31.03 Bjergkaeder og krig.

Til en forvenksling skal vi koere lidt i bil idag :-)
Vi forlod Port Fairy, efter en morgen gaa tur paa oen Griffith. En fyrtaarnsoe som nu er blevet natur reservat pga de mange fugle og kanguruer. Gaa turen var paa godt 90min og gik iblandt de mange dyr som levet paa oeen. Dertil kom solen og varmede os.
Derefter var det aftsted i bilen. Vi koerte igen igennem Tower Hill reservat for lige at se de mange Emu'er og Koala'er iden turen skulle gaa nordpaa mod The Grampians, en bjaergkaede i staten Victoria.
I bunden af bjergkaeden fandt vi saa en info kiosk. De kunne fortael os lidt om hvad der var at se i omraadet, en tur paa godt 3 timer op og ned af bjerget hvor der er valdfald og udsigtsposter. Vi besluttet os for at tag turen, selvom vi gerne vil naa vores slutdestination inden det blev moerkt. Og det var en god beslutning. Vejen igennem bjerget var ikke naer saa slem som de smaa bjerg veje vi var van til fra NZ og saa var vi jo i en rigtig bil denne gang. Saa turen gik smertefrit.
Vi stoppede undervejs ved The Balconies, Halls Gap viewpoint og McKenzie falls. Billederne derfra kan meget bedre fortaelle hvad de var vi saa. Smukt! Meget smukt!
Derefter fandt vi tilbage til freeway for at koere de godt 150km videre til dagens destination, Ballarat.
Ballarat er en by som blev til pga en 'goldrush' tilbage i 1850'erne. Den gang, paa kun 4 uger voksede byen fra 2.000 inbyggere til 25.000. De fandt bogstavligt guld paa gaden. Blandt andet verdens stoerste eksisterende gold nugget (som altsa ikke er blevet smeltet om), som en Casino i Las Vegas har koebt og udstiller paa deres hotel.
Ballarat har bygget et musseum til aere for den gang, Sovereign Hill. Og vi skulle bo paa Sovereign Hill Lodge, en bygning som taeller tilbage fra samme tid og var blevet delt op i hotel, restaurant og backpacker.
Vi havde laest at der var aften underholdning paa museet, med lys og lyd show. Saa det ville vi se. Man kunne vaelge en billet, som ogsaa gav adgang til museet dagen efter, saa den snupper vi. Aften og morgendagens underholdning var redet.
Efter lidt hjemmelavet middag paa Backpacker, var det saa tid til at finde showet. Det var ikke saa svaert idet vi havde faaet et kort over omraadet fra receptionisten. Vi kunne skyde gennemvej fra receptionen igennem museets udendoers udstilling og ned til hoved indgangen. Herfra kunne vi saette os tilrette i en biograf liggende sal og se lyd og lys show. Men det var ikke som vi havde forventet.
Efter de sidste havde sat sig, kom der en ansat og fortalte at de nu ville til at vise en kort introduktionsfilm, inden turen gik videre udenfor til det rigtige show. Og show fik vi. Det var skide smart. Der var ingen skuespillere, kun lys og lyde. Menneske stemmer og skygger. Det hele forgik i forskellige udendoers kolisser som var bygget op som gamle guldgraver scener. Vha lyde og stemmer samt lys og skygger, var det fuldstaendigt som om der gik folk rundt paa 'scenen'. Og istedet for sceneskift paa stedet, blev vi fragtet rundt til forskellige scener, i en stor tog liggende bus. Derfra kunne de vise naeste kapitel i byens tagisk historie med borgerkrig.
Det var en anderledes oplevelse, men meget underholdende. Hvis man lukkede oejnene en gang imellem, kunne man naesten fornemme at der gik folk rundt paa 'scenen', saa effektiv var deres surround lydanlaeg. Godt 90 minutters underholdning senere var det saa slut. Og vores energi ligesaa. Tid til seng og droemme om krig og lysglimt.