tvivl blev vores vaegt noteret med en strittus paa haanden. Kort tid efter var der ingen vej tilbage. Bedst som man troede man ikke kunne blive mere nervoes saa vi gitterbroen under den aktuelle koerebane. Denne skulle foere ud ud til udspringningsstedet under broen. Paa denne gitterbro kunne man se hele vejen neg til bunden af dalen under ens foedder!
Ude paa midten blev imoede kommet af en masse venlige guides som skulle hjaelpe os igennem det hele. Uden diskutioner blev raekkefoelgen lagt fra deres side. James skulle foerst, og blev sat ned saa hans ben kunne blive snoret sammen. Taktikken var ikke at kigge ned paa noget tidspunkt. For sejt af en mand med hoejdestraek satte han af i foerste go! En meget meget spaendt Therese ventede, hvilket udtryk ville der vaere i hans ansigt naar han kom op igen? Heldigvis; Et STORT smil og kommentaren "det var for fedt, men jeg goer det aldrig igen!". Therese stod for tur, og aldrig har hun siddet saa stille og ikke sagt en lyd. Med ingen vej tilbage blev hun guidet hoppende til kanten og der blev raabt " 5,4,3,2,1 Bungyyyy. AHHHHHHHH. Tror aldrig saa meget lyd er kommet ud af hendes lunger. Totalt "hoej" kom hun op "jeg vil proeve igen".
Det er det vildelse vi begge nogensinde har oplevet 216 meter bungy - verdens hoejeste. Kan stadig faa helt sommerfugle i maven blot af at sidde her og skrive om det. Demonen i tivoli kan godt pakke sammen, dette slaar alt. Vi har begge faaet oplevelsen med paa Dvd, saa i skal nok faa lov at tage del i denne vilde oplevelse.
Med sommerfugle i maven resten af dagen, hyggede vi paa stranden. drengene legede i de store boelger med Body board, men Therese var noget mere kedelig og holdt sig i det lave vand og oppe paa stranden i solen.
Kl. 20.00 gik turen videre til Jefferys bay, men vi vil altid taenke tilbage paa Plettenberg med et smil, for det er stedet var vi lavede VERDENS HOEJESTE bungyjump.
(Se mere paa www.faceadrenalin.com )
06.02-07.02 Knysna
Ankom til Knysner sidst paa eftermiddagen, Var ellers et kort sekundt i tvivl om vi ville faa vores overnatning her. Der var nemlig ikke nogen booking til! Damen bag disken naegtede at have modtaget en booking fra os, paatrods af James havde stedets nummer i sine udgaaende opkald. Heldigvis fik vi inden bussen koerte fat i et andet sted som havde plads til os og inden laenge var vi fremme ved vores andet stop.
Ankom til en meget humorisktisk mand, som glad vidste os rundt og op til vores dobbelt vaerelse for natten. Dette vaerelse indeholdt baade en dobbelt seng og en haengekoeje, saa han siger glad " Haaber ikke at det goer noget, men der kommer to gutter og bor i koejerne senere"! Der stor vi lidt med aaben mund og taenkte hva.... Men inden vi naar at blive mopsede griner han og siger "just kidding, its a joke" hi hi.
Vores doegn i Knysner gik med at gaa lidt rundt at kigge paa byen. 25 procent af alle husene i byen er feriehuse, saa i kan nok forstille jer at der var noget stille i gaderne. (Ingen by er dog for lille til at en Kentucky chicken kan finde vej).
Der var ikke saa meget at tage sig til, hvis man ikke havde udflygter, som eks. en kanotur planlagt. Dagens hoejdepunkt blev en tiltraengt oelsmagning paa det lokale bryggeri - Michels. Naar vi skriver tiltraengt er det fordi vi troede det laa lige rundt om hjoernet, hvilket det gjorde paa vores udleverede vejkort. Noget var dog gaaet galt med str. forholdet, for der var langt, meget langt i 36 graders varme uden en vind. (Therese siger en oel aldrig har smagt saa godt foer, men James altid saetter pris paa en god oel). Heldigvis var der to andre til oelsmagning i bil, som gav os et lift tilbage. James fik meget elagant ved deres ankomst slunget en venlig kommentar om vi paa deres manglende svedperler, de ikke havde gaaet som os. 1,2,3 og de de tilbud at tage os med tilbage.
Sluttede dagen af et besoeg paa den lokale restaurant, kentucky inden turen skulle gaa videre til en plettensberg, hvor Nick og Tom fra Mosselbai ventede os til en nervepirendere oplevelse.
Ankom til en meget humorisktisk mand, som glad vidste os rundt og op til vores dobbelt vaerelse for natten. Dette vaerelse indeholdt baade en dobbelt seng og en haengekoeje, saa han siger glad " Haaber ikke at det goer noget, men der kommer to gutter og bor i koejerne senere"! Der stor vi lidt med aaben mund og taenkte hva.... Men inden vi naar at blive mopsede griner han og siger "just kidding, its a joke" hi hi.
Vores doegn i Knysner gik med at gaa lidt rundt at kigge paa byen. 25 procent af alle husene i byen er feriehuse, saa i kan nok forstille jer at der var noget stille i gaderne. (Ingen by er dog for lille til at en Kentucky chicken kan finde vej).
Der var ikke saa meget at tage sig til, hvis man ikke havde udflygter, som eks. en kanotur planlagt. Dagens hoejdepunkt blev en tiltraengt oelsmagning paa det lokale bryggeri - Michels. Naar vi skriver tiltraengt er det fordi vi troede det laa lige rundt om hjoernet, hvilket det gjorde paa vores udleverede vejkort. Noget var dog gaaet galt med str. forholdet, for der var langt, meget langt i 36 graders varme uden en vind. (Therese siger en oel aldrig har smagt saa godt foer, men James altid saetter pris paa en god oel). Heldigvis var der to andre til oelsmagning i bil, som gav os et lift tilbage. James fik meget elagant ved deres ankomst slunget en venlig kommentar om vi paa deres manglende svedperler, de ikke havde gaaet som os. 1,2,3 og de de tilbud at tage os med tilbage.
Sluttede dagen af et besoeg paa den lokale restaurant, kentucky inden turen skulle gaa videre til en plettensberg, hvor Nick og Tom fra Mosselbai ventede os til en nervepirendere oplevelse.
01.02 Cape Town - Sightseeing
Efter gaarsdagens lange vandretur, havde vi nu en godt indblik i byen. Billetten til Robben Island var koebt og afgang var kl.1700. Saa nu havde vi hele dagen til andre aktiviteter.
Vi havde laest at der var et planetarium i byens national museum som viste en Imax film om pyramiderne kl.1400. Og det passede jo perfekt med tiden. Vi kunne tag paa museum kl.11. Bruge et par timer der. Spise frokost. Se filmen inden afgang til havnen og Robben.
Men hvis det var saa let, ville det vaere en lidt kedelig blog!
Istedet for at vandre de godt 4km ind til byen igen, tog vi denne gang en taxabus. Minibusser som vi kendte dem fra oestafrika, som koere de samme ruter som bybusser og til samme pris, bare meget hurtigere. Vi ville se en anden del af byen og valgte derfor med at vente med at staa af, til vi var nede ved hovedbanegaaren. Og saa skete der noget maerkeligt. Vi endte i oestafrika igen!
Som var man rejst over graensen til et andet land. Forskellen paa denne del af byen og centrum var skraemende. Vi var pludselig de eneste hvide paa gaden. Der var tiggere paa alle hjoerner og i alle gader var der boder med krimskraems. Vi var jo van til det fra TZ og Kenya, men det kom som lidt af en overraskelse at det kunne findes i en saadan smuk by.
Men vi matte jo videre. Vi havde en aftale med et museum. Vi gik igen igennem de meget smukke botaniske haver som foerte en direkte dertil. Og efter plannen var vi fremme ved museum kl.11. Indgang var latterligt billigt. 16kr pr.person for museum og imax film. Saa de store forventninger havde vi ikke.
Men vi tog fejl. Museet var kaempe stort. Der var flere afdelinger end Matas. Fortid, nutid, fremtid, skeleter, dyr, dino'er, billedegalleri.
Inden vi havde set os om, var klokken blevet 1330 og vi skulle lige naa noget frokost inden filmen. Men vi havde hverken set 3 eller 4 sal af museet! Vi blev derfor enige om at tag det efter filmen da vi jo havde masser af tid inden faerge afgang kl.1700.
Vi maate blive i museet og spise frokost, saa turen gik til deres lille cafe med kiks og sodavand. Men saa fik vi oeje paa noget. Der stod et buffet i hjoernet med alverdens laekkerier paa. Som taget direkte ud af Babettes fest. Det skulle vi proeve og til kun 35kr pr person.
Efter 30min skolven ind af mad (James gik 3 gang til buffet!) havde vi vist vist ejeren hvad Ad libitum betoed og kunne gaa maet derfra, klar til filmen. Vi satte os tilrette i det moerke runde lokale med rundt tag og gjorde os klar til en rejse nordpaa (!?!) til Egypten.
Filmen startede med en lille forklaring om stjerner og deres baner i forhold til tid os sted. Med maette maver og moerke omgivelser, gik der ikke laenge foer baade Therese og James var faldet dybt i soevn!
50min senere kom vi derfra og havde kun fangede halvdelen af filmen. Men var enige om at det havde vaeret noget kedeligt vaas! Saa tilbage til museet og de mange afdelinger.
Klokken var nu 15 og vi vidste der kun var 30-40 min ned til havnen. Saa vi havde stadig masser af tid. Troede vi. Igen blev vi helt vaek i museets mange spaendende fortaellinger. Isaer deres hval og haj afdeling hvor enhver plakat og infotavle blev slugt til sidste detaile.
Da klokken blev 16 maatte vi konstaterer at vi heller maatte videre. Vi drog derfra i haab om at finde en lille taxabus som kunne fragte os ned til havnen for en billig skilling. Men hvad er nu det! Traffik i alle retninger! Det er jo myldretur og gaderne er proppet med biler som paa ingen maade bevaeger sig. Saa er det jo godt at man kender vejen, for saa kan man jo begynde at gaa, i heeb om at man overhaler det vaerste trafik og finder en bus laengere ned af gaden. Men dog, trafikken blev ved saa laenge vi kunne se ned af den meget lange lige vej ned til havnen.
Saa meldte stressen for foerste gang paa hele vores rejse. Moedetid var 1645 og vi havde blot 20 min til at loebe 3km igennem centrum for ikke at miste de 260kr billetterne havde kostet. Paa med loebe skoene og saa derud af. Therese klarede det rigtigt flot selvom hun bandede lidt over at hun havde taget lange bukser paa den dag der absolut skulle loebes i 30 grader.
Men frem kom vi, endda i tids nok til at koebe en iskold sodavand i en automat og faa koelet lidt af inden afgang. Nu skulle vi ud paa bolge blaa.
Robben island turen gik som den skulle. Jeg tror ikke jeg vil skrive en masse om oen, for det kan man selv slaa op paa google (meget spaende oe ellers). Vores guide paa turen havde selv vaeret fange der saa man kunne sagtens leve sig med i hans meget livlige fortaellinger. En meget bevaegende tur da der var sket meget grusomme ting paa oen.
Saa efter endt kultur tur skulle vi tilbage til baaden og nyde solnedgangen mens vi sejlede tilbage mod Cape Town havn. Imellemtiden havde blaesevejeret taget til og man kunne nyde de 5meter hoeje boelger som kastede rundt med vores ellers ret stor motorbaad. Forsoeget paa at tage smukke solnedgangs billeder fra baaden maatte droppes og istedet tog James en oel i baadens bar i ren frustration. Mon ikke saadane foto chancer kommer igen ila de naeste 6 mdr...
Dagen sluttede som saa mange andre. Maettede af mad og oplevelser paa et hotel vaerelse med meget darlig luft og lidt for mange kakelakker!
Vi havde laest at der var et planetarium i byens national museum som viste en Imax film om pyramiderne kl.1400. Og det passede jo perfekt med tiden. Vi kunne tag paa museum kl.11. Bruge et par timer der. Spise frokost. Se filmen inden afgang til havnen og Robben.
Men hvis det var saa let, ville det vaere en lidt kedelig blog!
Istedet for at vandre de godt 4km ind til byen igen, tog vi denne gang en taxabus. Minibusser som vi kendte dem fra oestafrika, som koere de samme ruter som bybusser og til samme pris, bare meget hurtigere. Vi ville se en anden del af byen og valgte derfor med at vente med at staa af, til vi var nede ved hovedbanegaaren. Og saa skete der noget maerkeligt. Vi endte i oestafrika igen!
Som var man rejst over graensen til et andet land. Forskellen paa denne del af byen og centrum var skraemende. Vi var pludselig de eneste hvide paa gaden. Der var tiggere paa alle hjoerner og i alle gader var der boder med krimskraems. Vi var jo van til det fra TZ og Kenya, men det kom som lidt af en overraskelse at det kunne findes i en saadan smuk by.
Men vi matte jo videre. Vi havde en aftale med et museum. Vi gik igen igennem de meget smukke botaniske haver som foerte en direkte dertil. Og efter plannen var vi fremme ved museum kl.11. Indgang var latterligt billigt. 16kr pr.person for museum og imax film. Saa de store forventninger havde vi ikke.
Men vi tog fejl. Museet var kaempe stort. Der var flere afdelinger end Matas. Fortid, nutid, fremtid, skeleter, dyr, dino'er, billedegalleri.
Inden vi havde set os om, var klokken blevet 1330 og vi skulle lige naa noget frokost inden filmen. Men vi havde hverken set 3 eller 4 sal af museet! Vi blev derfor enige om at tag det efter filmen da vi jo havde masser af tid inden faerge afgang kl.1700.
Vi maate blive i museet og spise frokost, saa turen gik til deres lille cafe med kiks og sodavand. Men saa fik vi oeje paa noget. Der stod et buffet i hjoernet med alverdens laekkerier paa. Som taget direkte ud af Babettes fest. Det skulle vi proeve og til kun 35kr pr person.
Efter 30min skolven ind af mad (James gik 3 gang til buffet!) havde vi vist vist ejeren hvad Ad libitum betoed og kunne gaa maet derfra, klar til filmen. Vi satte os tilrette i det moerke runde lokale med rundt tag og gjorde os klar til en rejse nordpaa (!?!) til Egypten.
Filmen startede med en lille forklaring om stjerner og deres baner i forhold til tid os sted. Med maette maver og moerke omgivelser, gik der ikke laenge foer baade Therese og James var faldet dybt i soevn!
50min senere kom vi derfra og havde kun fangede halvdelen af filmen. Men var enige om at det havde vaeret noget kedeligt vaas! Saa tilbage til museet og de mange afdelinger.
Klokken var nu 15 og vi vidste der kun var 30-40 min ned til havnen. Saa vi havde stadig masser af tid. Troede vi. Igen blev vi helt vaek i museets mange spaendende fortaellinger. Isaer deres hval og haj afdeling hvor enhver plakat og infotavle blev slugt til sidste detaile.
Da klokken blev 16 maatte vi konstaterer at vi heller maatte videre. Vi drog derfra i haab om at finde en lille taxabus som kunne fragte os ned til havnen for en billig skilling. Men hvad er nu det! Traffik i alle retninger! Det er jo myldretur og gaderne er proppet med biler som paa ingen maade bevaeger sig. Saa er det jo godt at man kender vejen, for saa kan man jo begynde at gaa, i heeb om at man overhaler det vaerste trafik og finder en bus laengere ned af gaden. Men dog, trafikken blev ved saa laenge vi kunne se ned af den meget lange lige vej ned til havnen.
Saa meldte stressen for foerste gang paa hele vores rejse. Moedetid var 1645 og vi havde blot 20 min til at loebe 3km igennem centrum for ikke at miste de 260kr billetterne havde kostet. Paa med loebe skoene og saa derud af. Therese klarede det rigtigt flot selvom hun bandede lidt over at hun havde taget lange bukser paa den dag der absolut skulle loebes i 30 grader.
Men frem kom vi, endda i tids nok til at koebe en iskold sodavand i en automat og faa koelet lidt af inden afgang. Nu skulle vi ud paa bolge blaa.
Robben island turen gik som den skulle. Jeg tror ikke jeg vil skrive en masse om oen, for det kan man selv slaa op paa google (meget spaende oe ellers). Vores guide paa turen havde selv vaeret fange der saa man kunne sagtens leve sig med i hans meget livlige fortaellinger. En meget bevaegende tur da der var sket meget grusomme ting paa oen.
Saa efter endt kultur tur skulle vi tilbage til baaden og nyde solnedgangen mens vi sejlede tilbage mod Cape Town havn. Imellemtiden havde blaesevejeret taget til og man kunne nyde de 5meter hoeje boelger som kastede rundt med vores ellers ret stor motorbaad. Forsoeget paa at tage smukke solnedgangs billeder fra baaden maatte droppes og istedet tog James en oel i baadens bar i ren frustration. Mon ikke saadane foto chancer kommer igen ila de naeste 6 mdr...
Dagen sluttede som saa mange andre. Maettede af mad og oplevelser paa et hotel vaerelse med meget darlig luft og lidt for mange kakelakker!
05.02-06.02 Afsted med Baz bus til Mosselbay
Kl. 07.00 stod vi klar til afgang fra Cape Town.
Det havde vaeret nogle herlige dage, men turen skulle gaa videre.
Har 14 dage til vi skal vaere fremme i Johannesburg hvor vi skal flyve videre fra, saa det er paa tide at komme igang med turen op af kysten.
Baz bussen er en lille minibus med plads til max 19 passagere, alle bestaaende af glade rejsende med en taske over armen.
Bagpaa er en bagage trailer heldigvis fastspaendt,for ellers havde man da slet ikke kunne bevaege sig i inde i bussen med 19 passagere.
Denne rejse maade har sine fordele og sine ulemper. Alle straekninger tager lidt laengere tid end hvis man selv koere i en lejet bil, men til gengaeld moeder vi en masse andre soede mennesker undervejs, alle med gode forslag til hvad man kan se og hvor det er godt at bo..... Vi er begge glade for dette valg. Dette kan maake have noget af goere med, vi max har sidet i bussen i 4.5 time. Om et par dage staar den paa 9 -10 timer i den lille bus. Maaske ballerne her faar en mere roedgloedende fornemmelse?
Vores foerste stop blev Mosselbay. En lille strandby oppe af kysten. Skulle jo som altid ud og se byen til at starte med, men det var forholdsvis hurtigt overstaaet:-) Der var en lille havn, en lille gaagade med div. butikker.
Havde tilmeldt os stedets surfer menu til aften. Det loed jo helt vildt laekkert og vi var begge godt sultne efter af have levet af en bolle og en banan i loebet af dagens rejse. Da maden blev serveret var det dog svaert at holde sin skuffelse inde, vores 70 Rand var gaaet til en stor bolle med tomater og pomfritter i. :-! Det kunne vi have gjort bedre selv ude i byen.
Det blev dog en helt vild hyggelig aften, paa taepper og puder i stedets have. Vi var vel en 10-15 stykker og et par af gutterne har vi foerst sagt farvel til igaar, da vores rute var den samme:-)
Tilbragte dagen d. 6 paa den skoenne strand, laa blot et par timer, men for et par danskere som os er det ogsaa lige lidt mere end hvad kroppen kan taale. Ingen forbraendinger, men et par godt roee naeser kan vi vist ikke slippe udenom.
Det havde vaeret nogle herlige dage, men turen skulle gaa videre.
Har 14 dage til vi skal vaere fremme i Johannesburg hvor vi skal flyve videre fra, saa det er paa tide at komme igang med turen op af kysten.
Baz bussen er en lille minibus med plads til max 19 passagere, alle bestaaende af glade rejsende med en taske over armen.
Bagpaa er en bagage trailer heldigvis fastspaendt,for ellers havde man da slet ikke kunne bevaege sig i inde i bussen med 19 passagere.
Denne rejse maade har sine fordele og sine ulemper. Alle straekninger tager lidt laengere tid end hvis man selv koere i en lejet bil, men til gengaeld moeder vi en masse andre soede mennesker undervejs, alle med gode forslag til hvad man kan se og hvor det er godt at bo..... Vi er begge glade for dette valg. Dette kan maake have noget af goere med, vi max har sidet i bussen i 4.5 time. Om et par dage staar den paa 9 -10 timer i den lille bus. Maaske ballerne her faar en mere roedgloedende fornemmelse?
Vores foerste stop blev Mosselbay. En lille strandby oppe af kysten. Skulle jo som altid ud og se byen til at starte med, men det var forholdsvis hurtigt overstaaet:-) Der var en lille havn, en lille gaagade med div. butikker.
Havde tilmeldt os stedets surfer menu til aften. Det loed jo helt vildt laekkert og vi var begge godt sultne efter af have levet af en bolle og en banan i loebet af dagens rejse. Da maden blev serveret var det dog svaert at holde sin skuffelse inde, vores 70 Rand var gaaet til en stor bolle med tomater og pomfritter i. :-! Det kunne vi have gjort bedre selv ude i byen.
Det blev dog en helt vild hyggelig aften, paa taepper og puder i stedets have. Vi var vel en 10-15 stykker og et par af gutterne har vi foerst sagt farvel til igaar, da vores rute var den samme:-)
Tilbragte dagen d. 6 paa den skoenne strand, laa blot et par timer, men for et par danskere som os er det ogsaa lige lidt mere end hvad kroppen kan taale. Ingen forbraendinger, men et par godt roee naeser kan vi vist ikke slippe udenom.
04 februar 2007
31.01 Cape Town - Paa egen haand
Vores foerste dag paa egen haand. Vi havde lige et par praktiske goeremaal, inden vi kunne gaa paa eventyr. Vi havde laest at 'BazBus' kontoret, bus selskabet som skulle koere os til Jo'burg, laa paa samme gade som vores hotel. Idet januar februar er hoejsaeson i sydarfika, blev vi raadet til at koebe billettet et par dage inden afgang. Saa blev Kr.3000 spist af Nordea Guldkortet.
Derefter skulle vi lige finde internet cafe, busstopsteder, restauranter osv. Men det var ikke noget problem. Vores meget venlig hotel vaertinde gav os en A-Z forklaring af gaden og dens mange muligheder. Hotellet ligger trods alt paa en af de store hovedgader i CT og der er et vaeld af indkoeb og restauranter, for ikke at tale om de cirka 25 internet buttikker.
Vejret var godt, som alle dage i CT, saa vi valgte at tag ned til havnen og se os omkring. Annabel havde fortalt os om 'V+A Waterfront' som er et stort omraade af havnen hvor der kun er buttikker og restauranter. Ligesom Fisketorvet, bare 5-6 gange stoerre og en blanding af ind og udendoers! Det var lidt overvaeldende med de mange butikker og spisesteder. Therese blev helt rundtosset af de mange indkoebsmuligheder. Men Guldkortet var sikret bag lynlaas i James' bukser.
Vi valgte at vente med de mange butikker og gik istedet ud af centeret til havnen hvor de mange turistbaade sejlede fra. Blandt andet en tur til 'Robben Island'. Faengsels oeen hvor Nelson Mandella blev holdt i 18aar. Men dette var aabenbart en meget populaer tur, for selvom de sejlede en gang i timen fra 09-17 hver dag, var der udsolgt resten af dagen. Dagen efter havde de kun plads paa foerste eller sidste baad. Vi valgte den sidste, i haab on at sejlturen hjem kunne gi bonus i form af solnedgang. Saa ingen sejltur den dag.
Istedet gik vi rundt om hjoernet til byens Akvarium og tilbragte et par timer i selskab med hajer, skildpadder, pingviner og mange andre farverige fisk og vandkryb. Allesammen bag glas, bare rolig mor!
Der er jo mange timer i doenget. Og solen var langt fra at vaere gaaet ned, saa ind til byen med os. Paa kortet, et lille smut ned af gaden. I virkeligheden en tur paa 3km langs en hovedvej i 33 svedige grader.
Det skal igen understreges hvor underligt det var at gaa rundt i en storby som saa mange andre og paa samme tid overbevis sig selv om at der stadig var tale om afrika. Der var meget rent og meget nyt alle steder. Flotte haver som enhver botanist kunne foele sig hjemme i. Skyakrapper saa selv Donald Trump have vaeret stolt. Restauranter og butikker til enhver smag.
Efter en laengere gaa tur endte vi med en enorm toerst. Dette kunne vi slukke paa en af de mange barer paa "Longstreet", som er kendt for natteliv og gang i den. Mange af barene i Long street er i velbevaret Victorianske huse med kaempe balkoner i trae. Saadan et valgte vi da der var kanon udsigt i begge retninger fra deres balkon.
En anden god ting ved Sydafrika er priserne. Al ting koster nogenlunde det samme som i DK, men paa grund af kursen er det saa 20% billigere for os. Men mad og drik paa restauranter er saadan cirka halv pris af DK. En oel paa bar koster sjaeldent over 10kr. Og vi har svaert ved at spise og drikke for over 100kr, for os begge!
Efter godt 7 timer paa foederne var det paa tide at vende hjem. Vi valgte at hvile foderne paa net kaffe hvor bloggen skulle opdateres. Paa samme tid tjekke mails, og ikke mindst leje en bil. James brugte sine kontakter til at faa en meget god pris paa en lejebil som vi skulle bruge et par dage senere til udflugter udenfor byen. Men mere om dette senere.
God nat og sov godt.
Derefter skulle vi lige finde internet cafe, busstopsteder, restauranter osv. Men det var ikke noget problem. Vores meget venlig hotel vaertinde gav os en A-Z forklaring af gaden og dens mange muligheder. Hotellet ligger trods alt paa en af de store hovedgader i CT og der er et vaeld af indkoeb og restauranter, for ikke at tale om de cirka 25 internet buttikker.
Vejret var godt, som alle dage i CT, saa vi valgte at tag ned til havnen og se os omkring. Annabel havde fortalt os om 'V+A Waterfront' som er et stort omraade af havnen hvor der kun er buttikker og restauranter. Ligesom Fisketorvet, bare 5-6 gange stoerre og en blanding af ind og udendoers! Det var lidt overvaeldende med de mange butikker og spisesteder. Therese blev helt rundtosset af de mange indkoebsmuligheder. Men Guldkortet var sikret bag lynlaas i James' bukser.
Vi valgte at vente med de mange butikker og gik istedet ud af centeret til havnen hvor de mange turistbaade sejlede fra. Blandt andet en tur til 'Robben Island'. Faengsels oeen hvor Nelson Mandella blev holdt i 18aar. Men dette var aabenbart en meget populaer tur, for selvom de sejlede en gang i timen fra 09-17 hver dag, var der udsolgt resten af dagen. Dagen efter havde de kun plads paa foerste eller sidste baad. Vi valgte den sidste, i haab on at sejlturen hjem kunne gi bonus i form af solnedgang. Saa ingen sejltur den dag.
Istedet gik vi rundt om hjoernet til byens Akvarium og tilbragte et par timer i selskab med hajer, skildpadder, pingviner og mange andre farverige fisk og vandkryb. Allesammen bag glas, bare rolig mor!
Der er jo mange timer i doenget. Og solen var langt fra at vaere gaaet ned, saa ind til byen med os. Paa kortet, et lille smut ned af gaden. I virkeligheden en tur paa 3km langs en hovedvej i 33 svedige grader.
Det skal igen understreges hvor underligt det var at gaa rundt i en storby som saa mange andre og paa samme tid overbevis sig selv om at der stadig var tale om afrika. Der var meget rent og meget nyt alle steder. Flotte haver som enhver botanist kunne foele sig hjemme i. Skyakrapper saa selv Donald Trump have vaeret stolt. Restauranter og butikker til enhver smag.
Efter en laengere gaa tur endte vi med en enorm toerst. Dette kunne vi slukke paa en af de mange barer paa "Longstreet", som er kendt for natteliv og gang i den. Mange af barene i Long street er i velbevaret Victorianske huse med kaempe balkoner i trae. Saadan et valgte vi da der var kanon udsigt i begge retninger fra deres balkon.
En anden god ting ved Sydafrika er priserne. Al ting koster nogenlunde det samme som i DK, men paa grund af kursen er det saa 20% billigere for os. Men mad og drik paa restauranter er saadan cirka halv pris af DK. En oel paa bar koster sjaeldent over 10kr. Og vi har svaert ved at spise og drikke for over 100kr, for os begge!
Efter godt 7 timer paa foederne var det paa tide at vende hjem. Vi valgte at hvile foderne paa net kaffe hvor bloggen skulle opdateres. Paa samme tid tjekke mails, og ikke mindst leje en bil. James brugte sine kontakter til at faa en meget god pris paa en lejebil som vi skulle bruge et par dage senere til udflugter udenfor byen. Men mere om dette senere.
God nat og sov godt.
28.01-30.01 Cape Town, Annabel
Saa kom dagen, hvor vi skulle sige farvel til oest afrika.
Vi skulle foerst flyve kl.15, saa det meste af dagen gik med internet cafe. Der er jo en Blog som et par mennesker hjemme er blevet helt afhaenige af! Efter et par timers tasten og opdatering gik turen i taxa til lufthavnen. Ikke en lufthavn som saa mange andre hovedstader. Med kun en terminal, 5 check-in skraenker og 5 butikker var det vist det. Men flyet var flot og stort og de viste film og gav mad. Saa vi noed turen.
Vi havde en mellem landing i Jo'burg inden vi skulle videre med indenrigsfly til CapeTown. Vi havde ikke regnet med det helt store, da vi nu stadig var i Afrika. Men Jo'burg lufthavn var noget helt andet end Dar. Super modern, stort og med koelig toert luft. Det virkede helt forkert i forhold til den afrika vi var van til. Men vi klagede ikke.
Ved ankomst til CapeTown, ventede Annabel. En eks-kaereste til en af James' venner i London. Hun er selv foedt og opvokset i byen og havde lovet husly de foerste par dage. Skoent! Vi koerte fra lufthavnen paa helt nye asfalteret veje, mod en metropol af lys og hoejhuse. Det kan ikke vaere Afrika det her! Ankomsten til Annabels lejligheds kompleks tog luften fra os. Direkte ned til vandet, golf bane som nabo, 100m fra shopping centeret og udsigt til 'Table-Mountain" fra den anden side af bygningen og en poelsehund ved navn Prada. Helt vildt var det ogsaa da vi blev eskorteret ind i eget sovevaerelse med en-suite badevaerelse med boblebad! WOW!
Kl.23 sat vi os i stuen, med udsigt ud over vandet, og aabnede en flaske hvidvin som vi havde koebt med fra Dar lufthavn. En dejlig maade at afslutte dagen paa.
Naeste dag, Mandag, havde Annabel fri. Hun elsker at koere bil, saa vi satte os ind i hendes lille sorte Peugeot og blev viste rundt i det meste af CapeTown omraadet. Her er altsaa meget smukt. City er som saa mange andre, med hoejhuse og butikker. Men der er ikke den fornemelse af stress som i mange andre byer. Man fornemmer at folk er meget mere afslappet.
Rundt om byen er der 180 grader med bjerge og 180 grader med hav. Solen skinner hele tiden takket vaere bjergkaeden som beskytter byen, og kysten soerger for en behaglig breeze det meste af dagen. Paradis.
Efter lidt rundvisning i og udenom byen, inviterede vi Annabel paa middag som tak. Hun fik lov til at vaelge sted, vi skulle bare soerge for plastikkort. En meget fin restaurant blev udvalgt nede paa havfronten. Efter en del Kir royale, hvidvin og super mad, lukkede vi ballet med en cocktail paa den vedsiden af liggende bar med udsigt over vandet. En sovepille som virkede!
Efter endnu en god nats soevn i Annabels luksus lejlighed paa havfronten var dagen kommet hvor vi skulle tilbage til backpacker livet. James fikset en brunch tidligt om morgen. Tidligt, idet Annabels 6mdr gammel hund, Prada, skulle til dyrlaegen kl.10 og have fjernet en klump i nakken som skulle undersoeges for kraeft. Oev!
Annabel havde vaeret saa soed at booke os ind paa en BackPacker, saa mens hun var hos dyrlaegen gik vi over gaden for at inspicerer stedet. Men James var ikke tilfreds. Kr.300 for et lille vaerelse med brusehoved i hjoernet og ingen WC. Det maa vi kunne goere bedre. Vi gik paa jagt, og indenfor 30min havde vi fundet et hotel til kun kr.160 pr.nat lige i naerheden. Det var bedre. Vi skulle trods alt tilbringe de naeste 6 naetter her!
En noget oproert Annabel kom ud af dyrlaegen, med sin lille Prada hund. Nu med 5 sting i siden, som en anden Thailands Prada kopi. Hun var ikke hel tilfreds med sin ny indkoebte Paris Hilton hund. Saa vi aftalte af hun tog hjem og plejede sin baby, mens vi fandt os tilrette paa vores nye hjem. Et par gode dage med Annabel endte saa her. Vi havde faaet et kanon indblik i det virkelig CapeTown og var nu klar til vores egen adventure!
Vi skulle foerst flyve kl.15, saa det meste af dagen gik med internet cafe. Der er jo en Blog som et par mennesker hjemme er blevet helt afhaenige af! Efter et par timers tasten og opdatering gik turen i taxa til lufthavnen. Ikke en lufthavn som saa mange andre hovedstader. Med kun en terminal, 5 check-in skraenker og 5 butikker var det vist det. Men flyet var flot og stort og de viste film og gav mad. Saa vi noed turen.
Vi havde en mellem landing i Jo'burg inden vi skulle videre med indenrigsfly til CapeTown. Vi havde ikke regnet med det helt store, da vi nu stadig var i Afrika. Men Jo'burg lufthavn var noget helt andet end Dar. Super modern, stort og med koelig toert luft. Det virkede helt forkert i forhold til den afrika vi var van til. Men vi klagede ikke.
Ved ankomst til CapeTown, ventede Annabel. En eks-kaereste til en af James' venner i London. Hun er selv foedt og opvokset i byen og havde lovet husly de foerste par dage. Skoent! Vi koerte fra lufthavnen paa helt nye asfalteret veje, mod en metropol af lys og hoejhuse. Det kan ikke vaere Afrika det her! Ankomsten til Annabels lejligheds kompleks tog luften fra os. Direkte ned til vandet, golf bane som nabo, 100m fra shopping centeret og udsigt til 'Table-Mountain" fra den anden side af bygningen og en poelsehund ved navn Prada. Helt vildt var det ogsaa da vi blev eskorteret ind i eget sovevaerelse med en-suite badevaerelse med boblebad! WOW!
Kl.23 sat vi os i stuen, med udsigt ud over vandet, og aabnede en flaske hvidvin som vi havde koebt med fra Dar lufthavn. En dejlig maade at afslutte dagen paa.
Naeste dag, Mandag, havde Annabel fri. Hun elsker at koere bil, saa vi satte os ind i hendes lille sorte Peugeot og blev viste rundt i det meste af CapeTown omraadet. Her er altsaa meget smukt. City er som saa mange andre, med hoejhuse og butikker. Men der er ikke den fornemelse af stress som i mange andre byer. Man fornemmer at folk er meget mere afslappet.
Rundt om byen er der 180 grader med bjerge og 180 grader med hav. Solen skinner hele tiden takket vaere bjergkaeden som beskytter byen, og kysten soerger for en behaglig breeze det meste af dagen. Paradis.
Efter lidt rundvisning i og udenom byen, inviterede vi Annabel paa middag som tak. Hun fik lov til at vaelge sted, vi skulle bare soerge for plastikkort. En meget fin restaurant blev udvalgt nede paa havfronten. Efter en del Kir royale, hvidvin og super mad, lukkede vi ballet med en cocktail paa den vedsiden af liggende bar med udsigt over vandet. En sovepille som virkede!
Efter endnu en god nats soevn i Annabels luksus lejlighed paa havfronten var dagen kommet hvor vi skulle tilbage til backpacker livet. James fikset en brunch tidligt om morgen. Tidligt, idet Annabels 6mdr gammel hund, Prada, skulle til dyrlaegen kl.10 og have fjernet en klump i nakken som skulle undersoeges for kraeft. Oev!
Annabel havde vaeret saa soed at booke os ind paa en BackPacker, saa mens hun var hos dyrlaegen gik vi over gaden for at inspicerer stedet. Men James var ikke tilfreds. Kr.300 for et lille vaerelse med brusehoved i hjoernet og ingen WC. Det maa vi kunne goere bedre. Vi gik paa jagt, og indenfor 30min havde vi fundet et hotel til kun kr.160 pr.nat lige i naerheden. Det var bedre. Vi skulle trods alt tilbringe de naeste 6 naetter her!
En noget oproert Annabel kom ud af dyrlaegen, med sin lille Prada hund. Nu med 5 sting i siden, som en anden Thailands Prada kopi. Hun var ikke hel tilfreds med sin ny indkoebte Paris Hilton hund. Saa vi aftalte af hun tog hjem og plejede sin baby, mens vi fandt os tilrette paa vores nye hjem. Et par gode dage med Annabel endte saa her. Vi havde faaet et kanon indblik i det virkelig CapeTown og var nu klar til vores egen adventure!
Abonner på:
Opslag (Atom)