21.07 Smukt, trist og gensyn.

Vaagnede op til regnvejr. Ikke bare drup drup, men tykke straaler der fyldte gaderne. Men naar man har regnslag kan intet saa en ud:-)
Spiste morgenmad og gik saa afsted som to cirkustelte. Selv tuk tuk maendene smilte og grinte. Det er vist ikke mange turister i oplever gaa afsted i regnvejret.
Vi besoegte foerst National muserumet, fyldt med gamle Wat statuer. Nok ikke lige hvad vi havde regnet med, men da en oplevelse. Tog derefter en tuk tuk ned til det samme marked som dagen forinden. James fandt sig en billig og flot t-shirt. Men det trangte og meget varme markeds sted blev hurtigt for meget, saa vi gik videre efter et succes koeb.
Fandt et rigtigt lokalt sted at spise frokost. Man kunne vaelge froeer, men vi sprang over og bestilte kylling med nudler og ris. Meget underligt for os, men her i Cambodia er det totalt normalt man bare smider skrald paa jorden, ogsaa paa en restaurant. Servietter og div. ned paa gulvet med det!
Tog herefter over til Tuol Sleng Muserum. En ikke saa rar oplevelse, men desvaerre en stor del af Cambodias historie.
Tuol Sleng og kaldet S 21 var engang en skole, men denne blev senere aendret til et faengsel og tortur sted. Man kunne stadig se de mikrofangeceller og steder stederne hvor fangerne var blevet pint. Der hang hundredevis af billeder af de fanger der har vaeret og det var ikke et opmundrende syn.
Det var ogsaa her paa S-21 vi igen moedte Nick! Igen fandt han os, sjovt som vi loeber ind i hinanden:-) Han havde faaet nye foelgesvende og vi besluttede at slutte dette triste besoeg og sammen tage til deres Hostel og hygge lidt.
Sludrede, fik lidt drinks og en gang sen middagsmad med Nick & co inden vi takkede af og gik tilbage til vores eget vaerelse ca. 1 km. derfra.

Phnom Penh har paagrund af sin fattighed og daarlige tider rigtig mange tiggere og det kan vaerre svaert at haandtere. Mange har vaeret udsat for landminer og mangler derfor endten arme eller ben. I saer foran Tuol Sleng muserumet, saa vi mange maend med tydelige landmine/krigs skader. Noget man nok aldrig vender sig til.