14.03 Chokolade aeg og stejle gader.

Kulden havde ikke en skid lyst til at skaane os, for at sige det mildt. Vi vaagnede begge to med mere toej paa kroppen end der var tilbage i rejsetaskerne! Vi skulle afsted mod Chokolade, saa udsigten til varmere tider var lys. Efter et varmt bad var vi klar til at koere tilbage til midten of Dunedin og Cadbury's fabrikken.
Rundvisningen startede kl.0900 og vi var begge opsat paa at faa saa meget gratis chokolade med hjem som vi kunne baere. Vi blev dog skuffet. De havde staerke begraensninger paa hvad de delte ud af og det var kun 'de kedlige' ting som de gav ud af. Touren selv var meget sjov. Vi fik indblik i chokoladens historik samt hvad de kan finde paa at bruge det til idag og det er ikke for lidt! Saa efter to timers vandren rundt i chokolade dufte var det slut med touren. Kun tilbage var et besoeg i deres slik butik som pralede med at saelge chokolade til engros priser, men kun til dem som havdebillet til touren.
Desvaerre var det ikke saa billigt i forhold til hvad de tager i supermarked og med det vi havde faaet tilsnusket os gratis under touren, besluttede vi os for at spare vores penge til noget andet mere fornuftigt. Vi kom dog derfra med godt 15 chokolade barer i diverse farver og former.
Nu var det blevet tid til at se lidt arkitektur, som Dunedin skulle vaere saa kendt for. Og det forstaar man nu godt. Bygningerne, selvom de 'kun' er lidt over 100 aar gammel, er meget velholdte og mange er bygget i victoriansk eller edwardian stil. Byen er imellemtiden ikke saa stor, saa det gik ret staerkt med turen fra den ene ende af byen til den anden og se de mange flote ting byen kunne byde paa.
Tilbage i bilen besluttede vi os for at tanke bensin og koebe ind nu hvor vi var i en 'storby' hvor det nok er billigere end paa landet. Og med det gjort var det ellers bare afsted 'On the raod again'! Paa vej ud af byen var der dog lige noget vi skulle se.
Dunedin praler med at have verdens stejleste vej. Og man kan ikke vaere et sted hvor der findes en Guiness rekord holder uden af se det. Saa vi satte kurs mod 'vejen' som alligevel laa paa vej ud af byen. Vi kom frem til et stort stolt skilt 'Worlds steepest street - next right'. Og saa var vi der. Nu er det lidt svaert at se paa et billeder hvor stejlt noget er. Det kender vi fra ski ferier blandt andet. Men den her gade ER stejl. Vores bil kunne lige klare det med 5km/t i foerste gear. Vi fik taget et billede i bunden og i toppen af vejen som bevis, men saa var det ellers videre ud af Dunedin og nordpaa.
Fact: Cadbury's i Dunedin laver hvert aar et loeb ned af denne gade, hvor de slipper 20.000 chokolade aeg afsted med hver deres nummer paa. Den hvis aeg vinder loebet faar et aars forbrud af Cadbury's chokolade som premie. Namme namme!
Koere turen gik uden de store begivenheder. Vi skulle bare finde et sted at sove og forhaabentlig holde varmen. Men der er ikke meget at finde langs en motorvej midt paa landet. Saa valget faldt paa en meget oede picnic sted hvor der ikke var andre end os og vi kunne gemme bilen mellem traeer godt vaek fra vinden. Vi lod motoren koere mens bilen holdt parkeret for at skabe saa meget varme som muligt inden vi faldt i soevn. Mon det hjaelper?