13.07 Ind i Laos

Puha det skulle blive en presset morgen for James. Idet han naegtede at betal sig fra at receptionen lavet Lao Visa for os til overpris, havde han en travl morgen foran sig. Bussen skulle afgaa fra hotellet kl.09 og det var de meget precis omkring, for var der nogen somhelst forsinkelser under dagen, saa ville baaden sejle uden os. Og baaden gik praecis kl.1030 fra Lao siden. Basta!
Men James ville goere det svaert for sig selv, for at spare lidt ekstra dollars her og der. Saa efter en tidlig morgenmad tog han afsted til banken for at veklse lidt Thai Baht til US dollars, for det var en del billigere at betal Lao Visum med US dollars. Banken aabnede kl.0830 og laa omkring 1km fra hotel. Ikke noget problem for James. Havde nu banken haft dollars!!! Det havde de ikke. Det havde ingen af de 4 banker han besoegte. Til sidst fandt han en bank helt nede i den anden ende af byen som kunne veklse. Men nu var der kun 15 min til ni og han var godt 3km fra hotel. Saa afsted i loeb!
Lige til tiden, men gennembloedt af sved fra sin loebetur i naesten 30 grader, kom James tilbage med sine dollars. Hurra! Men hvorfor loebe naa nu bussen som absolut skulle afgaa kl.09 foerst koerte kl.0945! Oev, sikke spild af kraefter.
Naa, men nu skulle vi saa ned til Thai siden af Mekong floden for at melde os ud af Thailand inden vi kunne tag med en baad over til Lao immigrations kontor. Det gik der ogsaa lige 30 ekstra minuter med! Lao immigration var det vaerreste papir beaurokratisk fumle arbejde vi har oplevet paa turen. Alle flokket omkring passkontrol uden at danne koe. Saa var det ellers bare foerst til moelle. Og med kun 30 min til afgang var vi ved at blive lidt presset. Heldigvis kunne vi se at der var andre fra vores baad som var i samme situation, saa vi var ikke helt alene.
Efter 5 stemplinger i passet blev vi saa guidet hen paa et kontor hvor vi skulle samles for at blive koert ned til baaden. Der ventede vi saa ogsaa lige 20min. Og da vi saa kom ned til baaden, sad vi der og blomstrede i naesten en time inden baaden langt om laenge slap breden. Saa efter al det kom vi alligevel foerst afsted kl.1200, som blev moedt af en stor klapsalve fra de mange utaalmodige vesterlaendinge...
Turen ned af Mekong var laaaang og ubehaglig. Man sad to og to paa en traebaenk som kun var 1meter bred med benplads nok til kun den mindste thai pige! Saa den foerste del af turen gik med at alle skulle finde sig til rette paa den meget pakket baad. Meget meget pakket endda! 7 lange timer gik med at rejse sig og straekke ben, sidde lidt til venstre, lidt til hoejre, sidde lidt paa raekkevaerket med benene i vandet. Man kunne bare ikke gaa rundt pga de mange andre paa baaden. Der var simpelthen ikke plads.
Heldigvis var naturen omkring os en stor stor troest. Junglen i Laos er saa godt som uberoert i mange omraader. Saa naesten uanset hvor man kiggede hen, var der smukke bjerge af det taetteste groent vi nogensinde har set. Langs floden var en gang i mellem en fisker i en lille bananbaad eller en hyrde med sine okse der var nede for at drikke, samt meget faa hytter hvor lokalfolk boede. Men ellers total uspoleret.
Vores destination for dagen var PakBeng. En meget lille by som nok mest er sprunget op som resultat af de mange turister som tager turen ned af Mekong og er noed til at stoppe her og overnatte. Her var der ikke andet end hoteller og restauranter samt lidt boder som solgte div drinks og kiks og chips. Stedet var meget i modsaetning til resten man havde set langs floden. Alle bygninger var ikke af bambus, men istedet store murstens hoteller. Vejen var asfalteret og i kajen laa der mange baade til.
Dagen var naesten gaaet og vi skulle blot finde os et sted at sove inden turen fortsatte videre ned af Mekong dagen efter. Saa James loeb i forvejen og kom tilbage efter han havde fundet et sted som var os vaerdig, baade mht pris og kvalitet. Han havde nu gjordt det godt, for stedet var meget paenere end det andet man saa, og til samme pris. En anden rejsende havde endda fortalt at stedet normalt kostede det 5 dobelte iflg hans 'Lonely planet guide'!
Saa efter en bid middag med udsigt over en nu meget moerk Mekong var det ellers blot at falde til ro paa sit vaerelse til kun 150 THbaht og sove nattetimerne vaek.