31.05 Byens smaa gader

Kl.0930 lykkedes det saa, at faa Therese ud af sengen! Det havde regnet hele natten, saa luften udenfor var blevet noget mere mild. Vi fandt os et sted som reklamerede med Engelsk morgenkomplet til blot 8kr. Billigt er dog ikke altid godt! Baked beans var kolde, et aeg forsogt spejlet, et stykke broed med smoer og noget te som mindede om kartoffelsuppe med alt for meget sukker!
Idag skulle vi saa forsoege os med byens lokal transport. Saa vi spurgte os frem til et usynligt busstopsted paa siden af hovedvejen og ventede. Rigtig nok kom der en bus med fuld fart. Og da chauffoeren saa os vinke slog han bremserne i og tog os med for blot 1,50kr/pers. Bussen koerte os til Melaka Sentral, der hvor alle 'interstate' busser koere fra. Vi skulle brug en billet videre til hovedstaden, Kuala Lumpur, og der var ikke mangel paa udbydere! Til sidst gik valget paa et navn vi havde hoert foer og koebte vores to billetter til den 3 timer lange bustur dagen efter, for blot 15kr/pers.
I et land hvor alt ting er saa billigt, kan man ellers undre sig over at fastfood ikke er det. Ikke i forhold til deres eget 'mad paa gaden'. Man kan faa en god 'fastfood' nuddelret i et center for blot 5kr hvorimod McD tager 10kr for en Bigmac. Men det gode ved det er at man holder sig til det lokale og vaek fra junkfood. Therese fandt endda et par nye solbriller til kun 15kr. Ikke daarligt :-)
Eftermiddagen gik med turist gaatur igennem byen. Melaka er ikke saa stor og alle 'must see' bygninger ligger meget taet ved hinanden. Saa med kort i lommen gik det ellers derudaf til diverse templer, mosquer, et fort fra 1400 tallet, byens palads og havnen. Det var rart at komme vaek fra indkoebscentre og se de smaa side gader hvor folk bor. Det er som om alle bor i en butik. Naesten alle facader havde et eller andet til salg.
Efter flere timer til fods var det tid til at sidde lidt ned. Saa hvorfor ikke en tur i biffen og se den nye tegnefilm film, Shrek 3. 12kr pr.billet og med popkorn og drinks i begge haender gik vi ind i salen kl.2030 i haab om at de helt smaa laa hjemme og sov. Men nej! Det gjorde de ikke! Det var som at gaa ind i en legestue. Familier med boern helt ned i blealderen havde valgt samme bifsal som os. Og de mange boern som ikke taler engelsk mistede hurtigt interessen i filmen og tog sig istedet til at lege i gangene. Herligt!
Om ikke andet er der fred at finde hjemme paa hotellet. Godnat :-)