31 juli 2007

31-01.07 Dagen er kommet - Vi skal hjem!!

Sidste dag. Efter 7 maaneder i en kuffert er vi naaet til sidste dag. Vi har sovet vores sidste nat paa hotel vaerselse i denne omgang.
Startede dagen med en god omgang morgenmad og tøffede derefter op på pooltaget og nød Thailands solen en sidste gang, inden der skulle tjekkes ud af værelset.
Klokken 12.00 var taskerne pakket og nøglen til værelset afleveret, men der var stadig 9 timer til vi skulle afsted i lufthavnen! Derfor afleverede vi taskerne i hotellets depot og tog en taxi til Shopping centrum:-) Vi havde nemlig stadig masser af plads i vores tasker, som vi nu ville prøve at fylde op.
Brugte ca.6 timer i MBK shopping mall, et sted hvor priserne kan og bør forhandles. Det blev slet ikke til så meget, men noget fik vi da brugt vores sidste penge på. James fik bukser og harry potter og Therese både sko, trøje og vaser.
Havde for længe siden planlagt, at vores sidste måltid i Bangkok skulle spises på Hard Rock Cafe og den plan holdt vi. Fik dejlig mad og kæmpede så meget af det vi kunne, ned i de stadig lidt ømme maver.
Klokken 21.00 var der afgang tilbage fra hotellet. Med Shuttlebus blev vi kørt afsted til lufthavnen. Havde troet vi skulle med samme fly, som vores ven Nick, men dette vidste sig ikke at være korrekt. Der var nemlig to BA jumbo fly med afgang mod London med blot 20 min. mellemrum og vi var ikke på den samme:( Øv det kunne ellers have været hyggeligt!
Lidt efter midnat sendte vi Nick afsted og kort tid senere blev vi selv sat ombord vores fly mod London. Kom noget forsinket i luften, men opdagede det ikke rigtig for vi sov begge to inden flyet havde forladt jorden! ca.10 timer, 2 måltider, 2 film og et par timers søvn senere ankom vi til London. havde tre timer vi skulle drive før vi skulle ombord på turen absolutte sidste flyver! En lille 2 timers flyvning til Danmark:-)
Lidt forsinket, men uden problemer kom vi frem og hvor blev vi varmt modtaget:-) Danske flag og store smil, hvor var det dejligt at se jer. Tak for den dejlige velkommen hjem.

Havde en super hyggelig eftermiddag på åvej i værløse. Familie og venner var der allesammen og så var der oveni købet leverpostej :-) Hvad mere kan drømme om. Tak til jer alle for en hyggelig dag.
James kørte herefter til Gilleleje med sin mor og Therese blev med sin mor i værløse. Dette skulle blive vores første nat hver for sig i over 7 måneder!!

Det har været 7 helt vidunderlige måneder. Med så mange super fantastiske oplevelser, som vi altid vil have sammen. En rejse vi aldrig vil glemme:-)
12 lande og min. 100 senge forskellige senge senere, må vi alligevel indrømme, det bliver skønt at flytte hjem til Frederikberg:-)

3 kommentarer:

Moster Jette sagde ...

VELKOMMEN HJEM!!!!!!! Håber snart at se jer så jeg kan give jer et stort velkomst knus. :-)))
Kærlig hilsen
Moster Jette

Jane sagde ...

Ja.... Hvad skal jeg nu læse her i de sene aftentimer, når jeg kommer hjem fra vagt....
Men JUHU - I er hjemme - og I har det godt:-))

Knus Mor-

Space Fractal sagde ...

så er de sidste billeder lagt på nettet.