Dagen idag skulle tag os til Melbourne. Landets anden stoerste Storby.
Paa vejen syd fra Albury kommer der pludslig et skilt 'Ned Kelly - next turn-off'. Ham havde vi jo lige set en film omkring, saa det maatte vi se. Det viste sig at vaere byen og stedet hvor Ned Kelly blev skudt og fanget. Der var blevet bygget en 6 meter hoej statue af Ned i centrum til aere for denne Robin Hood skikke.
Ellers gik turen uden de store begivenhedder, men efter 4 timer igennem toer landskab kom byen saa i sigte paa horisonten. Og stort saa det ud.
Vi var tilbage til skyskrabere af glas og kaempe broer. Ikke nok med det, men vi havde fundet det helt varme vejr igen. Ikke mindre end 28 grader i byen.
Vi fandt frem til en YHA backpacker, men de havde kun plads til os den ene nat. Det viser sig at der er VM i svoemning i byen, samt cirka 10 andre begivenheder. Vi skyndte os at tag imod den ene overnatning og lovet at bestil i god tid fra nu af. Det er nemlig snart paaske og det betyder at de lokale ogsaa faar rejselysten tilbage. YHA damen raadet os til at vaere omkring 7 dage forud med vores backpacker bestillinger fra nu af, grundet travlhed i alle kanter af landet.
Med det sagt mente vi det nok var en god ide at planlaegge lidt. Vi fandt os et sted i solen ude i gaarden og gravet vores mange rejse kataloger frem. Efter et par timer frem og tilbage forsoeger vi at laegge en rute, som vi begge er klar over nok kommer til at aendre sig 100 gange over de naeste uger. Men saadan er rejselivet nu en gang.
Med traetter hjerner gik vi ind til receptionisten og fik bestilt overnatning til dagen efter, lidt udenfor Melbourne. Vi vil nemlig tag ud og se Great Ocean Road og saa kom tilbage til Mel om et par dage naar der er ro igen og naar vi har forudbestilt lidt bedre.
Saa tid til lidt middag og internet inden sengetid. Ingen sightseeing denne dag!
27 marts 2007
26.03 Tur paa landet
Vi skulle tjekke ud kl.10 og ville lige se et sidste par ting inden koereturen sydpaa. Vi koerte derfor til National Museum som skulle gi os et indblik i Australien, landet, folket og kulturen. Men udstilling var vidst lidt for nytaenkende til os, for vi blev hurtigt enige om at det mere lignede en moderne syret kunst udstilling end noget andet.
Efter kun 2 timer kom vi saa ud derfra, lettere rundtosset. Turen gik nu videre til byens Carillon. En Carillon er en kaempe udendoers klokketaarn som kan spille musik som en orgel. Der er 55 forskellige klokker i taarnet, fra 700 gram til 6 tons! Der skulle spilles kl.1230 og det kunne vi naa.
Det blev spillet loes paa disse klokker og desvaerre loed det ikke alt for godt. Maaske som en kontroleret raadhustaarn, men alligevel imponerende. Derfor besluttede vi for at stikke afsted mod nye gras. Men foerst en tur igennem Embassy lane. Et omraade af byen hvor alle ambassaderne ligger. De er alle bygget op i deres egne nationers stil. Dvs Kina ambassaden som typisk kina hus. USA ambassade overdrevet stor og med mange vagter. Osv...
Efter denne kort visit til landets Hovedstad var det nu tid til at se lidt landskab. Dagens koeretur skulle gaa igennem toer landskab imod Melbourne. Men der er laaaangt. Saa vi har besluttet os for at dele turen over to dage og derfor stoppe i Albury paa vej ned til Mel.
Efter NZ kommer det nok til at tag lidt tid at vende sig til at landskabet er fladt og toert, ikke groent med bjerge. Saa turen til Albury virkede lidt lang, idet det foeltes som om der ikke var saa meget at se paa ud af bilens ruder. Men alligevel nyt og spaendende.
Vi ankom til Albury og fik her bekraeftet at byer som ikke er store i Australien, er smaa! Der var meget nemt at finde rundt. To hovedgader og saa ellers beboelse. Vores overnatning laa paa den ene hovedgade lige til at finde.
Stedet var en Campinggrund med lodges tilknyttet YHA, saa vi fik en kanon pris paa et dobeltrum. Meget billegere end i storbyerne. En tur til supermarket gav ingen inspiration til middag, saa istedet gravede vi rabat kuppenerne frem og fik en pizza aften istedet. Godt med lidt junk en gang imellem.
Efter kun 2 timer kom vi saa ud derfra, lettere rundtosset. Turen gik nu videre til byens Carillon. En Carillon er en kaempe udendoers klokketaarn som kan spille musik som en orgel. Der er 55 forskellige klokker i taarnet, fra 700 gram til 6 tons! Der skulle spilles kl.1230 og det kunne vi naa.
Det blev spillet loes paa disse klokker og desvaerre loed det ikke alt for godt. Maaske som en kontroleret raadhustaarn, men alligevel imponerende. Derfor besluttede vi for at stikke afsted mod nye gras. Men foerst en tur igennem Embassy lane. Et omraade af byen hvor alle ambassaderne ligger. De er alle bygget op i deres egne nationers stil. Dvs Kina ambassaden som typisk kina hus. USA ambassade overdrevet stor og med mange vagter. Osv...
Efter denne kort visit til landets Hovedstad var det nu tid til at se lidt landskab. Dagens koeretur skulle gaa igennem toer landskab imod Melbourne. Men der er laaaangt. Saa vi har besluttet os for at dele turen over to dage og derfor stoppe i Albury paa vej ned til Mel.
Efter NZ kommer det nok til at tag lidt tid at vende sig til at landskabet er fladt og toert, ikke groent med bjerge. Saa turen til Albury virkede lidt lang, idet det foeltes som om der ikke var saa meget at se paa ud af bilens ruder. Men alligevel nyt og spaendende.
Vi ankom til Albury og fik her bekraeftet at byer som ikke er store i Australien, er smaa! Der var meget nemt at finde rundt. To hovedgader og saa ellers beboelse. Vores overnatning laa paa den ene hovedgade lige til at finde.
Stedet var en Campinggrund med lodges tilknyttet YHA, saa vi fik en kanon pris paa et dobeltrum. Meget billegere end i storbyerne. En tur til supermarket gav ingen inspiration til middag, saa istedet gravede vi rabat kuppenerne frem og fik en pizza aften istedet. Godt med lidt junk en gang imellem.
25.03 Hovedstaden - gratis er godt
Canberra praler med at vaere den by med flest gratis saervaerdigheder i Australien. Det maa kom an paa en proeve!
Vi startede dagen med en rask gaatur til War Memorial paa vej ind til byen fra vores Backpacker. Vi havde blot regnet med at se en skulptur eller statue, men istedet finder vi Australiens stoerste War museum med gratis indgang. Kanon. Ikke nok med det, men idet vi traeder ind af doeren lyder det fra hoejttaleren at en gratis rundvisning var lige ved at gaa igang. Igen kanon!
En soed aeldre mand gav os 1,5 timer rundtur i museum med nogle fantastiske historier om Australien i foerste og anden verdens krig. Derefter gik vi turen efter for at se de utrolig mange spaenden (nok mest for James) krigsvaaben, fly, tanks og andre boystoys. Det viser sig at de kun har plads til at udstille 10% af hvad de har paa lager. Resten er til opbevaring! Vildt!
Et par timer var nu gaaet og det kunne vi maerke paa sulten. Idet vi ikke var kommet saerlig langt fra backpacker besluttet vi os for at vende hjem for lidt frokost, inden turen gik videre.
Efter frokost fik vi lidt fif fra receptionisten paa backpacker, om hvilken rute vi kunne tag for at se mest muligt. Saa afsted med os. Turen viste sig at vaere ret lang. Vi kom forbi en Carillon (som vi fortaeller lidt mere om i morgen), saa forbi mange flotte moderne bygninger og endte paa Parliament square. Her kunne vi lige naa at kom ind i folketinget inden lukketid for at se os lidt omkring, gratis! Og tro det eller ej, de skulle lige til at starte en gratis rundvisning! Man maa sige vi har timet vores besoeg godt idag.
Endnu en gang blev vi underholdt med diverse historier fra parliament og vist rundt bag scenerne. Vi saa blandt andet originalen af Magna Carta's omskrivning fra aar 1250. Wow!
Med traette ben, var det nu tid til at vende hjem til backpacker og faa lidt middag.
Aften sluttet af med en film i faelles TV stue, hvor der blev vist en Australsk film om Ned Kelly. En moderne Robin Hood som levede og doede i Australien i sidste aarhundrede. Sikke en masse Oz kulturhistorie paa en dag. Sov godt!
Vi startede dagen med en rask gaatur til War Memorial paa vej ind til byen fra vores Backpacker. Vi havde blot regnet med at se en skulptur eller statue, men istedet finder vi Australiens stoerste War museum med gratis indgang. Kanon. Ikke nok med det, men idet vi traeder ind af doeren lyder det fra hoejttaleren at en gratis rundvisning var lige ved at gaa igang. Igen kanon!
En soed aeldre mand gav os 1,5 timer rundtur i museum med nogle fantastiske historier om Australien i foerste og anden verdens krig. Derefter gik vi turen efter for at se de utrolig mange spaenden (nok mest for James) krigsvaaben, fly, tanks og andre boystoys. Det viser sig at de kun har plads til at udstille 10% af hvad de har paa lager. Resten er til opbevaring! Vildt!
Et par timer var nu gaaet og det kunne vi maerke paa sulten. Idet vi ikke var kommet saerlig langt fra backpacker besluttet vi os for at vende hjem for lidt frokost, inden turen gik videre.
Efter frokost fik vi lidt fif fra receptionisten paa backpacker, om hvilken rute vi kunne tag for at se mest muligt. Saa afsted med os. Turen viste sig at vaere ret lang. Vi kom forbi en Carillon (som vi fortaeller lidt mere om i morgen), saa forbi mange flotte moderne bygninger og endte paa Parliament square. Her kunne vi lige naa at kom ind i folketinget inden lukketid for at se os lidt omkring, gratis! Og tro det eller ej, de skulle lige til at starte en gratis rundvisning! Man maa sige vi har timet vores besoeg godt idag.
Endnu en gang blev vi underholdt med diverse historier fra parliament og vist rundt bag scenerne. Vi saa blandt andet originalen af Magna Carta's omskrivning fra aar 1250. Wow!
Med traette ben, var det nu tid til at vende hjem til backpacker og faa lidt middag.
Aften sluttet af med en film i faelles TV stue, hvor der blev vist en Australsk film om Ned Kelly. En moderne Robin Hood som levede og doede i Australien i sidste aarhundrede. Sikke en masse Oz kulturhistorie paa en dag. Sov godt!
24.03 "Hvor skal vi sove i nat"?
Den sidste nat paa vores "skoenne" backpacker. Glaedede os til at hente vores bil, og suste spaendte afsted efter morgenmaden. Sydney havde vaeret sjovt, men det skulle blive godt at komme "on the road". Desuden ville vi komme igennem Sydney igen om en uge eller to.
Bilen er en fin soelvfarvet Mitsubishi Lancer med Automat gaer. Therese sad hurtigt klar som passager, men heldigvis opdagede hurtige James inden afgang at Thrifthy vist havde glemt en meget vigtig ting inden de afleverede bilen til os. De havde givet os bilen med en tom tank! ubs.
Planen ved afgang var af koere til Bondi beach og haenge ud der et par timer inden vi koerte videre.
Inden ankomst til strandem havde vi dog en vigtig opgave. Vi skulle finde en koeletaske for paa denne maade at kunne tage indkoebt mad med rundt i bilen. Det var en haard beslutning at vaelge den helt rigtige. Men efter to butikker og gennemgang af ca. 10 modeller fandt vi den helt rigtige:-)
Ankom herefter til Bondi beach, men vi var ikke alene, langt fra. Det var jo loerdag og der var mange andre som havde faaet samme ide. Ikke nok med det kostede det 5$ i timen at parkere bilen. Der kom gerrig Per op i os begge og vi blev enige om vi kunne finde et bedre sted paa vejen videre. Der skulle nok komme masser af strande.
Var et kort smut tilbage forbi Thrifty i haab om et kort der vidste mere end centrum, men det havde de altsaa ikke!
Saa med smaa brudstykker af vejkort fra div. brochurer koerte vi afsted mod Wollongong som skulle vaere vores foerste stop, troede vi! For ved ankomst var der intet ledigt i byen pga. motorcross staevne! Klokken var blevet 16.00 pga. vores forskellige hygge stop paa vejen og vi havde nu to valg. 1. Vi kunne koere tilbage til Sydney:-( eller 2. Vi kunne igen aendre paa vores rute og koere indland foerst for at tage kystvejen tilbage til Sydney og videre op. Det blev det sidste og vores nye maal blev Canberra ca. 3 timer laengere vaek.
Kl. 19 var vi endelig fremme og glade for at komme ud af bilen og straekke benene. Havde haft nogle haeftige regnbyger paa vejen, men heldigvis lyste det hele lidt op for os nu. Der var ledige vaerelser og vi blev hurtigt booket ind for de naeste to naetter paa det lokale YHA BP, har ogsaa koebt os et eller andet fornaemt rabatkort, saa vi kan bo lidt billigere paa de ellers ret dyre, men gode Yha Backpacker steder. Maatte i denne omgang tage et 4 mands vaerelse som vi delte med et andet par, men det var helt fint for det var gode vaerelser og senge. Det indkoebte Yha kort giver ogsaa rabatter i butikker, paa udflugter m.m.
Med det klaret koerte vi i supermarked og fik handlet godt ind med drikkevarer, morgenknas, frugt m.m.
Lavede en sen gang aftensmad i faelles koekkenet og hyggede resten af aftenen med en masse brochure og kort for at blive klogere paa vores tur de naeste maaneder.
I morgen skulle vi igen paa sight seeeing:-)
Bilen er en fin soelvfarvet Mitsubishi Lancer med Automat gaer. Therese sad hurtigt klar som passager, men heldigvis opdagede hurtige James inden afgang at Thrifthy vist havde glemt en meget vigtig ting inden de afleverede bilen til os. De havde givet os bilen med en tom tank! ubs.
Planen ved afgang var af koere til Bondi beach og haenge ud der et par timer inden vi koerte videre.
Inden ankomst til strandem havde vi dog en vigtig opgave. Vi skulle finde en koeletaske for paa denne maade at kunne tage indkoebt mad med rundt i bilen. Det var en haard beslutning at vaelge den helt rigtige. Men efter to butikker og gennemgang af ca. 10 modeller fandt vi den helt rigtige:-)
Ankom herefter til Bondi beach, men vi var ikke alene, langt fra. Det var jo loerdag og der var mange andre som havde faaet samme ide. Ikke nok med det kostede det 5$ i timen at parkere bilen. Der kom gerrig Per op i os begge og vi blev enige om vi kunne finde et bedre sted paa vejen videre. Der skulle nok komme masser af strande.
Var et kort smut tilbage forbi Thrifty i haab om et kort der vidste mere end centrum, men det havde de altsaa ikke!
Saa med smaa brudstykker af vejkort fra div. brochurer koerte vi afsted mod Wollongong som skulle vaere vores foerste stop, troede vi! For ved ankomst var der intet ledigt i byen pga. motorcross staevne! Klokken var blevet 16.00 pga. vores forskellige hygge stop paa vejen og vi havde nu to valg. 1. Vi kunne koere tilbage til Sydney:-( eller 2. Vi kunne igen aendre paa vores rute og koere indland foerst for at tage kystvejen tilbage til Sydney og videre op. Det blev det sidste og vores nye maal blev Canberra ca. 3 timer laengere vaek.
Kl. 19 var vi endelig fremme og glade for at komme ud af bilen og straekke benene. Havde haft nogle haeftige regnbyger paa vejen, men heldigvis lyste det hele lidt op for os nu. Der var ledige vaerelser og vi blev hurtigt booket ind for de naeste to naetter paa det lokale YHA BP, har ogsaa koebt os et eller andet fornaemt rabatkort, saa vi kan bo lidt billigere paa de ellers ret dyre, men gode Yha Backpacker steder. Maatte i denne omgang tage et 4 mands vaerelse som vi delte med et andet par, men det var helt fint for det var gode vaerelser og senge. Det indkoebte Yha kort giver ogsaa rabatter i butikker, paa udflugter m.m.
Med det klaret koerte vi i supermarked og fik handlet godt ind med drikkevarer, morgenknas, frugt m.m.
Lavede en sen gang aftensmad i faelles koekkenet og hyggede resten af aftenen med en masse brochure og kort for at blive klogere paa vores tur de naeste maaneder.
I morgen skulle vi igen paa sight seeeing:-)
23.03 Mere by vandring
Vaagnede op til endnu en dag med solskin og det var skoent. Efter morgenmaden var vi igen klar til en dag med vandring.
Startede med at gaa igennem Hydepark til skytower midt i byen. Har faaet samlet en del rabat kuponer sammen bl.a. en til skytower saa op med os. Tiden oppe i taarnet gik hurtigt og inden vi havde set os om var der gaaet over en time med at gaa rundt og kigge paa byen oppefra. Fik af en aeldre herre klippet vores siluetter. Eller rettere vi gik klippet nogle siluetter, de ligner bare ikke os! Vi ser alt for godt ud:-) Hi hi, men manden var flink og tjente lidt penge paa det.
Efter vores grundige orientering i taarnet tog vi igen ned paa jorden og fortsatte vores vandring. Gik idag turen over Darling Habour og videre til Chinatown. Kom igennem en kaempe markedshal hvor man kunne koebe alt fra guleroedder til sokker. Naesten som at vaere i Kina, bortset fra at varene havde en fast pris. Selve Chinatown gaden var forholdsvis lille, men der var intet at tage fejl af, alt var kinesisk. Selv det shopping center vi spiste frokost i havde kun kinesiske spisesteder og butikker.
Efter frokost saa vi bla. Queen victoria building, en meget stor og flot gammel bygning. Engang blev den brugt som markedshal for kvaeg, i dag er det der i rige shopper!
Paa tilbage vejen gik vi igen forbi skytower. I vores billet var der ogsaa en lille stimulater forstilling med i prisen, det skulle vi da lige have med. Viste sig dog vi ikke var gaaet glip af en ordenlig rystetur i en stor stol med en stor fjernsynsskaerm foran.
Sydney er shopping heaven, men alligevel er der kun blevet brugt 5 $ paa en top til Therese i chinatown centeret. Det synes hun personligt er godt kontrolleret.
Efter endnu en dag med mange kilometer paa benene, var vi klar til at falde omkuld paa altanen. James havde fundet verdens stoerste oel, saa med en fyraftens oel i haanden vi noed det sidste solskin.
Startede med at gaa igennem Hydepark til skytower midt i byen. Har faaet samlet en del rabat kuponer sammen bl.a. en til skytower saa op med os. Tiden oppe i taarnet gik hurtigt og inden vi havde set os om var der gaaet over en time med at gaa rundt og kigge paa byen oppefra. Fik af en aeldre herre klippet vores siluetter. Eller rettere vi gik klippet nogle siluetter, de ligner bare ikke os! Vi ser alt for godt ud:-) Hi hi, men manden var flink og tjente lidt penge paa det.
Efter vores grundige orientering i taarnet tog vi igen ned paa jorden og fortsatte vores vandring. Gik idag turen over Darling Habour og videre til Chinatown. Kom igennem en kaempe markedshal hvor man kunne koebe alt fra guleroedder til sokker. Naesten som at vaere i Kina, bortset fra at varene havde en fast pris. Selve Chinatown gaden var forholdsvis lille, men der var intet at tage fejl af, alt var kinesisk. Selv det shopping center vi spiste frokost i havde kun kinesiske spisesteder og butikker.
Efter frokost saa vi bla. Queen victoria building, en meget stor og flot gammel bygning. Engang blev den brugt som markedshal for kvaeg, i dag er det der i rige shopper!
Paa tilbage vejen gik vi igen forbi skytower. I vores billet var der ogsaa en lille stimulater forstilling med i prisen, det skulle vi da lige have med. Viste sig dog vi ikke var gaaet glip af en ordenlig rystetur i en stor stol med en stor fjernsynsskaerm foran.
Sydney er shopping heaven, men alligevel er der kun blevet brugt 5 $ paa en top til Therese i chinatown centeret. Det synes hun personligt er godt kontrolleret.
Efter endnu en dag med mange kilometer paa benene, var vi klar til at falde omkuld paa altanen. James havde fundet verdens stoerste oel, saa med en fyraftens oel i haanden vi noed det sidste solskin.
22.03 Store vinger
Kl.08 kravlede vi begge forholdsvis udhvilet op af madresserne.
Efter en tur i supermarked efter morgenmad, hvorefter vi tog afsted for at se paa den store by.
Gik foerst ned til vandet og noget kaldet Woolloomooloo bay. Herfra gik turen i gennem en skoen Botanisk have. Parken var stor og havde mange mega store traer. Tror de stoerste vi har set. Parken havde bl.a. ogsaa en masse hvide papegoejer (Kakkedue) som beboere i graesset og i traerne. Meget smukke, men de har nu et noget haest "Pip". Det lykkes Therese at staa 10 meter vaek uden at gaa i panik.
Paa den anden side af den flotte botaniske have ventede Opera huset. Underligt pludselig at staa saa taet paa noget, man saa mange gange har set paa billeder og forbundet med noget meget langt vaek. Gik op af de mange trapper og traadte ind af den ulaaste doer til en af de store bygninger. Her skulle en guidet tour lige til at traede ind i den store opera sal og ved en rask beslutning gik vi med! Vidste ikke hvor langt touren var noget, men ingen bed maerke i vi gik med heller ikke guiden. Efter turen rundt i de flotte bygninger fandt vi ud af vi havde set hele rundvisningen og sparet 28 $ per. person. (Tror ikke det var meningen vi skulle vaere kommet ind af den ulaaste doer).
Efter vores gratis tour gik vi langs havnen og kiggede paa de mange turist cruisere. Skoent sted naar det er varmt og solen skinner:-)
Spriste frokost i centrum paa Pitt street, i et af de rigtig mange shopping centre. Herefter gik turen ned til Darling Habour, og langs vandet tilbage mod den store Habour brige. Sydney fejre p.t. broens 75 aars foedselsdag! Gik paa tilbage vejen en ny vej tilbage igennem botanisk have. Aldrig har vi set saa mange flagermus samlet paa et sted. Tror vi fandt deres hvile sted! Der var flere tusind samlet paa et forholdvis lille omraade. Traerne var pakket med dinglende flagermus. Sad lidt i graesset og kiggede paa, men da det kunne fornemmes de var ved at "staa op" gik vi videre. De har et vingfang paa op til 1.5 meter og ingen af os havde lyst til at opleve det baske afsted over os i saa mange tilfaelde!
Med oejnene aabne for de store edderkoppespind gik vi resten af vejen gennem parken.
Tilbage paa Bp var alt ved det samme, men vi noed nu alligevel de sidste timer af solen paa terassen inden vi gik i koekkenet for at spise en laekker sandwich og slappe af foran fjernsynet resten af aftenen. Taenk bedst som vi sad paa terassen kom der en meget stor samling flagermus flyvende forbi over de hoeje bygninger i det fjerne. Godt man ikke havde siddet i parken under deres afgang. Det havde da givet Therese et psykisk anfald!
Efter en tur i supermarked efter morgenmad, hvorefter vi tog afsted for at se paa den store by.
Gik foerst ned til vandet og noget kaldet Woolloomooloo bay. Herfra gik turen i gennem en skoen Botanisk have. Parken var stor og havde mange mega store traer. Tror de stoerste vi har set. Parken havde bl.a. ogsaa en masse hvide papegoejer (Kakkedue) som beboere i graesset og i traerne. Meget smukke, men de har nu et noget haest "Pip". Det lykkes Therese at staa 10 meter vaek uden at gaa i panik.
Paa den anden side af den flotte botaniske have ventede Opera huset. Underligt pludselig at staa saa taet paa noget, man saa mange gange har set paa billeder og forbundet med noget meget langt vaek. Gik op af de mange trapper og traadte ind af den ulaaste doer til en af de store bygninger. Her skulle en guidet tour lige til at traede ind i den store opera sal og ved en rask beslutning gik vi med! Vidste ikke hvor langt touren var noget, men ingen bed maerke i vi gik med heller ikke guiden. Efter turen rundt i de flotte bygninger fandt vi ud af vi havde set hele rundvisningen og sparet 28 $ per. person. (Tror ikke det var meningen vi skulle vaere kommet ind af den ulaaste doer).
Efter vores gratis tour gik vi langs havnen og kiggede paa de mange turist cruisere. Skoent sted naar det er varmt og solen skinner:-)
Spriste frokost i centrum paa Pitt street, i et af de rigtig mange shopping centre. Herefter gik turen ned til Darling Habour, og langs vandet tilbage mod den store Habour brige. Sydney fejre p.t. broens 75 aars foedselsdag! Gik paa tilbage vejen en ny vej tilbage igennem botanisk have. Aldrig har vi set saa mange flagermus samlet paa et sted. Tror vi fandt deres hvile sted! Der var flere tusind samlet paa et forholdvis lille omraade. Traerne var pakket med dinglende flagermus. Sad lidt i graesset og kiggede paa, men da det kunne fornemmes de var ved at "staa op" gik vi videre. De har et vingfang paa op til 1.5 meter og ingen af os havde lyst til at opleve det baske afsted over os i saa mange tilfaelde!
Med oejnene aabne for de store edderkoppespind gik vi resten af vejen gennem parken.
Tilbage paa Bp var alt ved det samme, men vi noed nu alligevel de sidste timer af solen paa terassen inden vi gik i koekkenet for at spise en laekker sandwich og slappe af foran fjernsynet resten af aftenen. Taenk bedst som vi sad paa terassen kom der en meget stor samling flagermus flyvende forbi over de hoeje bygninger i det fjerne. Godt man ikke havde siddet i parken under deres afgang. Det havde da givet Therese et psykisk anfald!
21 marts 2007
21.03 farvel til NZ, Hej til Oz
Dejligt med en "rigtig" seng i sove i, men allerbedst ikke at fryse og ikke behoeve at ligge med op til 5 lag toej paa for at holde varmen.
Klokken 08.30 var vi begge vaagne og stod op, man bliver jo helt A menneske paa en saadan tur! Efter et bad og en bid morgenmad var der kun tilbage at faa pakket det sidste i rygsaekkene inden afgang. Efter at have en del ting pakket ud i camperen, skulle det blive sjot at se om vi igen kunne faa det hele til at vaere der. Et eventyr var ved at vaere forbi, men et nyt skal blot til at starte:-)
Med to timer til afgang mod lufthavnen parkerede vi os selv paa en internet cafe og hang ud der til det blevet tid til at gaa mod shuttle bussen.
Landende kl. 16.45 i Sydney lufthavn, lige til tiden. Foerste udfordning blev at finde et sted at bo. Lufthavnen havde en info vaeg med gratis numre til samplige B.P. i byen, heldigvis for vi fik brug for det. Rigtig mange steder var allerede fuldt booket og mange var langt over vores budget. Det lykkes os dog at blive booket ind tre naetter i Kings Cross omraadet, som ogsaa var en del billigere end nogle andre steder.
Naeste opgave inden vi kunne smutte fra lufthavenen var at faa booket en bil til vores eventyr op af kysten.
Snakkede med 3 forskellige selvskaber og kom frem til at Thrifty var klart de billigste. Saa om 3 dage ville der vaere en bil klar til os de naeste mange uger.
Ingen selvskaber vil dog lade en koere bilen ind til Ayers Rock, saa skal vi derind bliver det med en bus eller fly! Lader til vi igen maa aendre lidt paa de oprindelige planer. Har allerede droppet Westkysten for at have mere tid til "Sydneysiden", nu skal vi beslutte om "The red center" er omkring 7000kr. snuden vaerd! Yes det kommer det til at koste med transport, overnatninger og udflugter. James har set det foer, men Therese havde det hoejt paa sin to do liste, men nu for vi se, man kan nemlig faa mange andre fede ture for saa mange penge!
Tog en shuttlebus fra lufthavnen og afsted til vores hjem for de naeste tre naetter. Spaendende sted. Det laa lidt i den "skumle"ende af byen, men det tog i ikke saa tungt, vi havde proevet det der var vaere i oest Afrika. Vaere var, at det 4 personernes vaerelse vi skulle bo paa var minimalt. En ellers soed pige havde haft vaerelset for sig selv i nogle uger og det kunne ses. Hendes ting var overalt og vi maatte grave to senge fri! Alt paa gulvet proevede vi at se bort fra og kravle over. Ikke nok med det tror jeg ikke jeg overdriver, hvis jeg skriver der ikke var gjort rent i ugevis maaske mere. Men faktum var vi havde betalt og vi skulle have det bedste ud af det.
Var efterhaanden blevet godt sultne, saa forlod hurtigt det noget surt lugtende vaerelse og gik mod Qweensstreet for at faa en bid mad. Fandt en udmaerket lille kineser, hvor vi blev mere end maette.
Nogle byer har fugle, men Sydney har flagermus! I massevis flyver de rundt over dig i nattelyset og de er store rigtig store, men ikke farlige.
Tilbage paa vores lille vaerelse fik james gang i det lille fjernsyn paa vaerelset som underligt nok viste en dansk film "Kinamand". Hvad er Odsene for det? Saa med dansk film paa flimmeren, hoppede vi hver vores del af koejen. Therese var en smule naervoes for hun ville vaagne med James i skoedet, saa bloede som madresserne var. Havde der ikke vaeret breadder under var hendes egen maas noget ned til gulvet!
Sweet dreams....... Eller i hvertfald et par timer indtil et par gutter i spoerg satte roegalarmen igang! Alle blev vaekket og brandvaesnet maatte spilde deres tid. Tror ikke der var nogen der grinte udover de skyldige. Herefter lykkes det endelig at faa noget nattero. Godnat.
Klokken 08.30 var vi begge vaagne og stod op, man bliver jo helt A menneske paa en saadan tur! Efter et bad og en bid morgenmad var der kun tilbage at faa pakket det sidste i rygsaekkene inden afgang. Efter at have en del ting pakket ud i camperen, skulle det blive sjot at se om vi igen kunne faa det hele til at vaere der. Et eventyr var ved at vaere forbi, men et nyt skal blot til at starte:-)
Med to timer til afgang mod lufthavnen parkerede vi os selv paa en internet cafe og hang ud der til det blevet tid til at gaa mod shuttle bussen.
Landende kl. 16.45 i Sydney lufthavn, lige til tiden. Foerste udfordning blev at finde et sted at bo. Lufthavnen havde en info vaeg med gratis numre til samplige B.P. i byen, heldigvis for vi fik brug for det. Rigtig mange steder var allerede fuldt booket og mange var langt over vores budget. Det lykkes os dog at blive booket ind tre naetter i Kings Cross omraadet, som ogsaa var en del billigere end nogle andre steder.
Naeste opgave inden vi kunne smutte fra lufthavenen var at faa booket en bil til vores eventyr op af kysten.
Snakkede med 3 forskellige selvskaber og kom frem til at Thrifty var klart de billigste. Saa om 3 dage ville der vaere en bil klar til os de naeste mange uger.
Ingen selvskaber vil dog lade en koere bilen ind til Ayers Rock, saa skal vi derind bliver det med en bus eller fly! Lader til vi igen maa aendre lidt paa de oprindelige planer. Har allerede droppet Westkysten for at have mere tid til "Sydneysiden", nu skal vi beslutte om "The red center" er omkring 7000kr. snuden vaerd! Yes det kommer det til at koste med transport, overnatninger og udflugter. James har set det foer, men Therese havde det hoejt paa sin to do liste, men nu for vi se, man kan nemlig faa mange andre fede ture for saa mange penge!
Tog en shuttlebus fra lufthavnen og afsted til vores hjem for de naeste tre naetter. Spaendende sted. Det laa lidt i den "skumle"ende af byen, men det tog i ikke saa tungt, vi havde proevet det der var vaere i oest Afrika. Vaere var, at det 4 personernes vaerelse vi skulle bo paa var minimalt. En ellers soed pige havde haft vaerelset for sig selv i nogle uger og det kunne ses. Hendes ting var overalt og vi maatte grave to senge fri! Alt paa gulvet proevede vi at se bort fra og kravle over. Ikke nok med det tror jeg ikke jeg overdriver, hvis jeg skriver der ikke var gjort rent i ugevis maaske mere. Men faktum var vi havde betalt og vi skulle have det bedste ud af det.
Var efterhaanden blevet godt sultne, saa forlod hurtigt det noget surt lugtende vaerelse og gik mod Qweensstreet for at faa en bid mad. Fandt en udmaerket lille kineser, hvor vi blev mere end maette.
Nogle byer har fugle, men Sydney har flagermus! I massevis flyver de rundt over dig i nattelyset og de er store rigtig store, men ikke farlige.
Tilbage paa vores lille vaerelse fik james gang i det lille fjernsyn paa vaerelset som underligt nok viste en dansk film "Kinamand". Hvad er Odsene for det? Saa med dansk film paa flimmeren, hoppede vi hver vores del af koejen. Therese var en smule naervoes for hun ville vaagne med James i skoedet, saa bloede som madresserne var. Havde der ikke vaeret breadder under var hendes egen maas noget ned til gulvet!
Sweet dreams....... Eller i hvertfald et par timer indtil et par gutter i spoerg satte roegalarmen igang! Alle blev vaekket og brandvaesnet maatte spilde deres tid. Tror ikke der var nogen der grinte udover de skyldige. Herefter lykkes det endelig at faa noget nattero. Godnat.
20 marts 2007
20.03 Graa hunde og indkoeb.
Saa er vi naaet til sidste dag i NZ. Vi har stadig bilen frem til kl.16 og den skal afleveres med kun 1/4 tank bensin. Saa det maa vi benytte os af.
Foerst stop var lige udenfor centrum. En Outlet kompleks ved navn DressSmart, hvor de saelger maerketoej til 70% under butiksprisen. Men idet ingen af os gidder slaebe paa ekstra vaegt saa tidligt i vores verdens rejse, blev det ikke til noget som helst indkoeb. Selv Therese matte indroemme 'jeg gidder ikke koebe noget bare for at koebe noget!'. James var maaloes over at hoere disse ord kom ud af en kvindes mund! Puha!
Bagefter skulle der lidt frokost til. Vi var naaet til bunds i vores koeleboks, men havde masser af drikkevare tilbage. Saa vi tog en 'Foot-long' sandwich fra Subway med ud i solen og noed den med de sidste af vores daase sodavand. Spare hvor man spare kan!
Klokken var blevet 1300, saa nu havde vi travlt. Vi havde laest i en lokal avis at der var hundevaedeloeb kl.1308 (!) paa den lokale vaedloebsbane, saa der maatte vi ud. Ingen af os havde foer set hundeloeb, saa hvorfor ikke, naar nu det ogsaa var gratis.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, men alligevel var vi de eneste to der sad i tribunen og saa paa. Vi kunne kun se 20-30 andre tilskuerer, men de sad allesammen bag glasset i en logge bagved os. Maaske var avis reklamen ikke blevet laest af andre end os! Vi fik dog set lidt hundeloeb. De tynde hunde loeber godt nok staerkt. 400m paa knap 18sek.
Tiden var nu kommet til at afleverer bilen. Saa tilbage til byen og tjekke ind paa en Back-packer for foerste gang siden SydAfrika. Her efterlod vi al vores bagage og det sidste mad paa vaerelset inden turen gik til Escape Rentals lige rundt hjoernet.
Vi har jo passet godt paa bilen, selvom vi har koert langt. Saa der var heldigvis ikke noget at bemaerke fra udlejerens side. Vi indroemmede dog at vi havde faaet en P-boede som VAR betalt. Saa var det ellers farvel til vores 'lejlighed' som vi havde nydt godt af de sidste 24 dage.
Resten af dagen kunne vi saa ligesaagodt bruge udenfor i det gode vejr. Vi gik lidt mere rundt i Christchurch by midte. Mest af alt for at finde en restaurant som kunne fodre os vores sidste aften i NZ. Valget faldt paa Mexi mad. Restauranten havde endda tirsdags special til kun $10 pr.pers (kr.40). Men klokken var kun 17 nu og vi var ikke specielt sultne.
Tilbage til Backpacker fik vi saa vasket det sidste toej og pakket taskerne, klar til afrejse imorgen tidligt. Saa var der ellers gaaet nok tid til at vores maver var begyndt at knorrer igen. Tid til Mexi mad.
'Special' bestod af Chimichangaer med enten kylling eller oksekoed og smagt ret godt til de blot $10 som de kostede. Og med kun en oel til James denne gang blev regning paa lige omkring kr.100 i alt. Meget billigt.
Maette og treatte tog vi tilbage til Backpacker. Her var der en TV stue, hvor vi kunne flade ud de sidste par timer inden senge tid. Utroligt hvor lidt TV man faar set paa saadan en tur, saa det var en hel oplevelse bare at sidde og stene paa glukkekassen. Goodnight New Zealand.
Foerst stop var lige udenfor centrum. En Outlet kompleks ved navn DressSmart, hvor de saelger maerketoej til 70% under butiksprisen. Men idet ingen af os gidder slaebe paa ekstra vaegt saa tidligt i vores verdens rejse, blev det ikke til noget som helst indkoeb. Selv Therese matte indroemme 'jeg gidder ikke koebe noget bare for at koebe noget!'. James var maaloes over at hoere disse ord kom ud af en kvindes mund! Puha!
Bagefter skulle der lidt frokost til. Vi var naaet til bunds i vores koeleboks, men havde masser af drikkevare tilbage. Saa vi tog en 'Foot-long' sandwich fra Subway med ud i solen og noed den med de sidste af vores daase sodavand. Spare hvor man spare kan!
Klokken var blevet 1300, saa nu havde vi travlt. Vi havde laest i en lokal avis at der var hundevaedeloeb kl.1308 (!) paa den lokale vaedloebsbane, saa der maatte vi ud. Ingen af os havde foer set hundeloeb, saa hvorfor ikke, naar nu det ogsaa var gratis.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, men alligevel var vi de eneste to der sad i tribunen og saa paa. Vi kunne kun se 20-30 andre tilskuerer, men de sad allesammen bag glasset i en logge bagved os. Maaske var avis reklamen ikke blevet laest af andre end os! Vi fik dog set lidt hundeloeb. De tynde hunde loeber godt nok staerkt. 400m paa knap 18sek.
Tiden var nu kommet til at afleverer bilen. Saa tilbage til byen og tjekke ind paa en Back-packer for foerste gang siden SydAfrika. Her efterlod vi al vores bagage og det sidste mad paa vaerelset inden turen gik til Escape Rentals lige rundt hjoernet.
Vi har jo passet godt paa bilen, selvom vi har koert langt. Saa der var heldigvis ikke noget at bemaerke fra udlejerens side. Vi indroemmede dog at vi havde faaet en P-boede som VAR betalt. Saa var det ellers farvel til vores 'lejlighed' som vi havde nydt godt af de sidste 24 dage.
Resten af dagen kunne vi saa ligesaagodt bruge udenfor i det gode vejr. Vi gik lidt mere rundt i Christchurch by midte. Mest af alt for at finde en restaurant som kunne fodre os vores sidste aften i NZ. Valget faldt paa Mexi mad. Restauranten havde endda tirsdags special til kun $10 pr.pers (kr.40). Men klokken var kun 17 nu og vi var ikke specielt sultne.
Tilbage til Backpacker fik vi saa vasket det sidste toej og pakket taskerne, klar til afrejse imorgen tidligt. Saa var der ellers gaaet nok tid til at vores maver var begyndt at knorrer igen. Tid til Mexi mad.
'Special' bestod af Chimichangaer med enten kylling eller oksekoed og smagt ret godt til de blot $10 som de kostede. Og med kun en oel til James denne gang blev regning paa lige omkring kr.100 i alt. Meget billigt.
Maette og treatte tog vi tilbage til Backpacker. Her var der en TV stue, hvor vi kunne flade ud de sidste par timer inden senge tid. Utroligt hvor lidt TV man faar set paa saadan en tur, saa det var en hel oplevelse bare at sidde og stene paa glukkekassen. Goodnight New Zealand.
19.03 En sidste gang
Vaagnede til en dejlig solskinsdag. :-)
Pga. nattens omskiftning til vintertid var klokken kun 06.30, hvilket Therese psykisk fandt meget tidligt, men James var som altid morgenfrisk og fik hende ud af fjerene.
Koerte hele morgen og formiddagen rundt i Banks Paninsula omraadet. Det var vores sidste mulighed for at dyrke det smukke bjerglandskab paa New Zealand, da vi senere ville koere ind og bo de sidste dage i Christchurch.
Undervejs spiste vi morgenmad med udsigt over en stor smuk dal, koerte igennem en masse smaa byer bl.a. Akaroa, hvor vi stoppede og gik en tur rundt. Paa vejenes navne var det tydeligt at denne var Fransk bygget.
Englaenderne og Franskmaendene kom til landet med ca. 5 min. mellemrum, men erobrede forskellige dele af landet! Denne lille by blev fransk.
Paa vej tilbage mod Christchurch koerte vi igennem et meget familien Bostrup paeget omraade, med byerne Teddington og Allandale. For at faa hele soeskene flokken paa kortet blev Bob til Governors bay og Therere blev til byen Lyttelton!
Tilbage i Christchurch fandt vi hurtigt et Backpackers, hvor man kunne campe paa deres parkeing og blot betale for brug af facilieteterne. Saa naesten som en rigtig campingplads. Underligt efter saa mange dage, blot at have en nat tilbage i bilen! Brugte eftermiddagen paa en tur rundt i byens mange gader, saa et gratis muserum og den smukke botaniske have.
Christchurch er landets naeststoerste by med ca. 350.000 indbyggere, saa det er en "rigtig" by saa at sige, med mange forskellige butikker, restauranter og hoteller.
Spiste aftensmad i BackP.. koekkenet. Der skulle toemmes ud i den sidste madbeholdning. Menuen blev;
- To poser ravioli
- En smule revet ost
- Lidt salat
- Ristet broed
Drikkelse var der rigeligt af med 3 liter vand, 2 liter juice, 3 daaser sprite, 3 oel og 1/3 flaske roedvin tilbage toerstede vi i hvertfald ikke.
Med fyldte maver gik vi paa jagt efter et sted at sove imorgen. Havde kigget os lidt omkring paa vores tur rundt i byen tidligere paa dagen, men det sted vi foerst havde besluttet os for var i mellemtiden blevet optaget!!! Ubs blev et kort oejeblik bange for vi havde ventet for laenge, men der gik blot et besoeg mere saa var vi booket ind paa et dobbeltvaerelse paa Charlie B.
Sluttede aftenen af med spillehygge i camperen. Lykkelige Therese vandt endelig en runde Romy og hun vandt stort! James var dog ikke en lykkeligste taber og fik derfor en revance runde. Det skulle hun aldrig have gjort, for lykken var igen vendt og lige saa mange taesk som hun havde givet fik hun tilbage! Men hun saa positivt paa det, i aften ville de begge vaere vindere:-)
Det lagde op til at blive en kold sidste nat i bilen, saa med masser af toej paa blev bilen bygget vi om til dobbeltseng og vi puttede os under dynene en sidste gang. Glaeden til en rigtig seng var ved at vaere stor.
Pga. nattens omskiftning til vintertid var klokken kun 06.30, hvilket Therese psykisk fandt meget tidligt, men James var som altid morgenfrisk og fik hende ud af fjerene.
Koerte hele morgen og formiddagen rundt i Banks Paninsula omraadet. Det var vores sidste mulighed for at dyrke det smukke bjerglandskab paa New Zealand, da vi senere ville koere ind og bo de sidste dage i Christchurch.
Undervejs spiste vi morgenmad med udsigt over en stor smuk dal, koerte igennem en masse smaa byer bl.a. Akaroa, hvor vi stoppede og gik en tur rundt. Paa vejenes navne var det tydeligt at denne var Fransk bygget.
Englaenderne og Franskmaendene kom til landet med ca. 5 min. mellemrum, men erobrede forskellige dele af landet! Denne lille by blev fransk.
Paa vej tilbage mod Christchurch koerte vi igennem et meget familien Bostrup paeget omraade, med byerne Teddington og Allandale. For at faa hele soeskene flokken paa kortet blev Bob til Governors bay og Therere blev til byen Lyttelton!
Tilbage i Christchurch fandt vi hurtigt et Backpackers, hvor man kunne campe paa deres parkeing og blot betale for brug af facilieteterne. Saa naesten som en rigtig campingplads. Underligt efter saa mange dage, blot at have en nat tilbage i bilen! Brugte eftermiddagen paa en tur rundt i byens mange gader, saa et gratis muserum og den smukke botaniske have.
Christchurch er landets naeststoerste by med ca. 350.000 indbyggere, saa det er en "rigtig" by saa at sige, med mange forskellige butikker, restauranter og hoteller.
Spiste aftensmad i BackP.. koekkenet. Der skulle toemmes ud i den sidste madbeholdning. Menuen blev;
- To poser ravioli
- En smule revet ost
- Lidt salat
- Ristet broed
Drikkelse var der rigeligt af med 3 liter vand, 2 liter juice, 3 daaser sprite, 3 oel og 1/3 flaske roedvin tilbage toerstede vi i hvertfald ikke.
Med fyldte maver gik vi paa jagt efter et sted at sove imorgen. Havde kigget os lidt omkring paa vores tur rundt i byen tidligere paa dagen, men det sted vi foerst havde besluttet os for var i mellemtiden blevet optaget!!! Ubs blev et kort oejeblik bange for vi havde ventet for laenge, men der gik blot et besoeg mere saa var vi booket ind paa et dobbeltvaerelse paa Charlie B.
Sluttede aftenen af med spillehygge i camperen. Lykkelige Therese vandt endelig en runde Romy og hun vandt stort! James var dog ikke en lykkeligste taber og fik derfor en revance runde. Det skulle hun aldrig have gjort, for lykken var igen vendt og lige saa mange taesk som hun havde givet fik hun tilbage! Men hun saa positivt paa det, i aften ville de begge vaere vindere:-)
Det lagde op til at blive en kold sidste nat i bilen, saa med masser af toej paa blev bilen bygget vi om til dobbeltseng og vi puttede os under dynene en sidste gang. Glaeden til en rigtig seng var ved at vaere stor.
18 marts 2007
18.03 Christchurch
Ups vi havde vist sovet over os. Men hvem havde regnet med at man skulle sove 10 timer! Det er nok fordi der ikke er 3 grader udenfor og at man ren faktisk har sovet godt inat!
Vi skulle tjekke ud af camping kl.10, altsaa om 30min, saa det gik lidt staerkt med bad og pakningen inden vi skulle videre. Morgenmaden matte vente.
Idag skal turen gaa til Christchurch. Vi haaber ikke det stadig er hunde koldt 'sydpaa'. Efter en kort tur ud til Kaikoura's spids for at spise morgenmad med udsigt til en saelkoloni, gik turen ellers i rask tempo mod sydoeens hovedstad. Vi havde laest en del om denne by og der er masser at se og opleve. Vi har dog kun tre doegn tilbage til at naa det.
Vi valgt at starte ude ved lufthaven. Her findes New Zealand Antarctic Centre som er en slags museum for antarctica. Christchurch kaldes 'Gateway to Antarctica' idet de fleste fly og expeditioner til Sydpolen har Christchurch som udgangslufthavn. Paa museet havde de en pegvin center samt en masse facts om antarctica. Meget facinerende sted som vi egentlig ved meget lidt om.
Bagefter gik turen lige rundt om hjoernet til byens mest kendt MiniGolf center http://www.adventuregolf.co.nz/. Hvor Therese endnu en gang maatte bukke under for James' alsidighed i spillets verden. Men ogsaa lidt snyd naar nu James rent faktisk ER en golfspiller.
Efter en del timer paa internet for at skrive vores dagbog var det ellers blevet tid til at finde et sted at soeve. Vi vil jo gerne finde et gratis sted at campere naar nu vi stadig havde bilen, men vi vidste at det ikke var tilladt at campere i 10km omkreds af byerne. Derfor koerte vi 20min i moerket ud af byen, mod Christchurch's halvoe, Banks Peninsular, for at finde et sted hvor vi kunne parkere gratis. Og det lykkedes os faktisk.
Selv om man i moerket, ikke kan se hvad det er man har parkeret i, var vi ret sikker paa at vi ikke havde ramt en ellers anden forhave, idet vi var blot 20m fra hovedvejen. Og det gik foerst op for os hvor moerkt der var, da James slukkede motoren og bilens lys gik ud. Sort som natten fik en hel ny betydning. Men efter et par minutter var vores oeje blevet moerkevant og da vi steg ug af bilen for at boerste taender blev vi modtaget af den flotteste stjernehimmel nogen af os havde set. Selv Gilleleje faar kamp til stregen!
Der var ikke for koldt, det blaeste ikke og der var stille. Recepten paa endnu en god nats soevn.
Vi skulle tjekke ud af camping kl.10, altsaa om 30min, saa det gik lidt staerkt med bad og pakningen inden vi skulle videre. Morgenmaden matte vente.
Idag skal turen gaa til Christchurch. Vi haaber ikke det stadig er hunde koldt 'sydpaa'. Efter en kort tur ud til Kaikoura's spids for at spise morgenmad med udsigt til en saelkoloni, gik turen ellers i rask tempo mod sydoeens hovedstad. Vi havde laest en del om denne by og der er masser at se og opleve. Vi har dog kun tre doegn tilbage til at naa det.
Vi valgt at starte ude ved lufthaven. Her findes New Zealand Antarctic Centre som er en slags museum for antarctica. Christchurch kaldes 'Gateway to Antarctica' idet de fleste fly og expeditioner til Sydpolen har Christchurch som udgangslufthavn. Paa museet havde de en pegvin center samt en masse facts om antarctica. Meget facinerende sted som vi egentlig ved meget lidt om.
Bagefter gik turen lige rundt om hjoernet til byens mest kendt MiniGolf center http://www.adventuregolf.co.nz/. Hvor Therese endnu en gang maatte bukke under for James' alsidighed i spillets verden. Men ogsaa lidt snyd naar nu James rent faktisk ER en golfspiller.
Efter en del timer paa internet for at skrive vores dagbog var det ellers blevet tid til at finde et sted at soeve. Vi vil jo gerne finde et gratis sted at campere naar nu vi stadig havde bilen, men vi vidste at det ikke var tilladt at campere i 10km omkreds af byerne. Derfor koerte vi 20min i moerket ud af byen, mod Christchurch's halvoe, Banks Peninsular, for at finde et sted hvor vi kunne parkere gratis. Og det lykkedes os faktisk.
Selv om man i moerket, ikke kan se hvad det er man har parkeret i, var vi ret sikker paa at vi ikke havde ramt en ellers anden forhave, idet vi var blot 20m fra hovedvejen. Og det gik foerst op for os hvor moerkt der var, da James slukkede motoren og bilens lys gik ud. Sort som natten fik en hel ny betydning. Men efter et par minutter var vores oeje blevet moerkevant og da vi steg ug af bilen for at boerste taender blev vi modtaget af den flotteste stjernehimmel nogen af os havde set. Selv Gilleleje faar kamp til stregen!
Der var ikke for koldt, det blaeste ikke og der var stille. Recepten paa endnu en god nats soevn.
17.03 Moby Dick og St.Pat
Saa kom dagen. Vi skulle ud og se hvaler i deres natutlige omgivelser. Vaekkeuret gik af kl.0600 idet vi skulle vaere der kl.0645 klar til afgang, mod aabent hav.
Idet det var den tidligste tur, var der heldigvis ikke saa mange andre med. Efter en kort briefing om vind og vejr blevet vi fragtet med bus ud til skibet som skulle vise vej til hvaler.
Vejret saa tidligt, var skoent. Solen var endnu ikke staaet op, men man kunne fornemme de varme straller var paa vej over horizonten. Den knaldroede himmel var utrolig smuk. Saa med 30 knob var det ellers bare derudaf. Efter godt 30min sejlads stoppede vi for at tage de foerste maalinger. De havde nemlig sonar ombord og kunne finde hvalernes lyde hurtigt.
Lyden af hvalernes kommunikation satte de til hoetalerne paa baaden, saa vi var allerede nu godt spaendt paa hvad der var i udsigt.
Men selv med alle de mange gadgets gik der yderligere 30min foer vi skulle se den foerst hval. I ventetiden blev vi fodret med en masse oplysninger om hvaler, saa tiden gik hurtigt.
Saa skete det. En turist forrest paa baaden begyndte at hoppe op og ned og vifte med armene. Hun havde set damp sproejte op fra havet, som naar hvaler traekker vejret. Baaden blev hurtigt sat i gear og saa var det ellers bare at komme taet paa hvalen, inden den besluttede sig for at dykke igen. En Sperm hval ventede os!
Sperm hvaler er blevet fredet for en del aar siden, saa baaden maatte ikke komme taettere paa end 50m. Men med denne solrig vindstille morgen var det ikke svaert at faa oeje paa denne kaempe pattedyr. Sperm hvaler dykker op til 1200m dybde i op til 45min for at spise kaempe blaeksprutter og andee fisk inden de skal tilbage til overfladen og traekke vejret paany. De bliver saa paa overfladen i op til 15min inden turen gaar tilbage til dybet. Saa vi havde fornoejelsen af denne kaempe i godt 7min inden kaptajnen kunne se at hvalen gjorde klar til dyk. Og rigtigt nok. Ryggen bukkede, hoved forsvandt og saa kom der en gigantisk halefinne ud af vandet, inden hvalen dykkede lodret ned i dybet.
Vi var lamslaaet. Taenk at se et af verdens stoerste pattedyr paa saa taet hold og saa i deres naturlige omgivelser. James lignede en Japansk tursit med baade kikkert og kamera haengende om hovedet. Og havde taget billeder og kiggede kikkert i total kaos i usikkerhed om at faa chancen igen.
Men denne kom hendligvis. For i det samme at hvalen havde forsvundet, kom det fra kaptajnen at der var blevet sporet endnu en hval i mellem tiden. Saa igen sat baaden fuld fart mod naeste hval. Og igen blev vi alle lamslaaet af det store aandedraet, elegance og stoerrelse af dette dyr.
Vi var ude til havs i over to timer og fik set ikke saa lidt som 4 forskellige hvaler. Meget heldig, fik vi senere at vide. Den ene hval havde de ansatte ikke selv set i over 6 mdr. Saa vi prisede os meget lykkelige. Men turen var slut og vi maatte nu vinke farvel til, Nephose, Little Nick, Mr.T, Noodle som de fire hvaler saa er blevet doebt af de ansatte af forskellige grunde. Mr.T er den stoerste hval i omraadet paa godt 18m. Little Nick har et hak i sin rygfinne. Noddle idet han i gamle dage kun viste sig 2 min paa overfladen inden han dykkede, derfor Noodle efter '2 minute noodles'. Osv...
Tilbage paa toert land sat vi os tilrette i tourarrangoerens reception og saa en video de havde koerende om hvaler og delfiner. Godt maettede af informationer om hvaler var det vist blevet tid til selv at doeje det indtaget og tag tilbage til campingpladsen.
Klokken var kun blevet 1000, men efter en saa tidlig start var vi godt traette. Saa de meste af dagen gik med at sidde udenfor og nyde solen og et par kolde drinks. Det var nemlig St.Patricks idag. James vil meget gerne ud og se hvordan de lokale fejre.
Efter solen (de foerst 6 bajer) var gaaet ned besluttede vi os for at gaa ud og spise. James havde laest om en Indisk restaurant somt laa lige ved siden af Campingen, som skulle vaere helt i top. Og det skulle vise sig at vaere helt rigtigt. Maden var fantastisk. Det er foerste gang Therese ikke levner, selvom hun normalt ikke er til staerke sager. Det roeg bare ned som slik!
Bagefter skulle vi ud og se nattelivet og maaske faa en St.Patricks oel paa den lokale. Men med SAA maette maver kunne vi slet ikke overskue larm og mennesker, saa det blev kun lidt en tur op og ned af hovedgaden. Med lidt vindueskiggeri, saa det heller ikke ud til vi gik glip af saerlig meget alligevel. Saa tilbage til campingen og den kolde nat.
Godnat og sov tungt og maet.
Idet det var den tidligste tur, var der heldigvis ikke saa mange andre med. Efter en kort briefing om vind og vejr blevet vi fragtet med bus ud til skibet som skulle vise vej til hvaler.
Vejret saa tidligt, var skoent. Solen var endnu ikke staaet op, men man kunne fornemme de varme straller var paa vej over horizonten. Den knaldroede himmel var utrolig smuk. Saa med 30 knob var det ellers bare derudaf. Efter godt 30min sejlads stoppede vi for at tage de foerste maalinger. De havde nemlig sonar ombord og kunne finde hvalernes lyde hurtigt.
Lyden af hvalernes kommunikation satte de til hoetalerne paa baaden, saa vi var allerede nu godt spaendt paa hvad der var i udsigt.
Men selv med alle de mange gadgets gik der yderligere 30min foer vi skulle se den foerst hval. I ventetiden blev vi fodret med en masse oplysninger om hvaler, saa tiden gik hurtigt.
Saa skete det. En turist forrest paa baaden begyndte at hoppe op og ned og vifte med armene. Hun havde set damp sproejte op fra havet, som naar hvaler traekker vejret. Baaden blev hurtigt sat i gear og saa var det ellers bare at komme taet paa hvalen, inden den besluttede sig for at dykke igen. En Sperm hval ventede os!
Sperm hvaler er blevet fredet for en del aar siden, saa baaden maatte ikke komme taettere paa end 50m. Men med denne solrig vindstille morgen var det ikke svaert at faa oeje paa denne kaempe pattedyr. Sperm hvaler dykker op til 1200m dybde i op til 45min for at spise kaempe blaeksprutter og andee fisk inden de skal tilbage til overfladen og traekke vejret paany. De bliver saa paa overfladen i op til 15min inden turen gaar tilbage til dybet. Saa vi havde fornoejelsen af denne kaempe i godt 7min inden kaptajnen kunne se at hvalen gjorde klar til dyk. Og rigtigt nok. Ryggen bukkede, hoved forsvandt og saa kom der en gigantisk halefinne ud af vandet, inden hvalen dykkede lodret ned i dybet.
Vi var lamslaaet. Taenk at se et af verdens stoerste pattedyr paa saa taet hold og saa i deres naturlige omgivelser. James lignede en Japansk tursit med baade kikkert og kamera haengende om hovedet. Og havde taget billeder og kiggede kikkert i total kaos i usikkerhed om at faa chancen igen.
Men denne kom hendligvis. For i det samme at hvalen havde forsvundet, kom det fra kaptajnen at der var blevet sporet endnu en hval i mellem tiden. Saa igen sat baaden fuld fart mod naeste hval. Og igen blev vi alle lamslaaet af det store aandedraet, elegance og stoerrelse af dette dyr.
Vi var ude til havs i over to timer og fik set ikke saa lidt som 4 forskellige hvaler. Meget heldig, fik vi senere at vide. Den ene hval havde de ansatte ikke selv set i over 6 mdr. Saa vi prisede os meget lykkelige. Men turen var slut og vi maatte nu vinke farvel til, Nephose, Little Nick, Mr.T, Noodle som de fire hvaler saa er blevet doebt af de ansatte af forskellige grunde. Mr.T er den stoerste hval i omraadet paa godt 18m. Little Nick har et hak i sin rygfinne. Noddle idet han i gamle dage kun viste sig 2 min paa overfladen inden han dykkede, derfor Noodle efter '2 minute noodles'. Osv...
Tilbage paa toert land sat vi os tilrette i tourarrangoerens reception og saa en video de havde koerende om hvaler og delfiner. Godt maettede af informationer om hvaler var det vist blevet tid til selv at doeje det indtaget og tag tilbage til campingpladsen.
Klokken var kun blevet 1000, men efter en saa tidlig start var vi godt traette. Saa de meste af dagen gik med at sidde udenfor og nyde solen og et par kolde drinks. Det var nemlig St.Patricks idag. James vil meget gerne ud og se hvordan de lokale fejre.
Efter solen (de foerst 6 bajer) var gaaet ned besluttede vi os for at gaa ud og spise. James havde laest om en Indisk restaurant somt laa lige ved siden af Campingen, som skulle vaere helt i top. Og det skulle vise sig at vaere helt rigtigt. Maden var fantastisk. Det er foerste gang Therese ikke levner, selvom hun normalt ikke er til staerke sager. Det roeg bare ned som slik!
Bagefter skulle vi ud og se nattelivet og maaske faa en St.Patricks oel paa den lokale. Men med SAA maette maver kunne vi slet ikke overskue larm og mennesker, saa det blev kun lidt en tur op og ned af hovedgaden. Med lidt vindueskiggeri, saa det heller ikke ud til vi gik glip af saerlig meget alligevel. Saa tilbage til campingen og den kolde nat.
Godnat og sov tungt og maet.
16.03 Turen til Kaikoura
Efter endnu en kold nattesoevn fik vi lidt morgenmad mens solen stille og roligt stod op. Det viser sig at broen vi har sovet under hedder St.George og flodden hvorved vi sov hedder Waimakariri. Lidt facts til jer!
Vi havde lavet lidt om paa routen. Istedet for Christchurch skulle turen idag gaa af 'The Scenic Rute' mod Hamner Springs, hvor der skulle vare hot springs som i Rotorua, samt derefter videre til vores destination, Kaikoura og hvalerne. Turen igennen bjergene mod Hamner Springs, var utrolig smukt. Der var bjerge kaede efter bjerg kaede paa hoejre side af bilen og aabent hav eller farme paa den anden side.
Ifoelge vores guide kunne man finde gratis varmekilder at bade i naar man er fremme i Hamner. Men efter en tur til informationen, viste det sig at de laa godt en times koersel fra byen i den forkerte retning for os. Saa istedet blev det kun til en gang frokost med udsigt til byens bungee bro. Ret underholdene at se folk springe de 45m, selvom om de ikke paa nogen maade kunne hamle op til vores 216m spring tidligere paa aaret!
Turen til Kaikoura fortsat uden de store udsving, kun med store postkort ligende udsigter paa begge sider af bilen. Men langt om laenge naade vi frem til vores destination.
Vi besluttede os for at tag direkte ned til hval touren for at hoere om der var plads til os de kommende dage. Og det havde de. Enten kunne vi vaelge at tag afsted med det samme, om 45min, eller vente til dagen efter hvor der var frit slag paa alle tidspunkter. Billetdamen anbefalede selv den tidlige tour, kl.0645. Der var ingen andre baade paa havet saa tidligt og solopgangen var et fantastisk syn. OK den er solgt.
Nu hvor hval billetten var paa plads kunne vi slappe helt af. Saa derfor valgte vi at tjekke ind paa en camping grund og blive der 2 naetter. Det er vist foerste gang vi er et sted 2 naetter, siden Aukland! Det skulle fejres med oel, roedvin, steaks, kartoffler, salat og bernaise sovs. MUMS!
Vi havde lavet lidt om paa routen. Istedet for Christchurch skulle turen idag gaa af 'The Scenic Rute' mod Hamner Springs, hvor der skulle vare hot springs som i Rotorua, samt derefter videre til vores destination, Kaikoura og hvalerne. Turen igennen bjergene mod Hamner Springs, var utrolig smukt. Der var bjerge kaede efter bjerg kaede paa hoejre side af bilen og aabent hav eller farme paa den anden side.
Ifoelge vores guide kunne man finde gratis varmekilder at bade i naar man er fremme i Hamner. Men efter en tur til informationen, viste det sig at de laa godt en times koersel fra byen i den forkerte retning for os. Saa istedet blev det kun til en gang frokost med udsigt til byens bungee bro. Ret underholdene at se folk springe de 45m, selvom om de ikke paa nogen maade kunne hamle op til vores 216m spring tidligere paa aaret!
Turen til Kaikoura fortsat uden de store udsving, kun med store postkort ligende udsigter paa begge sider af bilen. Men langt om laenge naade vi frem til vores destination.
Vi besluttede os for at tag direkte ned til hval touren for at hoere om der var plads til os de kommende dage. Og det havde de. Enten kunne vi vaelge at tag afsted med det samme, om 45min, eller vente til dagen efter hvor der var frit slag paa alle tidspunkter. Billetdamen anbefalede selv den tidlige tour, kl.0645. Der var ingen andre baade paa havet saa tidligt og solopgangen var et fantastisk syn. OK den er solgt.
Nu hvor hval billetten var paa plads kunne vi slappe helt af. Saa derfor valgte vi at tjekke ind paa en camping grund og blive der 2 naetter. Det er vist foerste gang vi er et sted 2 naetter, siden Aukland! Det skulle fejres med oel, roedvin, steaks, kartoffler, salat og bernaise sovs. MUMS!
15.03 Vi fandt ringen!
En hundekold oplevelse at sove i en bil med kun 3 grader. Det tog ikke mindre end ti minutter med motoren taendt inden vi igen kunne se ud af forruden! Saa med optoede foeder var det videre afsted af landevejen.
Vi havde kurs mod Christchurch og forhaabentlig lidt varmere vejr i norden. Men besluttede os for at tag et pit-stop paa vejen nord ved en kendt Lord Of The Rings sted. Vi var usikker hvilken scene var filmet der, men maerket i bogen var ikke til at tage fejl af. Paa sidste tankstation havde vi spurgt til hvilken scene der var blevet optaget, men de var usikker paa om det var Helms Deep eller noget andet. Saa vi vidset ikke helt hvad vi skulle holde oeje med.
Nu er det saadan at optagelser til filmen jo ikke sker paa hovedgaden, saa efter 20km paa grusveje naade vi frem til vores maal. Vi naade frem til grusvejens absolut ende hvor en kaempe gaard moedte os. Ejeren stod ude foran og kaempede med at faa to heste lidt koeer og en tyr tilbage i deres respektive indhegninger. Vi hjalp hende med at faa hestene paa plads inden vi vendte bilen om i soegen efter scenen.
Paa hoeje side var der en kaempe slette med bjerge bagtil, hvor vi sagtens kunne forstille os Helms Deep blev computer genereret. Men saa slog lynet ned i James. "DER! Jeg kan se det nu"
Rigtig nok, midt i dalen var der en stenforhoejning som ikke kunne tages fejl af. "Det er sku Edoras, i Rohan" (stedet hvor den forgiftede konge bliver redet fra Grima af Gandalf og de andre).
Desvaerre laa selve stedet bag hegn og pigtraad, det vil sige privat jord. Saa vi matte noejes med at skue det fra afstand mens vi spiste frokost. Vi havde dog lidt fornemmelsen af at vaere med i filmen og forstillede os heste og store borge over det hele. Lidt noerdede, men ogsaa ret sjovt at have set det.
Idet vi havde brugt saa meget tid paa de daarlige grusveje, var vi ikke kommet meget taettere paa Christchurch. Saa vi endte med at koere lidt laengere nordpaa inden vi fandt os et sted at sove. Stedet vi fandt, var under en stor lang staalbro med rindende vand under. P pladsen foerte helt ned til vandet for dem som havde baade paa slaeb. Et skilt advaret besoegende om ikke at holde for taet paa vandet idet vandstanden godt kunne stige i regnvejr! Hmmm...
Saa vi fandt os et sikkert sted at parkere og klapede stole ud til en gang solnedgangs kortspil inden sengetid. Smukt smukt og atter smukt.
Vi havde kurs mod Christchurch og forhaabentlig lidt varmere vejr i norden. Men besluttede os for at tag et pit-stop paa vejen nord ved en kendt Lord Of The Rings sted. Vi var usikker hvilken scene var filmet der, men maerket i bogen var ikke til at tage fejl af. Paa sidste tankstation havde vi spurgt til hvilken scene der var blevet optaget, men de var usikker paa om det var Helms Deep eller noget andet. Saa vi vidset ikke helt hvad vi skulle holde oeje med.
Nu er det saadan at optagelser til filmen jo ikke sker paa hovedgaden, saa efter 20km paa grusveje naade vi frem til vores maal. Vi naade frem til grusvejens absolut ende hvor en kaempe gaard moedte os. Ejeren stod ude foran og kaempede med at faa to heste lidt koeer og en tyr tilbage i deres respektive indhegninger. Vi hjalp hende med at faa hestene paa plads inden vi vendte bilen om i soegen efter scenen.
Paa hoeje side var der en kaempe slette med bjerge bagtil, hvor vi sagtens kunne forstille os Helms Deep blev computer genereret. Men saa slog lynet ned i James. "DER! Jeg kan se det nu"
Rigtig nok, midt i dalen var der en stenforhoejning som ikke kunne tages fejl af. "Det er sku Edoras, i Rohan" (stedet hvor den forgiftede konge bliver redet fra Grima af Gandalf og de andre).
Desvaerre laa selve stedet bag hegn og pigtraad, det vil sige privat jord. Saa vi matte noejes med at skue det fra afstand mens vi spiste frokost. Vi havde dog lidt fornemmelsen af at vaere med i filmen og forstillede os heste og store borge over det hele. Lidt noerdede, men ogsaa ret sjovt at have set det.
Idet vi havde brugt saa meget tid paa de daarlige grusveje, var vi ikke kommet meget taettere paa Christchurch. Saa vi endte med at koere lidt laengere nordpaa inden vi fandt os et sted at sove. Stedet vi fandt, var under en stor lang staalbro med rindende vand under. P pladsen foerte helt ned til vandet for dem som havde baade paa slaeb. Et skilt advaret besoegende om ikke at holde for taet paa vandet idet vandstanden godt kunne stige i regnvejr! Hmmm...
Saa vi fandt os et sikkert sted at parkere og klapede stole ud til en gang solnedgangs kortspil inden sengetid. Smukt smukt og atter smukt.
14 marts 2007
14.03 Chokolade aeg og stejle gader.
Kulden havde ikke en skid lyst til at skaane os, for at sige det mildt. Vi vaagnede begge to med mere toej paa kroppen end der var tilbage i rejsetaskerne! Vi skulle afsted mod Chokolade, saa udsigten til varmere tider var lys. Efter et varmt bad var vi klar til at koere tilbage til midten of Dunedin og Cadbury's fabrikken.
Rundvisningen startede kl.0900 og vi var begge opsat paa at faa saa meget gratis chokolade med hjem som vi kunne baere. Vi blev dog skuffet. De havde staerke begraensninger paa hvad de delte ud af og det var kun 'de kedlige' ting som de gav ud af. Touren selv var meget sjov. Vi fik indblik i chokoladens historik samt hvad de kan finde paa at bruge det til idag og det er ikke for lidt! Saa efter to timers vandren rundt i chokolade dufte var det slut med touren. Kun tilbage var et besoeg i deres slik butik som pralede med at saelge chokolade til engros priser, men kun til dem som havdebillet til touren.
Desvaerre var det ikke saa billigt i forhold til hvad de tager i supermarked og med det vi havde faaet tilsnusket os gratis under touren, besluttede vi os for at spare vores penge til noget andet mere fornuftigt. Vi kom dog derfra med godt 15 chokolade barer i diverse farver og former.
Nu var det blevet tid til at se lidt arkitektur, som Dunedin skulle vaere saa kendt for. Og det forstaar man nu godt. Bygningerne, selvom de 'kun' er lidt over 100 aar gammel, er meget velholdte og mange er bygget i victoriansk eller edwardian stil. Byen er imellemtiden ikke saa stor, saa det gik ret staerkt med turen fra den ene ende af byen til den anden og se de mange flote ting byen kunne byde paa.
Tilbage i bilen besluttede vi os for at tanke bensin og koebe ind nu hvor vi var i en 'storby' hvor det nok er billigere end paa landet. Og med det gjort var det ellers bare afsted 'On the raod again'! Paa vej ud af byen var der dog lige noget vi skulle se.
Dunedin praler med at have verdens stejleste vej. Og man kan ikke vaere et sted hvor der findes en Guiness rekord holder uden af se det. Saa vi satte kurs mod 'vejen' som alligevel laa paa vej ud af byen. Vi kom frem til et stort stolt skilt 'Worlds steepest street - next right'. Og saa var vi der. Nu er det lidt svaert at se paa et billeder hvor stejlt noget er. Det kender vi fra ski ferier blandt andet. Men den her gade ER stejl. Vores bil kunne lige klare det med 5km/t i foerste gear. Vi fik taget et billede i bunden og i toppen af vejen som bevis, men saa var det ellers videre ud af Dunedin og nordpaa.
Fact: Cadbury's i Dunedin laver hvert aar et loeb ned af denne gade, hvor de slipper 20.000 chokolade aeg afsted med hver deres nummer paa. Den hvis aeg vinder loebet faar et aars forbrud af Cadbury's chokolade som premie. Namme namme!
Koere turen gik uden de store begivenheder. Vi skulle bare finde et sted at sove og forhaabentlig holde varmen. Men der er ikke meget at finde langs en motorvej midt paa landet. Saa valget faldt paa en meget oede picnic sted hvor der ikke var andre end os og vi kunne gemme bilen mellem traeer godt vaek fra vinden. Vi lod motoren koere mens bilen holdt parkeret for at skabe saa meget varme som muligt inden vi faldt i soevn. Mon det hjaelper?
Rundvisningen startede kl.0900 og vi var begge opsat paa at faa saa meget gratis chokolade med hjem som vi kunne baere. Vi blev dog skuffet. De havde staerke begraensninger paa hvad de delte ud af og det var kun 'de kedlige' ting som de gav ud af. Touren selv var meget sjov. Vi fik indblik i chokoladens historik samt hvad de kan finde paa at bruge det til idag og det er ikke for lidt! Saa efter to timers vandren rundt i chokolade dufte var det slut med touren. Kun tilbage var et besoeg i deres slik butik som pralede med at saelge chokolade til engros priser, men kun til dem som havdebillet til touren.
Desvaerre var det ikke saa billigt i forhold til hvad de tager i supermarked og med det vi havde faaet tilsnusket os gratis under touren, besluttede vi os for at spare vores penge til noget andet mere fornuftigt. Vi kom dog derfra med godt 15 chokolade barer i diverse farver og former.
Nu var det blevet tid til at se lidt arkitektur, som Dunedin skulle vaere saa kendt for. Og det forstaar man nu godt. Bygningerne, selvom de 'kun' er lidt over 100 aar gammel, er meget velholdte og mange er bygget i victoriansk eller edwardian stil. Byen er imellemtiden ikke saa stor, saa det gik ret staerkt med turen fra den ene ende af byen til den anden og se de mange flote ting byen kunne byde paa.
Tilbage i bilen besluttede vi os for at tanke bensin og koebe ind nu hvor vi var i en 'storby' hvor det nok er billigere end paa landet. Og med det gjort var det ellers bare afsted 'On the raod again'! Paa vej ud af byen var der dog lige noget vi skulle se.
Dunedin praler med at have verdens stejleste vej. Og man kan ikke vaere et sted hvor der findes en Guiness rekord holder uden af se det. Saa vi satte kurs mod 'vejen' som alligevel laa paa vej ud af byen. Vi kom frem til et stort stolt skilt 'Worlds steepest street - next right'. Og saa var vi der. Nu er det lidt svaert at se paa et billeder hvor stejlt noget er. Det kender vi fra ski ferier blandt andet. Men den her gade ER stejl. Vores bil kunne lige klare det med 5km/t i foerste gear. Vi fik taget et billede i bunden og i toppen af vejen som bevis, men saa var det ellers videre ud af Dunedin og nordpaa.
Fact: Cadbury's i Dunedin laver hvert aar et loeb ned af denne gade, hvor de slipper 20.000 chokolade aeg afsted med hver deres nummer paa. Den hvis aeg vinder loebet faar et aars forbrud af Cadbury's chokolade som premie. Namme namme!
Koere turen gik uden de store begivenheder. Vi skulle bare finde et sted at sove og forhaabentlig holde varmen. Men der er ikke meget at finde langs en motorvej midt paa landet. Saa valget faldt paa en meget oede picnic sted hvor der ikke var andre end os og vi kunne gemme bilen mellem traeer godt vaek fra vinden. Vi lod motoren koere mens bilen holdt parkeret for at skabe saa meget varme som muligt inden vi faldt i soevn. Mon det hjaelper?
13.03 Tyske turister
Vi vaagnede saa paa toppen af Bluff's point lookout. Vejret havde bedret sig lidt. Der var blevet klart, men blaesten var der stadig. Og koldt. Der var hundekoldt. I loebet af natten havde vi begge kravlet i mere og mere toej, saa til sidst havde Therese ikke mindre end 3 troejer paa!
Efter en morgenmad med 270 graders udsigt over bugten samt helt over til Stewarts Island fik vi gang i den nu genopvarmede bil, paa vej mod naeste destination, Dunedin.
Herfra kunne man vaelge The Scenic coastal route, en hovedvej med mange kurve, eller den noget mere lige motorvej. Det blev motorvejen. Og med stor glaede. For denne koerte ind i landet, igennem de mange kaempe gaarde som praeger landskabet her i syden. Der er flere faar end mennesker paa NZ og det er vist her de allesammen gemmer sig. Uanset hvor du kigger hen, saa er der faar overalt.
Men desvaerre sker der ikke meget andet spaendende paa en motorvej, saa turen til Dunedin gik uden de helt store oplevelser. Men landskabet var endnu engang helt unikt.
Dunedin er sydoens anden stoerste by efter Christshurch. Med meget skotske aner er der mange byggerier fra omkring 1900 som stadig staar og pynter i byen. Bl.a. banegaarden, St.Pauls Cathedral og City Hall som noget af de flotteste.
Men sightseeing maate vente! Vi havde nemlig hoert at Cadbury's Chocolate Factory laa i byen og man kunne komme med paa en rundvisning. Det skulle vi proeve.
Men med saa mange andre ting i NZ naar det nu er turist saeson, saa var det knapt med plads paa deres rundvisning. Vi bsluttede for at tage foerste tur dagen efter og vente med choko chokket. Istedet ville vi se os lidt omkring i de flotte omgivelser omkring Dunedin, nemlig Otago Peninsula.
Men hvad hjaelper det naar der ikke er batteri tilbage i kameraet. Saa vi tog en faelles leder beslutning om at tjekke ind paa en Campsite for at faa et bad og lade kamera op, inden for meget sightseeing. Pladsen vi fandt ligger helt ude paa spidsen af Otago Peninsula. Saa efter et hurtigt bad og 1/2 times kamerasopladning var det afsted igen. Halvoeen er kendt for flere flotte udsigtssteder samt en masse dyrliv. Saa vores foerste stop skulle vaere spidsen.
Paa vejen ud til spidsen fik James oeje paa et eller andet paa stranden som vist nok ikke var en fed tysk turist. Og rigtigt nok, efter naermere inspektion, vidste det sig at vaere en Soeloeve. En stor soeleove. Men de loeber jo ikke saa staerkt, saa frygten var ikke saa stor som med de rigtige loever i Afrika og vi kunne komme meget taet paa.
Ved spidsen skulle der ligge en Albatross koloni. Men den tager de jo penge for at besoeg. Saa vi matte noejes med at se dem flyve rundt omkring os istedet. Det er et skoent syn. De er jo kaempe store selvom de var 100m fra os. Godt vi har en kiggert med. Vi fik ogsaa oeje paa en hel del sael familier som laa og slappede i eftermiddagens solen.
Men saa kom regnen og blaesten ogsaa til denne del af oeen. Og blaesten blev ogsaa saa staerk at regnen stod vandret 'ned'. Saa vi skynede os tilbage til bilen og fortsatte vores tour de Otago.
Naeste stop skulle vaere pingviner. Men James klodsede i routen og vi endte et andet sted ved 'Lovers leap'. En hoej klippe ud til havet. Idet ingen af os havde lyst til at springe ud vendede vi ogsaa her meget hurtig tilbage til bilen og ud af regnen.
Vejret havde ikke udsigt til at blive meget bedre. Saa idet klokken nu var blevet 1800 besluttede vi os for at tag tilbage til de sikre omgivelser paa campsiten og faa lidt aftensmad.
Den lokale 'super'markede havde intet at byde paa, saa det blev rester kogt sammen i en gryde. Skyllet ned med de sidste oel og lidt hvidvin. Og efter endnu mere taesk i kortspil til Therese, kunne vi kravle i seng og haabe at kulden ville skaane os denne nat.
Efter en morgenmad med 270 graders udsigt over bugten samt helt over til Stewarts Island fik vi gang i den nu genopvarmede bil, paa vej mod naeste destination, Dunedin.
Herfra kunne man vaelge The Scenic coastal route, en hovedvej med mange kurve, eller den noget mere lige motorvej. Det blev motorvejen. Og med stor glaede. For denne koerte ind i landet, igennem de mange kaempe gaarde som praeger landskabet her i syden. Der er flere faar end mennesker paa NZ og det er vist her de allesammen gemmer sig. Uanset hvor du kigger hen, saa er der faar overalt.
Men desvaerre sker der ikke meget andet spaendende paa en motorvej, saa turen til Dunedin gik uden de helt store oplevelser. Men landskabet var endnu engang helt unikt.
Dunedin er sydoens anden stoerste by efter Christshurch. Med meget skotske aner er der mange byggerier fra omkring 1900 som stadig staar og pynter i byen. Bl.a. banegaarden, St.Pauls Cathedral og City Hall som noget af de flotteste.
Men sightseeing maate vente! Vi havde nemlig hoert at Cadbury's Chocolate Factory laa i byen og man kunne komme med paa en rundvisning. Det skulle vi proeve.
Men med saa mange andre ting i NZ naar det nu er turist saeson, saa var det knapt med plads paa deres rundvisning. Vi bsluttede for at tage foerste tur dagen efter og vente med choko chokket. Istedet ville vi se os lidt omkring i de flotte omgivelser omkring Dunedin, nemlig Otago Peninsula.
Men hvad hjaelper det naar der ikke er batteri tilbage i kameraet. Saa vi tog en faelles leder beslutning om at tjekke ind paa en Campsite for at faa et bad og lade kamera op, inden for meget sightseeing. Pladsen vi fandt ligger helt ude paa spidsen af Otago Peninsula. Saa efter et hurtigt bad og 1/2 times kamerasopladning var det afsted igen. Halvoeen er kendt for flere flotte udsigtssteder samt en masse dyrliv. Saa vores foerste stop skulle vaere spidsen.
Paa vejen ud til spidsen fik James oeje paa et eller andet paa stranden som vist nok ikke var en fed tysk turist. Og rigtigt nok, efter naermere inspektion, vidste det sig at vaere en Soeloeve. En stor soeleove. Men de loeber jo ikke saa staerkt, saa frygten var ikke saa stor som med de rigtige loever i Afrika og vi kunne komme meget taet paa.
Ved spidsen skulle der ligge en Albatross koloni. Men den tager de jo penge for at besoeg. Saa vi matte noejes med at se dem flyve rundt omkring os istedet. Det er et skoent syn. De er jo kaempe store selvom de var 100m fra os. Godt vi har en kiggert med. Vi fik ogsaa oeje paa en hel del sael familier som laa og slappede i eftermiddagens solen.
Men saa kom regnen og blaesten ogsaa til denne del af oeen. Og blaesten blev ogsaa saa staerk at regnen stod vandret 'ned'. Saa vi skynede os tilbage til bilen og fortsatte vores tour de Otago.
Naeste stop skulle vaere pingviner. Men James klodsede i routen og vi endte et andet sted ved 'Lovers leap'. En hoej klippe ud til havet. Idet ingen af os havde lyst til at springe ud vendede vi ogsaa her meget hurtig tilbage til bilen og ud af regnen.
Vejret havde ikke udsigt til at blive meget bedre. Saa idet klokken nu var blevet 1800 besluttede vi os for at tag tilbage til de sikre omgivelser paa campsiten og faa lidt aftensmad.
Den lokale 'super'markede havde intet at byde paa, saa det blev rester kogt sammen i en gryde. Skyllet ned med de sidste oel og lidt hvidvin. Og efter endnu mere taesk i kortspil til Therese, kunne vi kravle i seng og haabe at kulden ville skaane os denne nat.
12.03 Til vands og til lands
kl. 06.30 ringede vaekkeuret. James ville naa endnu et bad, mens det var muligt. Therese var dog for laenge om at faa sig selv ud af sengen og var kun lige kommet ud af fjerene, da der ud af hoejtalerne loed " wake me up before you go go" for fuld hammer.
Morgenmaden var klar. Igen skoen mad vi fik juice, poelser, aeg, bacon.... Mums det var laekkert. En ting har vi slaaet fast ved disse ture, man bliver ikke sultet. Mens alle skovlede i sig, begyndte baaden stille og roligt at sejle videre ud gennem fjoden mod havet, med solopgangen forude.
Efter morgemaden kravlede vi ud paa daekket og havde en skoen tur derud af med vinden i haaret. Vi saa furseals ligge paa klipperne, vandfald stroemme ned af klippevaeggene pga. natten regn og der hvor fjorden og havet moedtes saa vi e masse bottlenose delfiner svoemme rundt. Det var alt i alt en kanon tur og smuk oplevelse som sluttede tilbage i havn kl. 09.30.
Tilbage paa parkeringspladsen ventede bilen paent paa os uden skader. Turen skulle til at starte med gaa samme vej tilbage mod Te Anau. Koerte denne gang mere direkte hele vejen. Havde blot et lille stop ved Homer Tunnel (den 4km lange gennem bjergene). Der var trods regnen meget bedre udsyn end dagen foer, saa vi gik en tur rundt i omraadet og noed synet af gletsjerne. Det var meget flot, men der var mange af de store Kea fugle som floeg rundt, hvilket gjorde Therese noget nervoes.
I Te Anau blv bilen tanket og vi fik toemt vores inden vi koerte afsted mod Invercargill. Det var igen blevet tid til at synge "on the road again....". Havde et par stop undervejs, og fik da ogsaa nogle korte besoeg a solen:-)
1. stop var Clifden brigde, NZ stoerste haengebro, men det kostede penge at gaa paa den, saa vi koerte videre til naeste stop.
2. stop var en lille udsigts post ved stranden, hvor vi noed de 20 min. solstraaler, mens de var der.
3. Monkey Island. Fik aldrig styr paa hvorfor det hed det, for der var da i hvertfald ingen aber, men blot en masse sten i vandet og en udsigtspost et stykke ude paa en mini oe. Blev lidt vaade, men derud o tilbage kom vi da:-)
Omraadet her paa vores tur er blevet mere fladt og farmer preaget. Det siges der 45. mill faar i NZ, tror mange af dem holder til her!
Ramte herefter Invercagill sidst paa eftermiddagen. Underligt at vaere vaek fra bjergene og noget mere fladt land. Gik en tur rundt i en af byen flotte store parker, men desvaerre vente regnen straerkt tilbage og vi vendte tilbage til bilen. Koerte til Bluff, hvor vi endte dagen paa stedets look out point. Her blev der lavet daasemad under bilens bagklap og camperet for natten i silende regnvejr!
Morgenmaden var klar. Igen skoen mad vi fik juice, poelser, aeg, bacon.... Mums det var laekkert. En ting har vi slaaet fast ved disse ture, man bliver ikke sultet. Mens alle skovlede i sig, begyndte baaden stille og roligt at sejle videre ud gennem fjoden mod havet, med solopgangen forude.
Efter morgemaden kravlede vi ud paa daekket og havde en skoen tur derud af med vinden i haaret. Vi saa furseals ligge paa klipperne, vandfald stroemme ned af klippevaeggene pga. natten regn og der hvor fjorden og havet moedtes saa vi e masse bottlenose delfiner svoemme rundt. Det var alt i alt en kanon tur og smuk oplevelse som sluttede tilbage i havn kl. 09.30.
Tilbage paa parkeringspladsen ventede bilen paent paa os uden skader. Turen skulle til at starte med gaa samme vej tilbage mod Te Anau. Koerte denne gang mere direkte hele vejen. Havde blot et lille stop ved Homer Tunnel (den 4km lange gennem bjergene). Der var trods regnen meget bedre udsyn end dagen foer, saa vi gik en tur rundt i omraadet og noed synet af gletsjerne. Det var meget flot, men der var mange af de store Kea fugle som floeg rundt, hvilket gjorde Therese noget nervoes.
I Te Anau blv bilen tanket og vi fik toemt vores inden vi koerte afsted mod Invercargill. Det var igen blevet tid til at synge "on the road again....". Havde et par stop undervejs, og fik da ogsaa nogle korte besoeg a solen:-)
1. stop var Clifden brigde, NZ stoerste haengebro, men det kostede penge at gaa paa den, saa vi koerte videre til naeste stop.
2. stop var en lille udsigts post ved stranden, hvor vi noed de 20 min. solstraaler, mens de var der.
3. Monkey Island. Fik aldrig styr paa hvorfor det hed det, for der var da i hvertfald ingen aber, men blot en masse sten i vandet og en udsigtspost et stykke ude paa en mini oe. Blev lidt vaade, men derud o tilbage kom vi da:-)
Omraadet her paa vores tur er blevet mere fladt og farmer preaget. Det siges der 45. mill faar i NZ, tror mange af dem holder til her!
Ramte herefter Invercagill sidst paa eftermiddagen. Underligt at vaere vaek fra bjergene og noget mere fladt land. Gik en tur rundt i en af byen flotte store parker, men desvaerre vente regnen straerkt tilbage og vi vendte tilbage til bilen. Koerte til Bluff, hvor vi endte dagen paa stedets look out point. Her blev der lavet daasemad under bilens bagklap og camperet for natten i silende regnvejr!
11.03 Afsted paa cruise
Stod allerede op kl. 08.00 for at gaa en tur i den lokale biograf. Yes den er go nok, men det var nu ikke for at se en eller anden hollywood film. Biografen vidste en film om Fjordland omraadet, og saa man den kl. 09.00 var det halv pris:-) Filmen varede ca. 35 min og bestod af billed og musik. Den er filmet af en helikopter pilot igennem 3 aar. Flot film som vidste den smukke national park.
Turen skulle gaa mod Milford Sounds hvor vi i eftermiddag skulle afsted paa vores mini cruise. Underligt nok ville vi ende ca. 25 km fra Glenerchy, hvor vi var forleden. Men paagrund af den store omvej omkring bjergene i omraadet tager det ca. 4 timer! Fra Te Anau var der stadig 2 timer tilbage. Men vi var i rigelig god tid og tog derfor en masse stop paa vejen.
1.stop var Mirror lake, vandet var lidt forstyrret af dykkende aender og en smule regnvand. Men der var intet af tage fejl af. Omgivelser spejlede sig smukt ned i vandet. Det lykkes endda James at faa taget et billede, hvor vi efterfoelgende ikke kunne tyde op og ned!
2.stop blev Lake Marian i Holy ford vally. Her var der en ca. 20 min gaatur frem og tilbage langs et mega langt vandfald med det klareste vand. Smukt.
3. stop var noget som hedder Pops view, men her blev udsigten ikke hoejdepunktet. I stedet fik en Kea papagoeje en masse opaerksomhed. Den var meget glad for biler og hoppede glad rundt paa taget og hakkede lidt. Mens James stod udenfor og tog billeder, holdt Therese sig indenfor i sikkerhed for den store fugl!
4. stop var godt nok et tvunget stop, men et stop. For at komme til Milford skal man i gennem en ensporet, 4 km. lang tunnel igenem bjergene. Her kunne man saa vente i op til at kvarter paa at det blev ens egen tur til at koere. Holdt dog med udsigt til et isbjerg, hvor 3 store stykker var faldet ned fra toppen, saa fik med kameraet fremme hurtigt tiden at gaa.
5. stop undervejs blev et sted kaldet Chasm. Man gik en lille gaatur igennem noget skov og endte saa ved et helt unikt vandvand. Det flod forbi en masse kaempe store sten, som igennem tiderne havde taget sjove former og dannet noget store huller. Saa rigtig fedt ud, selvom svaert at beskrive.
Ankom til faergehavnen ca. 45 min afgang saa det synes vi selv var perfekt timing. Parkerede bilen, og gemte de store tasker saa godt i kunne, da man kun maatte tage en lille rygsaek med ombord. Vi var 24 glade turister som skulle ombord. Normalt er baaden beregnet til 61, saa det var ren luksus for os. Normalt hvis baaden var fyldt op, boede man 4 personer i et rum, adskilt piger og drenge.. Men James og jeg fik vores egen lille kahyt eller rettere vores eget rum med et gardin som doer, ud til et lille stykke faelles areal. Vi var dog bare glade for at skulle sove i en rigtig seng.
Med 200 regndage i omraadet om aaret, slap vi heller ikke helt, men slemt var det ikke og man kunne fint sidde ude paa daekket og nyde turen ud mod havet. Med en varm velkomst suppe bestoed lidt stoevregn ingenting. Sejlede ca. 1/2 vejs ud mod havet for vi sejlede ind i bugt for natten. Her var vi begge ude, sammen med mange andre, og ro lidt rundt i nogle enmand kayakker inden aftensmadden. Sjovt at sidde som en lille myre paa vandet med bjerge, gletsjere og i det hele taget fantastisk natur omkring en. Man foelte sig hurtigt hjemme som en del af vandet i den lille kayak. Isaer Therese, for hun havde naermest skovlet halvdelen af vandet op sin kayak! Efter et dejlig varmt bad var vi klar til en dejlig middag.
Aftensmaden var skoen, Kylling, salat, groensager, sovs og kartofler. Mums, der blev virkelig gaaet til den. Det var noget mere spaendende end nuddelsuppe! Ikke nok med det gik vi brownie med is til dessert:-)
Efter maden blev en masse boeger og spil stillet frem til fri afbenyttelse. Vi er dog blevet noget vane mennesker og holdt os til vores romy kortspil. Endelig efter mange omgange taesk lykkes det Therese at faa James ned med nakken bare denne ene gang. Efter spillet begyndte James at rydde op i baadens mange braetspil, saa Therese mente det var paa tide at faa ham med i seng.
kl. 22.30 gik vi i koejen, vel vidende at der ville bliver serveret morgenmad kl. 06.45 naeste morgen.
Det havde vaeret en dejlig dag, med en masse spaendende oplevelser, dejlig mad, og bad. Nu ventede en rigtig seng paa os for foerste gang i flere uger.
Turen skulle gaa mod Milford Sounds hvor vi i eftermiddag skulle afsted paa vores mini cruise. Underligt nok ville vi ende ca. 25 km fra Glenerchy, hvor vi var forleden. Men paagrund af den store omvej omkring bjergene i omraadet tager det ca. 4 timer! Fra Te Anau var der stadig 2 timer tilbage. Men vi var i rigelig god tid og tog derfor en masse stop paa vejen.
1.stop var Mirror lake, vandet var lidt forstyrret af dykkende aender og en smule regnvand. Men der var intet af tage fejl af. Omgivelser spejlede sig smukt ned i vandet. Det lykkes endda James at faa taget et billede, hvor vi efterfoelgende ikke kunne tyde op og ned!
2.stop blev Lake Marian i Holy ford vally. Her var der en ca. 20 min gaatur frem og tilbage langs et mega langt vandfald med det klareste vand. Smukt.
3. stop var noget som hedder Pops view, men her blev udsigten ikke hoejdepunktet. I stedet fik en Kea papagoeje en masse opaerksomhed. Den var meget glad for biler og hoppede glad rundt paa taget og hakkede lidt. Mens James stod udenfor og tog billeder, holdt Therese sig indenfor i sikkerhed for den store fugl!
4. stop var godt nok et tvunget stop, men et stop. For at komme til Milford skal man i gennem en ensporet, 4 km. lang tunnel igenem bjergene. Her kunne man saa vente i op til at kvarter paa at det blev ens egen tur til at koere. Holdt dog med udsigt til et isbjerg, hvor 3 store stykker var faldet ned fra toppen, saa fik med kameraet fremme hurtigt tiden at gaa.
5. stop undervejs blev et sted kaldet Chasm. Man gik en lille gaatur igennem noget skov og endte saa ved et helt unikt vandvand. Det flod forbi en masse kaempe store sten, som igennem tiderne havde taget sjove former og dannet noget store huller. Saa rigtig fedt ud, selvom svaert at beskrive.
Ankom til faergehavnen ca. 45 min afgang saa det synes vi selv var perfekt timing. Parkerede bilen, og gemte de store tasker saa godt i kunne, da man kun maatte tage en lille rygsaek med ombord. Vi var 24 glade turister som skulle ombord. Normalt er baaden beregnet til 61, saa det var ren luksus for os. Normalt hvis baaden var fyldt op, boede man 4 personer i et rum, adskilt piger og drenge.. Men James og jeg fik vores egen lille kahyt eller rettere vores eget rum med et gardin som doer, ud til et lille stykke faelles areal. Vi var dog bare glade for at skulle sove i en rigtig seng.
Med 200 regndage i omraadet om aaret, slap vi heller ikke helt, men slemt var det ikke og man kunne fint sidde ude paa daekket og nyde turen ud mod havet. Med en varm velkomst suppe bestoed lidt stoevregn ingenting. Sejlede ca. 1/2 vejs ud mod havet for vi sejlede ind i bugt for natten. Her var vi begge ude, sammen med mange andre, og ro lidt rundt i nogle enmand kayakker inden aftensmadden. Sjovt at sidde som en lille myre paa vandet med bjerge, gletsjere og i det hele taget fantastisk natur omkring en. Man foelte sig hurtigt hjemme som en del af vandet i den lille kayak. Isaer Therese, for hun havde naermest skovlet halvdelen af vandet op sin kayak! Efter et dejlig varmt bad var vi klar til en dejlig middag.
Aftensmaden var skoen, Kylling, salat, groensager, sovs og kartofler. Mums, der blev virkelig gaaet til den. Det var noget mere spaendende end nuddelsuppe! Ikke nok med det gik vi brownie med is til dessert:-)
Efter maden blev en masse boeger og spil stillet frem til fri afbenyttelse. Vi er dog blevet noget vane mennesker og holdt os til vores romy kortspil. Endelig efter mange omgange taesk lykkes det Therese at faa James ned med nakken bare denne ene gang. Efter spillet begyndte James at rydde op i baadens mange braetspil, saa Therese mente det var paa tide at faa ham med i seng.
kl. 22.30 gik vi i koejen, vel vidende at der ville bliver serveret morgenmad kl. 06.45 naeste morgen.
Det havde vaeret en dejlig dag, med en masse spaendende oplevelser, dejlig mad, og bad. Nu ventede en rigtig seng paa os for foerste gang i flere uger.
10.03 Te Anau
Dejligt med en skoen nattesoevn, og sikke en udsigt at vaagne til der paa toppen af bjergene.
Resten af turen videre til Te Anau tog kun en times tid, saa vi var fremme allerede ved 11.00 tiden.
Stoppede ved informationen for at undersoege mulighederne for en cruise ved Milford Sounds en af de efterfoelgende dage. Der var en del forskellige mulighedder, og vi valgte en af de storste og dyreste! Men der var tilbud og hvorfor gaa glip af et godt tilbud? Derfor koebte vi to billetter til en overnight cruise mellem d. 11-12.03. Besluttede at blive her i byen Te Anau resten af dagen og nyde et gode vejr. Bookede os ind paa en campingplads og parkede bilen der, mens vi fik et varmt bad. (Dem har vi virkelig laert at saette pris paa).
Gik herefter en skoen tur langs floden og rundt i byen. (Te Anau lake er en naest stoerste i NZ).
Noed eftermiddagen paa langs i solen paa campingpladsen, det var dejligt at foele noget varme igen:-)
Havde paa vores gaatur handlet ind til Kylling med ris og sur/soed sovs. Det gaelder bare om at udnytte, der staar et koekken tilraadighed. Godt maette gik vi en lille aftentur, og fik da ogsaa lige en is presset ned paa vejen tilbage.
Efter lidt flere snacks og et par omgange yatsi var det blivet sengetid. Man bliver altsaa tidligt traet paa en saadan tur og i morgen har vi en lang dag foran os.
Resten af turen videre til Te Anau tog kun en times tid, saa vi var fremme allerede ved 11.00 tiden.
Stoppede ved informationen for at undersoege mulighederne for en cruise ved Milford Sounds en af de efterfoelgende dage. Der var en del forskellige mulighedder, og vi valgte en af de storste og dyreste! Men der var tilbud og hvorfor gaa glip af et godt tilbud? Derfor koebte vi to billetter til en overnight cruise mellem d. 11-12.03. Besluttede at blive her i byen Te Anau resten af dagen og nyde et gode vejr. Bookede os ind paa en campingplads og parkede bilen der, mens vi fik et varmt bad. (Dem har vi virkelig laert at saette pris paa).
Gik herefter en skoen tur langs floden og rundt i byen. (Te Anau lake er en naest stoerste i NZ).
Noed eftermiddagen paa langs i solen paa campingpladsen, det var dejligt at foele noget varme igen:-)
Havde paa vores gaatur handlet ind til Kylling med ris og sur/soed sovs. Det gaelder bare om at udnytte, der staar et koekken tilraadighed. Godt maette gik vi en lille aftentur, og fik da ogsaa lige en is presset ned paa vejen tilbage.
Efter lidt flere snacks og et par omgange yatsi var det blivet sengetid. Man bliver altsaa tidligt traet paa en saadan tur og i morgen har vi en lang dag foran os.
09.03 Glenorchy
Naaede ikke helt at blive vaegget af myntighedderne denne morgen, men det var taet paa!! Der kom en herre forbi, bedst som James var ved at moeblere bilen om til "stue". Han spurgte til om vi havde sovet i bilen her, rolige James svarer blot "Nix, lige parkeret for at spise en bid morgenmad". Ved ikke om manden helt hoppede paa den, men vi havde da faaet en god nats soevn. Det lader til at alle de stoerre byer har regler om man skal vaere 10 km. fra byen, foer det er tilladt at freecampe!! Ubs!
Efter en tur til centrum for at betalt vores dumme boede, koerte vi ud af byen og mod Glenorchy. Det siges at denne koeretur er en af de smukkeste i hele NZ, og det var virkelig en smuk tur, med bjerge alle steder. I det fjerne kunne man til James store glaede se en del bjerge med sne paa toppen.
Byen var en lille flaekke, men havde et alletiders picnik omraade ned til floden. Det var dejligt solskinsvejr, saa mens Therese fik gang i gasblus og gryder, slog James borde og stole op. Her fik vi saa en alletiders omgang spagetti, men vi noed de dejlige omgivelser.
Turen skulle gaa sammen vej tilbage til Qtown, inden vi kunne koere videre nedad mod Te Anak.
Men inden vi helt sagde farvel til Qtown omraadet noed vi udsigten paa den anden side af floden. Paa vores vejkort var der markeret en ring, som sympolisere at der her var filmet til Ringenes Herre. Kunne ikke helt blive enige om, hvad der var filmet der, men det var en alletiders udsigt, og mens Therese havde gang i at opstarte et helt muserum med sjove fundne sten, vidste James sine talenter inden for sten"smutning" paa vandet.
Det var paa tide at komme videre og med bjergkaeden The Remarkables langs vejen var vi paa vej.
Efter et par timer paa vejen igennem marker, snoedebjergveje og absolut ingen mennesker, koerte vi ind til siden paa en plads og parkerede for natten. Her midt ude i ingenting foelte vi os sikre paa vi ikke generede nogen.
Med totalt moerke og den flotteste stjernehimmel udenfor kravlede vi under dynerne i vognen.
Efter en tur til centrum for at betalt vores dumme boede, koerte vi ud af byen og mod Glenorchy. Det siges at denne koeretur er en af de smukkeste i hele NZ, og det var virkelig en smuk tur, med bjerge alle steder. I det fjerne kunne man til James store glaede se en del bjerge med sne paa toppen.
Byen var en lille flaekke, men havde et alletiders picnik omraade ned til floden. Det var dejligt solskinsvejr, saa mens Therese fik gang i gasblus og gryder, slog James borde og stole op. Her fik vi saa en alletiders omgang spagetti, men vi noed de dejlige omgivelser.
Turen skulle gaa sammen vej tilbage til Qtown, inden vi kunne koere videre nedad mod Te Anak.
Men inden vi helt sagde farvel til Qtown omraadet noed vi udsigten paa den anden side af floden. Paa vores vejkort var der markeret en ring, som sympolisere at der her var filmet til Ringenes Herre. Kunne ikke helt blive enige om, hvad der var filmet der, men det var en alletiders udsigt, og mens Therese havde gang i at opstarte et helt muserum med sjove fundne sten, vidste James sine talenter inden for sten"smutning" paa vandet.
Det var paa tide at komme videre og med bjergkaeden The Remarkables langs vejen var vi paa vej.
Efter et par timer paa vejen igennem marker, snoedebjergveje og absolut ingen mennesker, koerte vi ind til siden paa en plads og parkerede for natten. Her midt ude i ingenting foelte vi os sikre paa vi ikke generede nogen.
Med totalt moerke og den flotteste stjernehimmel udenfor kravlede vi under dynerne i vognen.
08.03 Dyr parkering, Queenstown
Efter en haard opvaegning maatte vi hutigt videre! Men foer vi kunne koere saa langt maatte vi have benzin paa bilen. Sjovt nok kommenterede servicemanden med et smil, at han godt vidste hvor vi havde sovet nat! Det var meget normalt, at de saa op til 6 campere koere ud af byen paa dette tidspunkt:-)
Noget traette besluttede vi at koere mod Queenstown, bortset fra et lille morgenmads stop koerte vi direkte, men der var jo heller ikke saa langt og vi var med den tidlige start fremme tidligt paa formiddagen.
Turen mod Queenstown bekraeftede at man virkelig kan tage et nyt smukt billede, hver gang man runder et hjoerne i denne land.
Qtown overbevidste os hurtigt om det var et hyggeligt sted at vaere. Masser af butikker, spisesteder og en masse turist forlystelser!
Efter en tur rundt i byen, besluttede vi at vi ville op paa toppen af "gondel"bjerget, men vi gad ikke betale, saa vi ville gaa derop! Puh ha det viste sig at vaere en noget laengere tur end foerst troet, men efter en time stejlt opad, var vi fremme og noed den smukke udsigt over hele byen. Herfra var der baade mulighed for at bungy, springe tamdemparagliding og koere i smaa racerbiler, men vi havde jo allerede sprunget verdens stoerste bungy, saa 40 meter virkede ikke rigtig af saa meget! I stedet noed vi blot udsigten og solens straaler.
Var ikke totalt friske paa at skulle gaa ned igen, saa vi tog en hurtig beslutning og hoppede ind i en af gondolerne. Der var alligevel ingen billet kontrol, og 2 min senere var vi nede igen. "yes 20$ sparet".
Efter frokost ved Wanaka lake, saa vi i oejnene at vi stadig var alt for langt bagud paa bloggen og fandt saa en internet biks, hvor det var til at betale. Billigt var det jo, saa vi sad der laenge, faktisk naesten 4 timer, men saa var alle mails ogsaa besvaret og bloggen opdateret.
Med en god foelse gik vi tilbage mod bilen. Dette ville hurdigt aendre sig, da vores billigere internet, kostede os en 95$ boede, paagrund af 30 min forlaenge paa p-pladsen!! Det viste sig at de midterste pladser paa pladsen blev til busparkering efter kl. 19.00 og derfor var vores camper netop ved at blive flyttet 3 meter baglaens, da vi kom tilbage! Oev oev, men der var intet at goere. Havde vi da bare set skiltet omkring buspladser.
Noget triste over vores tabte penge, gik vi paa McD og spiste soergene vaek. Der er intet der troester som en burger og en stor Fanta!
Koerte lidt udenfor centrum og parkede for natten, i morgen ville alt vaere glemt?
Noget traette besluttede vi at koere mod Queenstown, bortset fra et lille morgenmads stop koerte vi direkte, men der var jo heller ikke saa langt og vi var med den tidlige start fremme tidligt paa formiddagen.
Turen mod Queenstown bekraeftede at man virkelig kan tage et nyt smukt billede, hver gang man runder et hjoerne i denne land.
Qtown overbevidste os hurtigt om det var et hyggeligt sted at vaere. Masser af butikker, spisesteder og en masse turist forlystelser!
Efter en tur rundt i byen, besluttede vi at vi ville op paa toppen af "gondel"bjerget, men vi gad ikke betale, saa vi ville gaa derop! Puh ha det viste sig at vaere en noget laengere tur end foerst troet, men efter en time stejlt opad, var vi fremme og noed den smukke udsigt over hele byen. Herfra var der baade mulighed for at bungy, springe tamdemparagliding og koere i smaa racerbiler, men vi havde jo allerede sprunget verdens stoerste bungy, saa 40 meter virkede ikke rigtig af saa meget! I stedet noed vi blot udsigten og solens straaler.
Var ikke totalt friske paa at skulle gaa ned igen, saa vi tog en hurtig beslutning og hoppede ind i en af gondolerne. Der var alligevel ingen billet kontrol, og 2 min senere var vi nede igen. "yes 20$ sparet".
Efter frokost ved Wanaka lake, saa vi i oejnene at vi stadig var alt for langt bagud paa bloggen og fandt saa en internet biks, hvor det var til at betale. Billigt var det jo, saa vi sad der laenge, faktisk naesten 4 timer, men saa var alle mails ogsaa besvaret og bloggen opdateret.
Med en god foelse gik vi tilbage mod bilen. Dette ville hurdigt aendre sig, da vores billigere internet, kostede os en 95$ boede, paagrund af 30 min forlaenge paa p-pladsen!! Det viste sig at de midterste pladser paa pladsen blev til busparkering efter kl. 19.00 og derfor var vores camper netop ved at blive flyttet 3 meter baglaens, da vi kom tilbage! Oev oev, men der var intet at goere. Havde vi da bare set skiltet omkring buspladser.
Noget triste over vores tabte penge, gik vi paa McD og spiste soergene vaek. Der er intet der troester som en burger og en stor Fanta!
Koerte lidt udenfor centrum og parkede for natten, i morgen ville alt vaere glemt?
08 marts 2007
07.03 Wake up call
Sikke en nat. Det regnede fuldstaendig uhaemmet, som om det havde planer om aldrig at stoppe igen. Med frygt for at sidde fast og aldrig komme tilbage til hovedvejen koerte vi hurtigt afsted fra vores lille camp site. Haabet om solen ville finde vej et andet sted i landet, laa i begge vores tanker.
Hmm i regnvejr var det jo oplagt at bruge dagen paa vandkunst og vandfald, og disse var der rigtig mange af paa vores vej. Ikke nok med der floed smaa og store vandfald ned af bjergkanterne ude paa vejen foran os pga. den voldsomme regn, men vi besoegte ogsaa nogle helt store som havde navn bl.a. Raging Rob og Thunder falls; Wow igen. Det er virkelig rigtig hvad man siger om dette land. Man kan stoppe rundt om hvert et hjoerne og igen sige WOW! Det er saa smukt.
Stoppede foerst da vi naaede til Wanaka, hvor regnen ikke mere fulgte efter. Lige inden byen laa noget kaldet Puzzleworld, her var der uendelig mange myserier at loese, men det ikke mange vores traette hjerner kunne klare, saa vi gav forholdsvis hurtigt op og fortsatte mod centrum. Her fik vi handlet, saa koeleboksen igen blev fulgt op.
Efter en tur rundt i byen, men den skoenne udsigt over Wanaka lake, tog vi et par timer paa nettet!
Denne aften skulle det vise sig at blive en stor udfordring at finde et sted at sove, og vi endte med at tage en chance nede ved vandet. Det var ikke helt legalt, men deres skilt sagde blot "no camping on grass", hvilket vi ikke gjorde!!
Kl. 06.00 skete det saa. En haend bankede paa vindueet og informerede om vores ulovlige parkering, men vi slap med straekken, i det han blot bad os om at flytte bilen.
Hmm i regnvejr var det jo oplagt at bruge dagen paa vandkunst og vandfald, og disse var der rigtig mange af paa vores vej. Ikke nok med der floed smaa og store vandfald ned af bjergkanterne ude paa vejen foran os pga. den voldsomme regn, men vi besoegte ogsaa nogle helt store som havde navn bl.a. Raging Rob og Thunder falls; Wow igen. Det er virkelig rigtig hvad man siger om dette land. Man kan stoppe rundt om hvert et hjoerne og igen sige WOW! Det er saa smukt.
Stoppede foerst da vi naaede til Wanaka, hvor regnen ikke mere fulgte efter. Lige inden byen laa noget kaldet Puzzleworld, her var der uendelig mange myserier at loese, men det ikke mange vores traette hjerner kunne klare, saa vi gav forholdsvis hurtigt op og fortsatte mod centrum. Her fik vi handlet, saa koeleboksen igen blev fulgt op.
Efter en tur rundt i byen, men den skoenne udsigt over Wanaka lake, tog vi et par timer paa nettet!
Denne aften skulle det vise sig at blive en stor udfordring at finde et sted at sove, og vi endte med at tage en chance nede ved vandet. Det var ikke helt legalt, men deres skilt sagde blot "no camping on grass", hvilket vi ikke gjorde!!
Kl. 06.00 skete det saa. En haend bankede paa vindueet og informerede om vores ulovlige parkering, men vi slap med straekken, i det han blot bad os om at flytte bilen.
06.03 Meget is og ikke i maven!
Vaagnede tidligt i vognen foran pubben. Der var ved at komme liv i byen og vi skulle videre paa vores eventyr.
*Dagens pitstop blev i Ros. Et gammelt guldmine omraade. Der var ikke super meget tilbage fra dengang, men det var sjovt at gaa en tur rundt og taenke paa, hvordan byen engang havde vaeret fyldt med liv og nu var med meget faa indbyggere.
Nogle faa steder stod en moelle tilbage og andre steder i bjergomraadet kunne man se de gamle indgange ind i bjergsiderne. Meget var efterladt til fantasien, men en sjov oplevelse som sluttede i informationens MINI muserum med billeder over hvordan byen engang havde set ud.
*Bortset fra byen Ros, gik turen ellers bare der ud af til Fox Glacier.
Havde foerst vores besvaer med at vaelge om vi til Fox eller Franz Josef glacier. Kunne heller ikke vaelge om vi ville paa 1/2 dags hike, en helikopter tur eller en blanding, hvilket det endte med.
Den oprindelige plan fra morgenstunden var at komme frem og booke til dagen efter, men pigen bag disken anbefalede os klart at tage paa den tur som afgik om 15 min, der var lovet meget daarligt vejr til dagen efter og hun var ikke sikker paa turen ville blive til noget dagen efter! Saa i toejet med os, mastercardet igennem maskinen og afsted... Helikopter turen op var paa blot 5 min. men en helt super oplevelse. (Nej det er slet ikke det samme som en flyver)! Mega cool og sikke en udsigt der ventede os. At se saa meget is i en stroem paa samme sted i mellem helt snefrie nabobjerge var helt forunderligt. En anden grund til vi valgte et Heli track, var at ikke engang en heldagstur ville bringe os saa hoejt op paa isen, som vi kom her:-)
Selve glacieren er 13 km lang og rykker sig 1 meter dagligt der hvor vi blev sat af. Det var en helt unik oplevelse. Saa dybe huller igennem isen, maaske 100 meter ned? Andre steder havde isen naermest slaaet kroelle paa sig selv saa man kunne kravle igennem. Nogle huller var stooerre end andre! Et sted var vi alle nede paa ryggen og rutche igennem. Sjovt men vaadt. Denne vaade foelelse blev forstaerket af regn som pludselig styrtede ned over os. Brahh det var koldt. Helt fantastisk naturoplevelse, men var nu glad for at se helikopteren, da den kom for at hente os ned til varmen og toert toej.
Efter en dejlig varm kakao til Therese og en oel til James koerte ud til Gillespie bay, hvor man kunne campere gratis paa en lille plads med tilknyttet toilet. (Gratis er godt, isaer naar man lige havde brugt 4 dages budget paa et lege paa isen)!
Her fandt vi ro for nattet med den p.t. stille regn ude paa ruderne.
*Dagens pitstop blev i Ros. Et gammelt guldmine omraade. Der var ikke super meget tilbage fra dengang, men det var sjovt at gaa en tur rundt og taenke paa, hvordan byen engang havde vaeret fyldt med liv og nu var med meget faa indbyggere.
Nogle faa steder stod en moelle tilbage og andre steder i bjergomraadet kunne man se de gamle indgange ind i bjergsiderne. Meget var efterladt til fantasien, men en sjov oplevelse som sluttede i informationens MINI muserum med billeder over hvordan byen engang havde set ud.
*Bortset fra byen Ros, gik turen ellers bare der ud af til Fox Glacier.
Havde foerst vores besvaer med at vaelge om vi til Fox eller Franz Josef glacier. Kunne heller ikke vaelge om vi ville paa 1/2 dags hike, en helikopter tur eller en blanding, hvilket det endte med.
Den oprindelige plan fra morgenstunden var at komme frem og booke til dagen efter, men pigen bag disken anbefalede os klart at tage paa den tur som afgik om 15 min, der var lovet meget daarligt vejr til dagen efter og hun var ikke sikker paa turen ville blive til noget dagen efter! Saa i toejet med os, mastercardet igennem maskinen og afsted... Helikopter turen op var paa blot 5 min. men en helt super oplevelse. (Nej det er slet ikke det samme som en flyver)! Mega cool og sikke en udsigt der ventede os. At se saa meget is i en stroem paa samme sted i mellem helt snefrie nabobjerge var helt forunderligt. En anden grund til vi valgte et Heli track, var at ikke engang en heldagstur ville bringe os saa hoejt op paa isen, som vi kom her:-)
Selve glacieren er 13 km lang og rykker sig 1 meter dagligt der hvor vi blev sat af. Det var en helt unik oplevelse. Saa dybe huller igennem isen, maaske 100 meter ned? Andre steder havde isen naermest slaaet kroelle paa sig selv saa man kunne kravle igennem. Nogle huller var stooerre end andre! Et sted var vi alle nede paa ryggen og rutche igennem. Sjovt men vaadt. Denne vaade foelelse blev forstaerket af regn som pludselig styrtede ned over os. Brahh det var koldt. Helt fantastisk naturoplevelse, men var nu glad for at se helikopteren, da den kom for at hente os ned til varmen og toert toej.
Efter en dejlig varm kakao til Therese og en oel til James koerte ud til Gillespie bay, hvor man kunne campere gratis paa en lille plads med tilknyttet toilet. (Gratis er godt, isaer naar man lige havde brugt 4 dages budget paa et lege paa isen)!
Her fandt vi ro for nattet med den p.t. stille regn ude paa ruderne.
05.03 Saeler, delfiner og oel
Endte paa en lille rasteplads ved Kanatu. Ikke det mest hyggelige sted, men er man traet nok, saa er det glimrende. Man kigger jo alligvel ikke af vinduerne mens man sover!
Dagens rute endte idag i Graymouth, men vi havde da et par stop undervejs;
1 stop. Seal colony, ved cape Foulwind (Westport). Der var maaske 100 eller flere saeler i vandet. De forstaar virkelig at se magelige ud, mens de ligger paa en haard klippesten.
2 stop. Pancake rocks, ved Punakaiki. Nogle helt forunderlige klipper. Havde inden ankomst, at det var da noget underligt noget at kalde nogle klipper, men ikke alligevel. De ligner virkelig en meget haej stak pandekager! Ikke nok med det kunne man, fra udkigsposterne, se en masse smaa Hector delfiner svoemmerundt i havet under en. James maatte naermest hive Therese med videre!
Disse klipper er ogsaa kendt for sine blow holes, som ved hoejvande kaster vandet op i luften. Men igen var vi ikke saa godt timet! Noed dog stoppet alligevel.
3 og sidste stop. Monteith's oeltour rundvisning. Her kom vi tilgengaeld totalt timet og endte efter en hurtig beslutning paa en tour et kvarter efter ankomst. For 40 $ tilsammen, fik vi en rundvisning af det lokale bryggeri, 7 smaa smagninger af meget specielle oel. (Bl.a.En med Lime og en med Ingefaer/Honning) og BBQ middag med en stor fadoel paa den lokale pub. Hyggelig aften, hvor vi da ogsaa moedte et par andre rejsende danskere at sludre med.
Klokken 23.00 ville barmanden meget gerne have os ud, saa han kunne komme hjem. Det var jo hverdag! Saa efter en lille gaatur igennem den lille by, og forbi det farlige toilet var vi klar til at sove igen.
Spoergsmaalet om overnatning gav selv selv, da ingen kunne koere, saa vi kravlede ind i bilen paa pubens parkeringsplads:-) Godnat.......
...............Ok ok det farlige toilet, var slet ikke saa farligt, bare meget automatisk. Therese hoppede op da hum skuppede doeren i og en stemme hoejt sagde "doors closed, press butten to lock". Helt aeligt selv toiletparpiret var automatisk!
Dagens rute endte idag i Graymouth, men vi havde da et par stop undervejs;
1 stop. Seal colony, ved cape Foulwind (Westport). Der var maaske 100 eller flere saeler i vandet. De forstaar virkelig at se magelige ud, mens de ligger paa en haard klippesten.
2 stop. Pancake rocks, ved Punakaiki. Nogle helt forunderlige klipper. Havde inden ankomst, at det var da noget underligt noget at kalde nogle klipper, men ikke alligevel. De ligner virkelig en meget haej stak pandekager! Ikke nok med det kunne man, fra udkigsposterne, se en masse smaa Hector delfiner svoemmerundt i havet under en. James maatte naermest hive Therese med videre!
Disse klipper er ogsaa kendt for sine blow holes, som ved hoejvande kaster vandet op i luften. Men igen var vi ikke saa godt timet! Noed dog stoppet alligevel.
3 og sidste stop. Monteith's oeltour rundvisning. Her kom vi tilgengaeld totalt timet og endte efter en hurtig beslutning paa en tour et kvarter efter ankomst. For 40 $ tilsammen, fik vi en rundvisning af det lokale bryggeri, 7 smaa smagninger af meget specielle oel. (Bl.a.En med Lime og en med Ingefaer/Honning) og BBQ middag med en stor fadoel paa den lokale pub. Hyggelig aften, hvor vi da ogsaa moedte et par andre rejsende danskere at sludre med.
Klokken 23.00 ville barmanden meget gerne have os ud, saa han kunne komme hjem. Det var jo hverdag! Saa efter en lille gaatur igennem den lille by, og forbi det farlige toilet var vi klar til at sove igen.
Spoergsmaalet om overnatning gav selv selv, da ingen kunne koere, saa vi kravlede ind i bilen paa pubens parkeringsplads:-) Godnat.......
...............Ok ok det farlige toilet, var slet ikke saa farligt, bare meget automatisk. Therese hoppede op da hum skuppede doeren i og en stemme hoejt sagde "doors closed, press butten to lock". Helt aeligt selv toiletparpiret var automatisk!
04.03 Abel Tasman
Med to rygsaekke fyldt med dejlig rent toej, fyldte maver og badet kroppe var vi klar til vores naeste eventyr.
Fik ved indgangen til Abel T fixet en rigtig god handel paa en auqa taxi langs kysten, hele vejen op til Totaranui og noget af vejen tilbage, herfra ville vi saa gaa turen tilbage til start punkt. De fleste gaature inde i Abel parken er paa flere dage, hvilket vi ikke helt foelte for, men med disse vand taxis, kunne man blive sat af hvor paa kystrm man oenskede og saa selv gaa tilbage.
Tilbragte ca. 1.5 timer paa baaden med den skoenne udsigt over bjergene, med vinden i haaret var det bare derud af. Alletiders tur, men det var nu dejligt at blive sat af ved vores stop, Torrangi bay, saette sig i den varme sol og nyde de medbragte madpakker.
Gaaturen tilbage var lang, selvom vi faktisk sparede ca. 1 time pga. lavvande.. Man gik zig zag paa bjergene med vandet paa sin venstre side. Desvaerre var det for det meste ret svaert at se igennem de mange traer paa bjergskraaningerne. Var ikke helt hvad vi havde forventet, men det var en skoen tur paa ca. 4 timer i rask trav og blot faa stops for at nyde kig hullerne ud over havet. Flere steder gik man over smaa broer over vandfald i bjergene:-)
Naa man saadan kommer fra Africa er det ikke det store dyreliv man ser her paa NZ, det vildeste idag var en fugl! :-) Men dyrene er her et sted, for vi har set dem splattet paa vejene, ad. (primaert possums).
Sluttede aftenen med mad ud til vandet mens solen gik ned, og vandet trak sig de ca. 100 meter tilbage over landet.
Nu var sporgsmaalet blot, hvor skal vi sove i nat? Mange steder skilter med "no overnight parking", bl.a. her saa vi koerte ud i moerket for at finde et sted at lukke oejnene for natten.
Fik ved indgangen til Abel T fixet en rigtig god handel paa en auqa taxi langs kysten, hele vejen op til Totaranui og noget af vejen tilbage, herfra ville vi saa gaa turen tilbage til start punkt. De fleste gaature inde i Abel parken er paa flere dage, hvilket vi ikke helt foelte for, men med disse vand taxis, kunne man blive sat af hvor paa kystrm man oenskede og saa selv gaa tilbage.
Tilbragte ca. 1.5 timer paa baaden med den skoenne udsigt over bjergene, med vinden i haaret var det bare derud af. Alletiders tur, men det var nu dejligt at blive sat af ved vores stop, Torrangi bay, saette sig i den varme sol og nyde de medbragte madpakker.
Gaaturen tilbage var lang, selvom vi faktisk sparede ca. 1 time pga. lavvande.. Man gik zig zag paa bjergene med vandet paa sin venstre side. Desvaerre var det for det meste ret svaert at se igennem de mange traer paa bjergskraaningerne. Var ikke helt hvad vi havde forventet, men det var en skoen tur paa ca. 4 timer i rask trav og blot faa stops for at nyde kig hullerne ud over havet. Flere steder gik man over smaa broer over vandfald i bjergene:-)
Naa man saadan kommer fra Africa er det ikke det store dyreliv man ser her paa NZ, det vildeste idag var en fugl! :-) Men dyrene er her et sted, for vi har set dem splattet paa vejene, ad. (primaert possums).
Sluttede aftenen med mad ud til vandet mens solen gik ned, og vandet trak sig de ca. 100 meter tilbage over landet.
Nu var sporgsmaalet blot, hvor skal vi sove i nat? Mange steder skilter med "no overnight parking", bl.a. her saa vi koerte ud i moerket for at finde et sted at lukke oejnene for natten.
03.03 afgang mod syden
Puh ha endnu engang maatte vi vaegges af et vaeggeur. Dette gang kl. 6.15. Det er altsaa haarde sager paa en ferie! Hi hi. Men vi havde en faerge vi skulle naa, saa der var ingen vej uden om. Der var ikke det store at tage sin til paa denne 3.5 timers sejltur, men med en saadan skoen udsigt har man ikke rigtig brug for anden underholdning. Isaer indsejlningen til Picton var helt fantasktisk wow.
Efter vi var kommet fra baaden var begge vores maver blevet enige om at det var tid til at finde et frokost sted. Dette tog ikke lang tid og kort tid efter sad vi i det groenne graes ud mod vandet og fik en super skoen daase suppe! (yes tid til at faa handlet)!
Turen herefter gik mod National parken Abel tasman. Havde besluttet vi ville forkaele os selv med en overnatning paa en rigtig campingplads. Her var der baade pool, bbq, koekken, vand, toiletter, vaskemaskine og vigtigst af alt brusere med skoent varmt vand. Foerste rigtige bad paa turen, altsa bortset fra lynbadet efter ormeturen!
Havde udover det koebt nogle store boeffer til grillen og en flaske vin, saa vi vigtig kunne hygge. Dette var totalt raahygge:-) Det var nemlig ikke blevet til de store middagsretter den sidste uge paa gasbluset.
Med fyldte maver kravlede vi under dynen og fik en skoen nattesoevn. God start paa syden.
Efter vi var kommet fra baaden var begge vores maver blevet enige om at det var tid til at finde et frokost sted. Dette tog ikke lang tid og kort tid efter sad vi i det groenne graes ud mod vandet og fik en super skoen daase suppe! (yes tid til at faa handlet)!
Turen herefter gik mod National parken Abel tasman. Havde besluttet vi ville forkaele os selv med en overnatning paa en rigtig campingplads. Her var der baade pool, bbq, koekken, vand, toiletter, vaskemaskine og vigtigst af alt brusere med skoent varmt vand. Foerste rigtige bad paa turen, altsa bortset fra lynbadet efter ormeturen!
Havde udover det koebt nogle store boeffer til grillen og en flaske vin, saa vi vigtig kunne hygge. Dette var totalt raahygge:-) Det var nemlig ikke blevet til de store middagsretter den sidste uge paa gasbluset.
Med fyldte maver kravlede vi under dynen og fik en skoen nattesoevn. God start paa syden.
07 marts 2007
02.03 Mt.Doom
MEGET tidligt op. 0600 ringede uret. Vi ville gerne tidligt afsted idet vores tur var planlagt til 15km op og ned af bjergsiden. Den normale tur, som hedder Tongario crossing, er paa 18km fra en p-plads til en anden. Hvorfra man bliver hentet i bus. Men idet vi var i egen bil. kunne vi ikke gaa hele vejen. Kun halvvejs og saa tilbage.
Vi kravlede stille og roligt op af bjerget i lunt men overskyet vejr. Jorden omkring os skiftede fra gult sandsten til sort lava sten og roede underlige sten. Vejrguderne var ikke helt med os men vi holdt fanen hoejt. Jo hoejere vi kom jo koldere blev der. Til sidst havde vi endda frost i ansigtet og kunne ikke maerke vores laar igennem de drivvaade bukser. Men til toppen kom vi. Og saa kunne turen gaa ned igen af samme vej med lidt opklarinf undervejs. Normalt er turen sat til at tag 6 timer, men vi klarede den paa lige omkring 5! Men det var nok fordi vi ikke tog de lange stop undervejs idet vi ikke kunne se saa meget omkring os i det overskyet vejr. Mt Doom (Mt.Ngauruhoe) blev ogsaa forglemt i skyerne.
En oplevelse rigere, kom vi helskindet ned fra bjerget og fik hurtigt skiftet til toert toej. Selvom vi ikke saa Mt.Doom saa var det helt sikert det hele vaerd.
Med traette ben, koerte vi den 4 timer lange vej videre til Wellington hvorfra vi skulle naa en faerge dagen efter kl.0700. Slog borde og stole op ved vandkanten og noed middag med udsigt til sydoeen. Vores naeste stop.
Vi kravlede stille og roligt op af bjerget i lunt men overskyet vejr. Jorden omkring os skiftede fra gult sandsten til sort lava sten og roede underlige sten. Vejrguderne var ikke helt med os men vi holdt fanen hoejt. Jo hoejere vi kom jo koldere blev der. Til sidst havde vi endda frost i ansigtet og kunne ikke maerke vores laar igennem de drivvaade bukser. Men til toppen kom vi. Og saa kunne turen gaa ned igen af samme vej med lidt opklarinf undervejs. Normalt er turen sat til at tag 6 timer, men vi klarede den paa lige omkring 5! Men det var nok fordi vi ikke tog de lange stop undervejs idet vi ikke kunne se saa meget omkring os i det overskyet vejr. Mt Doom (Mt.Ngauruhoe) blev ogsaa forglemt i skyerne.
En oplevelse rigere, kom vi helskindet ned fra bjerget og fik hurtigt skiftet til toert toej. Selvom vi ikke saa Mt.Doom saa var det helt sikert det hele vaerd.
Med traette ben, koerte vi den 4 timer lange vej videre til Wellington hvorfra vi skulle naa en faerge dagen efter kl.0700. Slog borde og stole op ved vandkanten og noed middag med udsigt til sydoeen. Vores naeste stop.
01.03 Maori kultur
Idag skulle vi se lidt lokal kultur. Rotorua skulle vaere stedet hvor man bedst faar indblik i Maori kultur. Vi valgte en tur vi ville med paa og saa var det ellers bare afsted og koebe billet.
Turen gik til en aflukket Maori by hvor de havde kultur opvisning og vidste hvordan de bruger de naturlige varmekilder i hverdagen til madlavning, bad og rengoering. Der blev kogt majs i vandet og dampet koed i jordovne. Super smart. Therese kunne ikke lukke munden af forundring.
Der blev forklaret en masse om naturen og deres varme omgivelser. Jorden var helt bloed idet det rent faktisk var en masse huller lige under overfladen. Et af hoejdepunkterne var en gejser som sproejter kogende vand 30m op i luften. Vores rundvisning sluttede med opvisning i form af sang og dans fra den lokale stamme. Maori krigerdansen bliver brugt den dag idag, naar NZ skal spille rugby. Holdet udfoerer dansen som en slags skraemme kampagne inden kampen.
Efter lidt frokost skulle vi videre mod Taupo. NZ stoerste soe lige syd for Rotorua. Undervejs stoppede vi i Kerosene Creek. En varmekilde og vandfald som ligger ude midt i skoven og som er gratis! Vi fik os et skoent varmt bad i det 35 grader varme vand. Derefter videre til Huka Falls som loeber fra Lake Taupo. Et vandfald hvor der loeber 362.000 liter vand igennem pr.sekund. Fantastisk syn.
Da tiden var lidt knap idet vi gerne ville besoege Mt.Doom fra Ringenes Herre, valgte vi byen Taupo fra. Istedet koerte vi langs soen sydpaa. Her var solen paa vej ned over soen og synet var smukt. Vi stoppede derfor op og tog vores gasblus frem mens vi noed synet.
Turen endte i byen Turangi lige nord for Mt.Doom. Vi manglede stroem paa kameraet saa det var endnu en undskyldning for James at traekke os ind paa den lokale sportsbar for at faa en oel og laane strom. James var meget taet paa at falde i vandet med bartenderen og ejeren. Ejerens datter var dansk gift og saa gik der shots i den. Men heldigvis lukkede baren tidligt og vi kom i seng idet vi skulle op tidligt naeste dag for at bestige et bjerg!
Turen gik til en aflukket Maori by hvor de havde kultur opvisning og vidste hvordan de bruger de naturlige varmekilder i hverdagen til madlavning, bad og rengoering. Der blev kogt majs i vandet og dampet koed i jordovne. Super smart. Therese kunne ikke lukke munden af forundring.
Der blev forklaret en masse om naturen og deres varme omgivelser. Jorden var helt bloed idet det rent faktisk var en masse huller lige under overfladen. Et af hoejdepunkterne var en gejser som sproejter kogende vand 30m op i luften. Vores rundvisning sluttede med opvisning i form af sang og dans fra den lokale stamme. Maori krigerdansen bliver brugt den dag idag, naar NZ skal spille rugby. Holdet udfoerer dansen som en slags skraemme kampagne inden kampen.
Efter lidt frokost skulle vi videre mod Taupo. NZ stoerste soe lige syd for Rotorua. Undervejs stoppede vi i Kerosene Creek. En varmekilde og vandfald som ligger ude midt i skoven og som er gratis! Vi fik os et skoent varmt bad i det 35 grader varme vand. Derefter videre til Huka Falls som loeber fra Lake Taupo. Et vandfald hvor der loeber 362.000 liter vand igennem pr.sekund. Fantastisk syn.
Da tiden var lidt knap idet vi gerne ville besoege Mt.Doom fra Ringenes Herre, valgte vi byen Taupo fra. Istedet koerte vi langs soen sydpaa. Her var solen paa vej ned over soen og synet var smukt. Vi stoppede derfor op og tog vores gasblus frem mens vi noed synet.
Turen endte i byen Turangi lige nord for Mt.Doom. Vi manglede stroem paa kameraet saa det var endnu en undskyldning for James at traekke os ind paa den lokale sportsbar for at faa en oel og laane strom. James var meget taet paa at falde i vandet med bartenderen og ejeren. Ejerens datter var dansk gift og saa gik der shots i den. Men heldigvis lukkede baren tidligt og vi kom i seng idet vi skulle op tidligt naeste dag for at bestige et bjerg!
28.02 Stjerner og Goegler
Tidligt op og tidlig afsted. Vi skulle moedes hos arrangoeren kl.08. Saa vaekkeur skulle der til. Det vidste sig at vi var det eneste to som skulle paa denne tidlige tur. Saa guiden var meget begejstret over at vi nok skulle naa en masse mere end normalt :-)
Vi blev koert hen til en mark hvor der var et kaempe hul i jorden. Her fik vi vaaddragt og sexede gummistoevler paa. Klar til vandet, man hvordan kommer vi ned til caves? Det skulle der 30m absailing til. Saa paa med seletoej og ud over kanten med os.
I bunden blev vi modtaget af iskoldt vand som stille og roligt kroeb sig ind igennem hullerne i bunden af gummistoevlerne. En overraskelse for Therese som ikke havde set disse huller. Guiden foerte os igennem en masse moerke grotter med kun en pandelygte som vejviser og en stor gummiring under armen. Vi kravlede igennem smaa huller, oppe over sandsten og forundrede os over det flotte sten formationer. Guiden bad os saa om at slukke vores lygter. Til vores store overraskelse var vi omringet af bittesmaa lys. Som at kigge paa den klareste stjernehimmel. Taenk at orme pludselige kan blive saa smukke. Her kom vores gummiring i brug. Vi noed nemlig synet af de mange orme mens vi floed ned igennem den underjordiske verden. Fasinerende.
Til sidst skulle vi jo op af grotten igen. Det skulle ske ved klatring op af de 30m vi var kommet ned af. Saa paa med seletoejet igen. Nu skulle der kravles. En kanon tur som vi afsluttede med et dejlig varmt bad.
Efter frokost og en tur paa Glowworm museet var det saa tid til at koere videre til naeste stop, Rotorua i midten af NZ nordoeen. Byen er bygget paa vulkan aktiv jord. Der kommer damp op fra smaa soer midt i byen og der lugter faelt af Sulfat.
Vi valgte at gaa en eftermiddags tur i parken for at se naermere paa disse natur faenomaner. Alle soeer var afhegnet idet vandet var mellem 90-110 grader varmt.
Dagen sluttede, ironisk nok, paa 'Lava bar'. En backpacker bar med masser liv og billige oel. Her moedte vi bla.andre, en rejsende goegler som fortalte at han skulle med paa Take That's come-back Europa tourne her til Juli, hvor han skulle jonglere i pausen. Vi fik en lille opvisning, men selv om han var dygtig vidste vi ikke om vi helt kunne stole paa hans udtalelser. Men hold oejnene aabne for en goegler ved Take That's koncerter. Ham kender vi!
Vi blev koert hen til en mark hvor der var et kaempe hul i jorden. Her fik vi vaaddragt og sexede gummistoevler paa. Klar til vandet, man hvordan kommer vi ned til caves? Det skulle der 30m absailing til. Saa paa med seletoej og ud over kanten med os.
I bunden blev vi modtaget af iskoldt vand som stille og roligt kroeb sig ind igennem hullerne i bunden af gummistoevlerne. En overraskelse for Therese som ikke havde set disse huller. Guiden foerte os igennem en masse moerke grotter med kun en pandelygte som vejviser og en stor gummiring under armen. Vi kravlede igennem smaa huller, oppe over sandsten og forundrede os over det flotte sten formationer. Guiden bad os saa om at slukke vores lygter. Til vores store overraskelse var vi omringet af bittesmaa lys. Som at kigge paa den klareste stjernehimmel. Taenk at orme pludselige kan blive saa smukke. Her kom vores gummiring i brug. Vi noed nemlig synet af de mange orme mens vi floed ned igennem den underjordiske verden. Fasinerende.
Til sidst skulle vi jo op af grotten igen. Det skulle ske ved klatring op af de 30m vi var kommet ned af. Saa paa med seletoejet igen. Nu skulle der kravles. En kanon tur som vi afsluttede med et dejlig varmt bad.
Efter frokost og en tur paa Glowworm museet var det saa tid til at koere videre til naeste stop, Rotorua i midten af NZ nordoeen. Byen er bygget paa vulkan aktiv jord. Der kommer damp op fra smaa soer midt i byen og der lugter faelt af Sulfat.
Vi valgte at gaa en eftermiddags tur i parken for at se naermere paa disse natur faenomaner. Alle soeer var afhegnet idet vandet var mellem 90-110 grader varmt.
Dagen sluttede, ironisk nok, paa 'Lava bar'. En backpacker bar med masser liv og billige oel. Her moedte vi bla.andre, en rejsende goegler som fortalte at han skulle med paa Take That's come-back Europa tourne her til Juli, hvor han skulle jonglere i pausen. Vi fik en lille opvisning, men selv om han var dygtig vidste vi ikke om vi helt kunne stole paa hans udtalelser. Men hold oejnene aabne for en goegler ved Take That's koncerter. Ham kender vi!
27.02 vi koerer og vi koerer.
Vi ville gerne til Coromandel for at se Hot Water springs paa 'Hot Water Beach', men tidevandet passede ikke med vores ankomst til byen. Vi var blot 1 time for sent. Istedet valgte vi at vente med Hot Water springs idet de findes flere steder og koerte derfor videre til Waitomo hvor der skulle findes Glowworms og noget som hedder Blackwater rafting.
Ved ankomst til byen og dens info kiosk fik vi efter store overvejelser booket os ind paa en stor og dyr tur til tidligt dagen efter. Der var hele 5 ting involveret i pakken. Vi koerte lidt udenfor byen for at finde et sted at lave mad og slaa os ned for natten. Vi endte i en by ved navn Otorohanga, hvor vi parkerede taet ved togstation og toiletter. Her var hyggelig groent og et naerliggende grasareal udgjorde vores middagssted. Menuen bestod at spagetti med koedsovs. En kunst naar man nu kun har et kogeblus.
Ved ankomst til byen og dens info kiosk fik vi efter store overvejelser booket os ind paa en stor og dyr tur til tidligt dagen efter. Der var hele 5 ting involveret i pakken. Vi koerte lidt udenfor byen for at finde et sted at lave mad og slaa os ned for natten. Vi endte i en by ved navn Otorohanga, hvor vi parkerede taet ved togstation og toiletter. Her var hyggelig groent og et naerliggende grasareal udgjorde vores middagssted. Menuen bestod at spagetti med koedsovs. En kunst naar man nu kun har et kogeblus.
26.02 Ski i 25 grader. Kan man det?
Efter de foerste paa dage, har vi nu fundet ud af at distancerne her er store. Saa vi kommer nok til at bruge meget af vores tid i bilen. Og det gjorde vi ogsaa denne dag.
Vi startede med at koere til Bay of Islands. Vi havde hoert at der skulle vaere en masse flotte oeer man kan seje ud til. Men som det skal visse sig her i NZ, saa koster tingene meget. Og de tager penge for alt hvad de kan finde paa af ekskursioner. Fravalgte en meget dyr baadtur til fordel for noget helt helt andet! James mente nemlig at det var paa tide at Therese fik bundet et par ski paa benene.
Lidt nord for Auckland ligger der en indendoers skibakke. Saa vi satte bilen i 'D' og sussede sydpaa. Det hed sig at, vis man kom kl.1800 var det en halvdag paa ski frem til kl.2200 til lidt billigere penge. Therese klarede sig rigtig godt. Hun kan nu naesten bremse, dreje lidt men vigtigst af alt hun morede sig gevaldigt! Instrukoeren, James, fik kun skaeld ud en gang. Men det var nok fordi han lokkede ud paa den 'store' bakke. Hehe!
Med kolde haender og stive knae endte vi dagen med at koere lidt forbi Auckland og sove paa en kaempe tankstation med tilhoerende rasteplads. Faktisk meget fine og sikre omgivelser.
Vi startede med at koere til Bay of Islands. Vi havde hoert at der skulle vaere en masse flotte oeer man kan seje ud til. Men som det skal visse sig her i NZ, saa koster tingene meget. Og de tager penge for alt hvad de kan finde paa af ekskursioner. Fravalgte en meget dyr baadtur til fordel for noget helt helt andet! James mente nemlig at det var paa tide at Therese fik bundet et par ski paa benene.
Lidt nord for Auckland ligger der en indendoers skibakke. Saa vi satte bilen i 'D' og sussede sydpaa. Det hed sig at, vis man kom kl.1800 var det en halvdag paa ski frem til kl.2200 til lidt billigere penge. Therese klarede sig rigtig godt. Hun kan nu naesten bremse, dreje lidt men vigtigst af alt hun morede sig gevaldigt! Instrukoeren, James, fik kun skaeld ud en gang. Men det var nok fordi han lokkede ud paa den 'store' bakke. Hehe!
Med kolde haender og stive knae endte vi dagen med at koere lidt forbi Auckland og sove paa en kaempe tankstation med tilhoerende rasteplads. Faktisk meget fine og sikre omgivelser.
25.02 Det nordligste NZ.
Det regnede stadig da vi vaagnede. Vi sprang tidligt ud af dynerne og gik ind til info kiosken for at samle oplysninger inden turen fortsat nordpaa mod spiden af NZ's nordoe.
Idet det havde regnet hele natten, var det oplagt at vi lige tog et pit-stop ved det lokale vandfald i Whangarei. Smukt og med MEGET vand!
Naeste stop blev frokost. Vores foerste picnic i bedste camperstil og heldigvis var vejret blevet godt igen. Foldeud moebler og kold bord. Herefter fortsat vi helt til toppen af oeen og Cape Reinga. Her er der to attraktioner. Den foerste, var de kaempemaessige sand dunes som man kan vaelge at surfe ned af paa mini surfboards imod betaling. Vi valgte kun at gaa en tur. Puha, det var haardt. Sand er sku noget tungt stads. Men udsigten fra toppen var ... WOW! Aldrig har vi set saa meget sand. Det laa i kaempe bjerge saa langt man kunne se.
Vi skulle jo ned igen og det kunne legebarnet James ikke staa for. Idet vi ikke havde minisurfboards matte han finde paa noget andet. Saa han loeb alt hvad han kunne og sprang ud over kanten, alt imens Therese tog billeder af sin taabelige kaereste. Men han morede sig. Og efter flere mega spring maatte vi videre.
Naeste stop var selveste spidsen af nordoeen. Cape Reinga hvor Stillehavet moeder Tasman. Det gode vejr gav et par smukke turisbilleder, men saa var det ellers videre. Der var jo meget vi skulle naa. Dagens koersel sluttede paa vej syd igen, i havnebyen Mangonui. Her fik vi afproevet vores gasblus med en gang daasemad og salat. Og det smagte fint.
Sluttede dagen med en oel paa den lokale sportsbar (eneste bar i byen). Hvorefter vi i bedste tetrisstil skulle bygge bilen om til en sovekupee. Godnat.
Idet det havde regnet hele natten, var det oplagt at vi lige tog et pit-stop ved det lokale vandfald i Whangarei. Smukt og med MEGET vand!
Naeste stop blev frokost. Vores foerste picnic i bedste camperstil og heldigvis var vejret blevet godt igen. Foldeud moebler og kold bord. Herefter fortsat vi helt til toppen af oeen og Cape Reinga. Her er der to attraktioner. Den foerste, var de kaempemaessige sand dunes som man kan vaelge at surfe ned af paa mini surfboards imod betaling. Vi valgte kun at gaa en tur. Puha, det var haardt. Sand er sku noget tungt stads. Men udsigten fra toppen var ... WOW! Aldrig har vi set saa meget sand. Det laa i kaempe bjerge saa langt man kunne se.
Vi skulle jo ned igen og det kunne legebarnet James ikke staa for. Idet vi ikke havde minisurfboards matte han finde paa noget andet. Saa han loeb alt hvad han kunne og sprang ud over kanten, alt imens Therese tog billeder af sin taabelige kaereste. Men han morede sig. Og efter flere mega spring maatte vi videre.
Naeste stop var selveste spidsen af nordoeen. Cape Reinga hvor Stillehavet moeder Tasman. Det gode vejr gav et par smukke turisbilleder, men saa var det ellers videre. Der var jo meget vi skulle naa. Dagens koersel sluttede paa vej syd igen, i havnebyen Mangonui. Her fik vi afproevet vores gasblus med en gang daasemad og salat. Og det smagte fint.
Sluttede dagen med en oel paa den lokale sportsbar (eneste bar i byen). Hvorefter vi i bedste tetrisstil skulle bygge bilen om til en sovekupee. Godnat.
24.02 Out of Afr... Auckland
Dagen var kommet hvor vi skulle hente vores Camperbil. Vi havde vaeret forbi den lukkede biks dagen inden paa vores gaatur, men nu var det for alvor. Vi skulle jo videre ud i verdenen!
Vi ankom kl.1200 hos udlejeren, men bilen var foerst klar kl.1400. Saa tiden gik med at faa en masse fif af manden bag disken, om steder som absolut skulle opleves. Og dem er der mange af aabenbart.
Endelig kom vores bil. Den sidste nye de havde, med nye moebler og staerk motor. Og malet med en stor flot buk paa siden. Manden var meget begejstret over maleiet. Det var nemlig et af de hotte toejmaerker i NZ, Icebreaker, som havde besluttede sig for at lave en reklame paa en af 'Escape rentals' biler. Cool dude!
Efter James havde vendet sig til automatgearet, var det paa tide at fylde op med mad og drikke. Afsted til supermarked. Derefter var det ellers bare afsted ud af byen.
Vi skulle nordpaa foerst. Vi koerte og koerte. Landskabet lignede mest en tur ned igennem europa, bortsetfra at motorvejen kun var en tosporet vej. Efter mange kilometer og med moerket over os, besluttede vi os for at det var paa tide at faa lidt soevn. Efter meget besvaer, fandt vi en Parkering ved en informationskiosk lige ud til 'motovejen'. Det saa ellers godt ud, for der var et 24 timers WC. Men det skulle vise sig at der ogsaa var andre end os som benyttede sig af dette WC.
Det var jo blevet weekend, saa imellem lyden af regnen paa ruderne, kunne vi hoere festglade mennesker paa gaden udenfor. Senere paa natten var der flere biler med meget hoej musik som trak op ved siden af os, for at tisse af inden de skulle koere hjem for natten. En noget urolig nattesoevn og til tider uhyggelig start paa vores Campervan oplevelse.
Vi ankom kl.1200 hos udlejeren, men bilen var foerst klar kl.1400. Saa tiden gik med at faa en masse fif af manden bag disken, om steder som absolut skulle opleves. Og dem er der mange af aabenbart.
Endelig kom vores bil. Den sidste nye de havde, med nye moebler og staerk motor. Og malet med en stor flot buk paa siden. Manden var meget begejstret over maleiet. Det var nemlig et af de hotte toejmaerker i NZ, Icebreaker, som havde besluttede sig for at lave en reklame paa en af 'Escape rentals' biler. Cool dude!
Efter James havde vendet sig til automatgearet, var det paa tide at fylde op med mad og drikke. Afsted til supermarked. Derefter var det ellers bare afsted ud af byen.
Vi skulle nordpaa foerst. Vi koerte og koerte. Landskabet lignede mest en tur ned igennem europa, bortsetfra at motorvejen kun var en tosporet vej. Efter mange kilometer og med moerket over os, besluttede vi os for at det var paa tide at faa lidt soevn. Efter meget besvaer, fandt vi en Parkering ved en informationskiosk lige ud til 'motovejen'. Det saa ellers godt ud, for der var et 24 timers WC. Men det skulle vise sig at der ogsaa var andre end os som benyttede sig af dette WC.
Det var jo blevet weekend, saa imellem lyden af regnen paa ruderne, kunne vi hoere festglade mennesker paa gaden udenfor. Senere paa natten var der flere biler med meget hoej musik som trak op ved siden af os, for at tisse af inden de skulle koere hjem for natten. En noget urolig nattesoevn og til tider uhyggelig start paa vores Campervan oplevelse.
23.02 Auckland
Efter en god lang nattesoevn vaagnede vi kl.1300 lokaltid og mente at det var paa tide at komme ud og se byen. Startede med en bid morgenmad paa en naerliggende Cafe. Allerede nu kunne vi se at der var tale om en anden prisniveau end afrika.
Med fornyet energi i kroppen, tulrede vi afsted igennem storbyen. Det foerste stop blev en af verdens hoejste bygninger. Sky Tower paa 342m. Her kunne man koebe sig til en tur i deres udsigtspost i 192m og derefter springe ud fra selvsamme udsigt, bundet med reb i ryggen. Men idet vi lige var kommet fra verdens hoejste bungee (216m), valgte vi dette fra og koebte 'kun' billetten til udsigtstaarnet. Det var en fantastisk udsigt og vi fik et godt indblik i denne moderne storby som trods sin stoerelse har en meget kort historie.
Derefter gik vi og gik vi rundt i byen. Vi endte i byens 'centralpark' hvor der var flere gangstier man kunne vaelge imellem. Vi valgte 'lovers lane' (Hvor soedt!) og til vores store overraskelse gik denne sti lige igennem skoven, op til plaenen hvor der var opvarmning til en kaempe koncert som skulle foregaa dagen efter. Vi talte over 200 alene i koret. Stort!
Byen har mange asiatiske indbygere, saa derfor valgte vi at spise middag paa en kineser restaurant. Og det var et godt valg. Maden smagte og var billig. Med maettede maver valgte vi at slutte aften tilbage i parken, hvor vi hoerte pro-forma koncert under stjernerne.
Med fornyet energi i kroppen, tulrede vi afsted igennem storbyen. Det foerste stop blev en af verdens hoejste bygninger. Sky Tower paa 342m. Her kunne man koebe sig til en tur i deres udsigtspost i 192m og derefter springe ud fra selvsamme udsigt, bundet med reb i ryggen. Men idet vi lige var kommet fra verdens hoejste bungee (216m), valgte vi dette fra og koebte 'kun' billetten til udsigtstaarnet. Det var en fantastisk udsigt og vi fik et godt indblik i denne moderne storby som trods sin stoerelse har en meget kort historie.
Derefter gik vi og gik vi rundt i byen. Vi endte i byens 'centralpark' hvor der var flere gangstier man kunne vaelge imellem. Vi valgte 'lovers lane' (Hvor soedt!) og til vores store overraskelse gik denne sti lige igennem skoven, op til plaenen hvor der var opvarmning til en kaempe koncert som skulle foregaa dagen efter. Vi talte over 200 alene i koret. Stort!
Byen har mange asiatiske indbygere, saa derfor valgte vi at spise middag paa en kineser restaurant. Og det var et godt valg. Maden smagte og var billig. Med maettede maver valgte vi at slutte aften tilbage i parken, hvor vi hoerte pro-forma koncert under stjernerne.
Abonner på:
Opslag (Atom)