10.05 Oerkenens mange vidundere

Ruten idag hed Kings Canyon til Glen Helen og det var en super dag.
Efter morgenmaden koerte vi afsted fra camp mod dagens planlagte gaatur over Kings Canyon. Gaaturen her tog ca. 3 timer selvom den var blot 6-7 kilometer. Det var et noget haardere taerren og vi holdt lidt pauser undervejs. Bare til at starte med var der 2-300 meter OP-ad. Det gav da lidt varme i kroppen efter den kolde nat.
Turen gik langs kanten, med en skoen udsigt over omraadet baade oppe og nede i dalen. Vi havde Chris med, som guidede vej, fortalte om Arboriginal historie i forhold til omraadet og de mange planter og traer. Tror ikke der er en plante han ikke kender! Toppen af Kings Canyon blev kaldt The lost city, hvilket er et meget passende navn med de mange toppe, som paa afstand lignede hytter. Det var en kanon udsigt og en rigtig god gaatur.
Herefter var der frokost. Laekker mexi mad, men det er virkelig svaert at nyde mad, naar 20 fluer paa samme tid gerne vil dele. (Har begge svaert ved at forstaa naar de lokale fortaeller, at det slet ikke er slemt med fluer p.t.) Selvom vi har fluenet er de ikke rigtig til at spise med over hovedet!
Efter frokost gik turen videre mod Glen Helen. Det var nu slut med Asfalterede veje og tarmene blev virkelig rystet godt igennem mens vi hoppede i saedderne der ud af. Naar det nu alligevel bumlede kunne vi lige saa godt forlade vejen, saa det gjode vi. Afsted imellem traerne igen. Var igennem kraettet efter braende, men ogsaa for at finde vilde dyr, hvilket omraadet var kendt for. Vi saa baade Dingos og Kameler, som vi kom til at saette i loeb. De saa dog langt fra stressede ud over vores tilstedevaerelse. Det var ikke de hurtige loebesko de havde taget paa den dag. Heste var der ogsaa mange af. Faktisk rigtig mange og Therese droemte sig for en stund ind i deres flok.
Efter lidt tid tilbage paa den bumlende vej, blev det igen tid til spaending og bilen blev drejet fra og op af en mindst 45 grader bakke, hvor vi parkede paa toppen og noed udsigten over stedet kaldet Goose Bluff.
Fremme ved maalet sagde vi farvel til et 1/3 del af bussen, bla. kokken, som nu skulle tilbage til Alice. Dette betoed dog mere plads i bussen og isaer Therese kunne ikke lade vaere med at vaere lidt glad. Det betoed nemlig hun kom fra bussens mindste saede til forsaedet :-)
Os der var tilbage koerte en tur til Ormiston Gorge, hvor vi fik udspottet et var smaa Wallabys.
Underligt at alle de steder vi har vaeret er saa forskellige, selvom alle er sten! Ululu som er en stor mega sten, Kings Canyon som bestaar af mill. af aars sammenpresset sand der engang var under vand, og nu Ormiston der bestaar af marmor ligende quartz sten.
Selvom vores sidste camp paa denne tour var den mest basic, havde den en bar i omraadet og de fleste og os fik en drink eller to, mens Chris floejtede rundt med gryder og koedsovs.
Hyggede efter maden omkring det varme baal til det blev sengetid. Efter et par kolde naetter var vi tilbage til de mange lag nattoej i haab om at holde varmen natten igennem.