Ankom omkring kl. 18.00 til et allesiders hyggeligt Backpackers sted. Med Poolbord, baal i haven, og god musik var stemningen i top. Nick og Tom moedte os og meddelte at alt var klar til i morgen vi var alle fire tilmeldt plus en mere. Nu kunne nervene rigtig begynde at formere sig..... Sad og hyggede i haven med de andre bebeboere til det blev tid til at kravle under dynerne. Havde et udmaerket vaerelse, men isaer Therese havde svaert ved at finde draemmeland af ren spaending over i morgens aktivitet.
kl. 08.00 torsdag d. 8 var der afgang i faelles bus. Vi var 8 personer i bilen. 1 charfoer, 2 som skulle saettes af i monkey land (Altsaa for at se det, ikke bo der) og saa os 5 tosser.
Da vi ankom moedte et helt sindsygt syn os. Udsigten fra tilmeldingsposten var den stoerste bro i sydafrica, og denne skulle vi til at springe ud fra. 216 meter ned, godt der var et toilet paa stedet! Vi blev alle vejet og bare for der ikke var nogen tvivl blev vores vaegt noteret med en strittus paa haanden. Kort tid efter var der ingen vej tilbage. Bedst som man troede man ikke kunne blive mere nervoes saa vi gitterbroen under den aktuelle koerebane. Denne skulle foere ud ud til udspringningsstedet under broen. Paa denne gitterbro kunne man se hele vejen neg til bunden af dalen under ens foedder!
Ude paa midten blev imoede kommet af en masse venlige guides som skulle hjaelpe os igennem det hele. Uden diskutioner blev raekkefoelgen lagt fra deres side. James skulle foerst, og blev sat ned saa hans ben kunne blive snoret sammen. Taktikken var ikke at kigge ned paa noget tidspunkt. For sejt af en mand med hoejdestraek satte han af i foerste go! En meget meget spaendt Therese ventede, hvilket udtryk ville der vaere i hans ansigt naar han kom op igen? Heldigvis; Et STORT smil og kommentaren "det var for fedt, men jeg goer det aldrig igen!". Therese stod for tur, og aldrig har hun siddet saa stille og ikke sagt en lyd. Med ingen vej tilbage blev hun guidet hoppende til kanten og der blev raabt " 5,4,3,2,1 Bungyyyy. AHHHHHHHH. Tror aldrig saa meget lyd er kommet ud af hendes lunger. Totalt "hoej" kom hun op "jeg vil proeve igen".
Det er det vildelse vi begge nogensinde har oplevet 216 meter bungy - verdens hoejeste. Kan stadig faa helt sommerfugle i maven blot af at sidde her og skrive om det. Demonen i tivoli kan godt pakke sammen, dette slaar alt. Vi har begge faaet oplevelsen med paa Dvd, saa i skal nok faa lov at tage del i denne vilde oplevelse.
Med sommerfugle i maven resten af dagen, hyggede vi paa stranden. drengene legede i de store boelger med Body board, men Therese var noget mere kedelig og holdt sig i det lave vand og oppe paa stranden i solen.
Kl. 20.00 gik turen videre til Jefferys bay, men vi vil altid taenke tilbage paa Plettenberg med et smil, for det er stedet var vi lavede VERDENS HOEJESTE bungyjump.
(Se mere paa www.faceadrenalin.com )
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Ja. Javel. Nå. Nu har jeg læst det OG læst hjemmesiden - og ja, det lyder skrækindjagende, men....jeg kunne godt tænke mig at prøve det selv... Fantastisk godt gået og jeg glæder mig for vildt til at se det optagede. Håber der er billeder med på Cd-en, der er på vej hertil?
Vildt!!!!!!!!
håber at i har forskringer i orden, men det tyder jo på at i har....
HEHE - fik vist svaret på dette indslag det forkerte sted. Det er også bare fordi dato rækkefølgen er gået i kludder. :-))) Nå, men I kan sikkert selv hitte ud af det.
Det var modigt gjort af jer begge.
Knus Moster Jette
Og så lige et p.s. jeg så også melodi grandprix - hjæææællllpppp.
Send en kommentar