25.01 Dar Es Salaam

Efter en lidt urolig nat paa et lidt skummelt hotel i Mombasa downtown, var det nu tid til en bus tur til. Denne gang en laaaang rejse syd over graensen, tilbage til TZ og denne's hovedstad Dar Es Salaam.
Vi ankom til vores bus kl.0900 uden de store forventninger idet vi kun havde betalt godt 80kr pr.person for en 10 timer lang bustur. Og desvaerre blev vi ikke positivt overrasket. Busen var fra foer anden verdens krigen, men havde nu sin helt egen charme. Den lugtede lidt af eventyr. Maaske var den Indiana Jones stemning der var omkring bussen. Det summede af liv omkring busen. Der var 5-6 personner som forsoegte at presse 2 tons tomatsauce i 10 liter daaser i lasten. Dertil var der en panik over hvem skulle have hvilke pladser og om at faa solgt de sidste ledige.
Vi blev paent bedt om at gaa ombord kl.0900 idet afgang var 0930. Heldigvis fik vi lov til at tag bagagen med i kabinen. Vi var nemlig lidt bange for de mange liter tomat skulle spilde ud i bagagelasten. At vi saa skulle vente til 1015 foer vi rent faktisk fik startede morteren er jo som det nu er i Afrika. Hakuna mata! Men der skulle ikke gaa laenge foer vi stoppede igen. Vi skulle jo noedig moede op til en fuld tankede bus. Saa det klarer vi lige paa vejen. 150 liter diesel senere var det saa afsted paa asfalterede veje.
Lidt som vores andre bus ture, gik denne meget staerkt. Vi var meget imponeret over den naermest Paris Dakar Lastbils rally maade at koere paa. Alt skulle overhales. Biler, cykler, andre lastbiler samt diverse dyr i vejkanten. Vi skulle jo noedig slide paa bremsen.
Men det gaar godt naar nu chauffoeren er den afrikanske svar paa Mika Hakkinen.
Vi naaede til graensen letter rystet. Men var godt klar over at vi nok skulle faa en god laaang pause ved graensen. For det tager jo tid at faa stempel i passet. Som ved indrejsen til Kenya, skulle man foerst forbi Kenya kontrol for at melde sin afgang foer man skulle koere 5km igennem "No-mans-land" til TZ kontrol for at melde sin ankomst.
Men her opstod der lige et problem, for ikke nok med at vi mennesker skulle kontrolleres men det skulle al tomat saucen ogsaa. Saa foerst efter godt en time med 2-3 graense maend i lasten, fik vi lov til at koere videre.
Paa den anden side af graensen havde de ikke lige faaet tid til det med asfalt. Men det tog Mika sig ikke af. Han traadte soemmen i bund og tog grus og sand veje med glidende haandbremse sving. James var MEGET nervoes. Selvom han selv synes at have god kontrol i en bil, var det ikke saa sjovt at overlade sit liv til en speed freak med 10 tons lastbil. Og saa paa en SAND vej! Vi sad paa pinde i de 65km det varede.
Vi fik ikke saa mange pauser undervejs, for det tager jo tid. Kun en enkelt pause i Tanger paa "15min" som saa varede 45min idet busen lige skulle noget andet imens vi indtog frokosten.
Jo taettere vi kom paa TZ's hovedstad, jo bedre blev vejene. Og til sidste koerte vi faktisk paa 2 sporet veje, MED afstribninger.
13 timer efter vi havde pladseret ballerne i saedet i Mombasa, var vi saa fremme i endnu en Oestafrikansk storby. Heldigvis blev vi taget godt imod af mere TZ familie. Denne gang James' kollega fra SOS, Meri's mands nevo Hamoud, som havde sorget for hotel.
Vi kunne afslutte dagen, shaken but not stirred.