26.06. Feriens første dykker/snorkletur på havet.

Af gæste-skriver Jane - Thereses mor.

Tirsdag den 26 skulle vi alle ud på havet. Vi ville blive afhentet, så det var bare med at være klar, pakkede og mætte til tiden. Som var kl 8.45.
Der gik ligesom bare noget galt med Johnnies indstilling af vækning til kl 7.00 via mobilen (vist noget med dansk-thai-tid), i hvert fald blev vi IKKE vækket. Før Therese bankede på døren kl 8.30!! Therese og James havde ved morgenmaden jo blot tænkt, at vi andre nok havde været tidligt nede. Nej...det havde vi ikke.
Nå, glem morgenbadet, vi skulle jo også i havet alligevel. Badetøj på og shorts på, pakke, hurtigt ned og spise morgenmad, hvor de unge var færdige:-) Men vi nåede det...
Vi blev så hentet af en bil med udendørs sæder under et halvtag. De har vist været omtalt tidligere her i bloggen. 2 lange sæder overfor hinanden - så får man da luft i varmen!! Vi var en del her, de sidste på opsamlingsturen. Blev kørt ned til et sted på stranden, hvor en såkaldt longtail-boat skulle sejle os alle og alt udstyret ud til den noget større båd, som hed Ing Mari,vi skulle ud på havet med. Vi var 3 dive-masters, 4 dykkere (heribalndt James og Johnnie) og 4 snorklere (heriblandt Therese og jeg), der tog afsted. Og en kaptajn:-). James havde ikke dykket de sidste 2 år, så han havde lige repeteret de "tekniske" ting med Johnnie aftenen inden, så der var styr på det.
Turen på longboaten gik hurtigt - og vi og udstyret kom så op på den store båd, som var i 2 etager og med toilet endda:-), og her blev vi alle budt velkommen af en af Kontiki-divemasterne. Eller hvad sådan en nu hedder. Derpå en ret lang sejltur med motorbåden ud til de rev, der skulle dykkes ved. Har jeg fortalt, det var varmt?? Men det blæste en hel del, og der var konstante bølger på op til 1 meter. Men alle var ved godt mod, da vi nåede frem.

Nu er det sådan, at Therese tidligere på deres tur har prøvet at snorkle - jeg har aldrig snorklet, aldrig haft svømmefødder eller en maske på og har et noget anspændt forhold til fisk, der ikke befinder sig i et akvarium... Det glemte jeg bare lige der. Og det var en fejl.

Nå, men Johnnie og James fik alt deres udstyr på sig - det er for os tilskuere et sjovt cirkus at se på:-) og de sprang i havet i hold. Jeg kan jo ikke fortælle om deres dyk, oplevelser, indtryk og "syn", men Johnnie fortæller, at de oplevede 2 flotte flotte dyk. Det første dyk var et naturdyk med masser af fisk og koraller. De var 15 meter nede og svømmede langsomt rundt om en lille sandstens-ø Koh Hoa, der stak 40 m op over overfladen. Nem tur på 47 min. for dem, for strømmen førte dem den rigtige vej rundt. Johnnie tog også billeder i dybet.

Therese og jeg tog fødder, vest og maske på, jeg havde besluttet, jeg ikke ville have selve snorklen med. Trods alt. I vandet vi sprang, og så var det meningen, at "man" skulle svømme fra båden hen til klipperevet, vi var i nærheden af.
Men nu var der jo de der bølger på 1 meter - og det gør altså, at man (læs jeg) ikke kunne komme nogen vegne. Og ja, jeg kan svømme, faktisk udmærket. Men man (læs jeg igen) kan altså ingenting med svømmefødder på, når man ikke ved hvordan. Slet ikke i rimelige høje bølger. Så jeg lå der. Og lå. Og kunne hverken se "min" divemaster (ham der skulle passe os snorklere), båden eller de andre snorklere. Tro mig, jeg prøvede, men lige meget hjalp det. Jeg overvejede et øjeblik at panikke totalt, men valgte så at lade være. Tænkte at med vest og maske på var jeg jo ok, og på et eller andet tidspunkt blev jeg vel fundet. Og det blev jeg efter i hvert fald 5 - lange - minutter. Så kom "min" dive-master og sprugte, om jeg var ok, og jeg svarede: jeg vil op! Så det kom jeg. Han vinkede til båden, den startede motoren op og jeg kom op. Og ja, til eftermiddagsdykket valgte jeg at blive på båden:-)

Tilbage på båden - en erfaring rigere og desværre måske permanent kureret for at prøve at lære at snorkle - nød jeg udsigten, blæsten, havet og livet. Det begyndte at regne, men ligemeget - der var bare SÅ smukt - allevegne.
De andre kom jo efterhånden op (der var altså også en ung thailandsk pige, der kom ret så hurtigt op efter snorkleriet og heller ikke skulle i om eftermiddagen)- og på nær en svensk dame, der virkelig var blevet søsyg under sit dyk og var det totalt resten af turen, var alle glade og ok.
Så fik vi dejligt frokost, som var rigtigt thai-mad i varmebeholdere. Og frisk frugt. Og kaffe/the. Det smagte fantastisk. Dette mens vi sejlede til næste dykkersted. For en gang skyld havde James ikke den helt store appetit (vist maven der sagde "pas på"), så han spiste klogeligt kun lidt. Der var jo endnu et dyk om eftermiddagen.
Så sejlede vi til et andet rev, og imens gik der den tid, der nu skal gå sikkerhedsmæssigt inden endnu et dyk, og alle dykkerne på nær den svenske dame - der resten af turen sad og tog dybe vejrtrækninger og intet spiste eller drak - sprang i igen. Denne gang var nedstigningen langs en lodret væg til ca. 16m. Dette dyk var som at befinde sig i et akvaruim med vildt mange farvestrålende fisk og koraller. Denne gang rundt om sandstens-øen Koh Si. Efter 50 min. var tankene så tomme, at der måtte svømmes op til overfladen igen.

Det samme gjorde de 2 tilbageværende snorklere, heriblandt Therese. Nu havde jeg jo pludselig styr på at kunne se, hvor hun var, og hun svømmede simpelthen rundt og rundt og kiggede ned på alle fiskene. Ja, faktisk kom hun senere op end dykkerne!
Så samme tur tilbage med lang sejltur, op på longtail-boaten og ind til stranden, hvor en bil ventede os. Her valgte Therese og James at gå den ret overskueligt tur tilbage til hotellet langs stranden, hvor de så på krabberne på stranden.

Hjemme igen var det tid til en lur... En tur ved poolen... Ud at spise lokalt igen - dejlig mad igen til nærmest ingen penge - og hjemme igen spillede de unge og jeg Kasino. Først til 50 point.

DET kan jeg til gengæld finde ud af - så her vandt jeg:-)

Og det var så den mandag..